Drøftelse af begreber og sprogbrug på integrations- og medborgerskabsområdet
Resumé
Med denne sag bliver udvalget præsenteret for og drøfter sprogbrug og begrebsdefinitioner på integrations- og medborgerskabsområdet.
Indstilling
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget tager forvaltningens oplæg og vedlagte notat til efterretning,
- at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget drøfter begrebsdefinitioner og sprogbrug på integrations- og medborgerskabsområdet.
Problemstilling
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget har bedt om en drøftelse af sprogbrug og begreber i forvaltningens integrationsrelaterede arbejde.
Løsning
Forvaltningen holder oplæg på udvalgsmødet d. 20. april 2026 og gennemgår centrale begreber, som anvendes på integrations- og medborgerskabsområdet i Københavns Kommune. Der henvises til vedlagte notat. Herefter drøfter udvalget anvendelsen af begreber på området.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Politisk handlerum
Udvalget kan foreslå anderledes brug af begreber på området, herunder i forbindelse med kommende integrations- og medborgerskabspolitik samt kommende handleplaner vedr. racisme, negativ social kontrol, ekstremisme og integration.
Videre proces
Forvaltningen medtager udvalgets bemærkninger i det videre arbejde med integrations- og medborgerskabspolitikken og de dertilhørende handleplaner samt i det generelle arbejde med integration og medborgerskab.
Henrik Lund / Signe Maria Christensen