Forslag: køb af betonskilte til information om lokaludvalget
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslaget.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg godkender forslaget om at købe op til 14 infostandere.
Baggrund
Der står 14 infostandere fordelt rundt på Bispebjerg, som bruges til at informere om lokaludvalgets aktiviteter - herunder valg til lokaludvalg i bybilledet, hvor borgerne færdes til daglig.
Da betonstanderne også i perioder skal bruges til andre formål, kan der opstå perioder fremover, hvor det ikke er muligt at informere gennem brug af infostandere. Derfor foreslås det at lokaludvalget køber betonstandere for restmidler i puljen, så lokaludvalget undgår perioder, hvor de ikke kan stilles til rådighed.
Infostanderne er med til at skabe synlighed for dem, der ikke læser aviser eller bemærker, hvad der sker på de sociale medier.
Det koster ca. 7.000 kr. pr. stander.
Infostanderne kræver en arrangementstilladelse og tilkøb hos Kørsel og vintertjenesten i Teknik- og Miljøforvaltningen, som kører ud med betonstanderne og skifter plakater 4-5 gange om året. Der er gang i en intern proces om rammerne for aftalen på tværs af lokaludvalg, og derfor afventer sekretariatet en udmelding på vilkårene for aftalen.
Sekretariatet vil undersøge, hvad der kan lade sig gøre at købe indenfor rammerne af aftalen.
Økonomi
Projektet kan finansieres gennem restmidler fra op til 50.000 fra bydelspuljen som et eget projekt. Restmidler fra sekretariatsbudgettet vil kunne benyttes til eventuelt øvrige tilkøb af infostandere.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter forslaget.
2. Lokaludvalget godkender forslaget og afsætter op til 50.000 kr. til infostandere ved at omfordele bydelspuljens restmidler til egne projekter.