Ungepolitik til behandling i Borgerrepræsentationen

Resumé

Ungeområdet har i mange år haft høj politisk prioritet, både nationalt og i Københavns Kommune. Nationale initiativer, herunder Ungeløftet, samt kommunale investeringer og organisatoriske ændringer (bl.a. ressortflyt) peger på et behov for en fælles politisk retning, der kan samle kommunens arbejde med unge og styrke sammenhæng på tværs af indsatser. Behovet for øget sammenhæng, koordinering og politisk retning er både rejst gennem en anmodning fra Ungeråd KBH og medlemsforslag vedtaget af Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget.

Indstilling

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget over Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at der udarbejdes en ungepolitik på tværs af forvaltningerne for alle unge i København, med særligt fokus på udsatte unge, på baggrund af Ungeråd KBH’s anmodning og medlemsforslag vedtaget af BIU (løsningsforslag 1).
2. at målgruppen for Ungepolitikken omfatter unge fra 13 år til og med 29 år for at sikre en sammenhængende indsats.

Problemstilling

Ungeområdet har i en årrække haft stor politisk bevågenhed. Nationalt sætter den politiske aftale om Ungeløftet en klar retning for, hvordan kommunerne skal styrke indsatsen for unge med fokus på trivsel, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

I København afspejles det politiske engagement i tværgående initiativer, der bl.a. skal styrke unges trivsel, deltagelse i fællesskaber og tilknytning til uddannelse og job, og som retter sig mod alle byens unge. Som led i arbejdet med en mere sammenhængende ungeindsats har kommunen bl.a. flyttet Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) efter grundskolen og Særlig tilrettelagt Uddannelse (STU) til BIF. Hertil kommer investeringer i bl.a. udviklingsprojektet U-Space, et team af medarbejdere fra fem forvaltninger, som udvikler tværfaglige metoder og lokale partnerskaber for at støtte unge (15-29 år) i job, uddannelse og trivsel i bydelene Valby, Vesterbro og Kongens Enghave.

De mange initiativer på ungeområdet er vigtige, men bredden og kompleksiteten indebærer en risiko for, at indsatserne opleves som fragmenterede og uden fælles retning – både på tværs af forvaltninger og set fra de unges perspektiv. Det peger på et behov for en fælles politisk retning, som kan samle ambitionerne og sikre, at unge oplever Københavns Kommune som én samlet aktør med koordinerede og meningsfulde tilbud.

Der er tidligere udarbejdet politikker og strategier med fokus på ungeområdet i forskellige enkelte forvaltninger, fx Børne- og Ungdomsudvalgets strategi ”Vores børn – Københavns fremtid”, men der har ikke været en samlet, tværgående politisk ramme. En sådan ramme rummer potentiale for at styrke sammenhængen på tværs.

Borgerrepræsentationen (BR) besluttede den 11. april 2019, at Ungeråd KBH årligt kan anmode BR om at behandle op til fire forslag. På den baggrund har Ungerådet anmodet om, at Københavns Kommune udarbejder en særskilt ungestrategi på tværs af forvaltningerne, for alle unge fra folkeskolens afslutning til 25-årsalderen. Baggrunden er en oplevelse af, at unges behov ofte overses, når børn og unge behandles som én samlet målgruppe, som fx i strategien ”Vores børn – Københavns fremtid”. Derudover opleves det, at tiltagene på ungeområdet mangler sammenhæng, opmærksomhed og gode overgange (jf.  bilag 1).

Samtidig har BIU vedtaget et medlemsforslag om udarbejdelse af en fælles kommunal ungepolitik målrettet udsatte unge i alderen 15-24 år i København. Formålet er at skabe øget politisk opmærksomhed på ungeområdet, give et bedre overblik over forvaltningernes indsatser og styrke det politiske beslutningsgrundlag. Forslaget blev den 22. maj 2025 besluttet udvalgshenvist til BIU, som har behandlet og godkendt forslaget (Medlemsforslag om Ungepolitik målrettet udsatte unge i Københavns Kommune – Udvalgshenvist fra BR 22. maj 2025 | Københavns Kommune).

Løsning

Udvalget skal tage stilling til, hvad der skal indstilles til BR vedrørende Ungeråd KBH’s anmodning og det medlemsforslag, BIU har vedtaget. Forvaltningen vurderer, at begge forslag har et fælles overordnet formål om at styrke sammenhæng, politisk retning og koordinering af kommunens arbejde med unge.

På den baggrund peger forvaltningen på følgende løsningsforslag:

Løsningsforslag 1: Udarbejdelse af én fælles ungepolitik for alle unge i København (forvaltningens anbefaling)

Forvaltningen anbefaler, at Ungerådets og det vedtagne medlemsforslag sammentænkes i én fælles ungepolitik for alle unge i København, med et særligt fokus på udsatte unge. En fælles ungepolitik kan sætte en samlet politisk retning for ungeområdet og understøtte både forebyggende og målrettede indsatser.

Forvaltningen anbefaler, at ungepolitikken omfatter unge fra 13 år og op til 30 år. En nedre aldersgrænse på 13 år er central, da mange afgørende valg og risikofaktorer opstår allerede i de tidlige teenageår. En tidligere indsats styrker mulighederne for at forebygge mistrivsel og skolefrafald og sikrer bedre sammenhæng mellem indsatser i grundskolen, som fx fritidsjobindsatsen og juniormesterlære – og de efterfølgende indsatser for unge.

En øvre aldersgrænse på 29 år ligger i forlængelse af det nationale initiativ Ungeløftet. Samtidig viser analyser, at en betydelig gruppe unge fortsat står uden for job og uddannelse i alderen 25-29 år. Nyere analyser peger på, at en udvidelse af målgruppen for unge uden job og uddannelse (NEET) til 29 år giver et mere retvisende billede af udfordringens omfang og karakter. En bredere aldersafgrænsning synliggør, at en betydelig gruppe unge fortsat har behov for støtte i de sene ungdomsår.

Politikken skal fastlægge kommunens overordnede værdier, målsætninger og ønskede retning for ungeområdet, og tydeliggør forvaltningernes fælles ansvar for det gode ungeliv.

Ungerådet har foreslået, at der arbejdes med målsætninger på områder som boliger til unge, transport til uddannelsessteder, mentalt helbred og trivsel, trygt natteliv, kultur- og fritidsliv, studievejledning samt vejledning til økonomisk sikkerhed og rådighed for unge. Samtidig lægger Ungerådet vægt på, at unge inddrages aktivt i processen.

Forvaltningen har drøftet forslaget, herunder de foreslåede justeringer, med Ungerådet, som har tilkendegivet opbakning til løsningsforslaget. Ungerådet fremhævede samtidig behovet for en skærpet opmærksomhed på overgangen ved det 18. år i udarbejdelsen af politikken. Ungerådet har desuden oplyst, at de vil bede om foretræde for udvalget.

På denne baggrund foreslår forvaltningen, at de oplistede temaer samt skærpet fokus på overgangen ved det 18. år indgår i arbejdet med politikken, og at politikken udarbejdes med bred inddragelse af relevante aktører. Unge inddrages gennem workshops i bydelene samt via Ungeråd KBH og ungepaneler i SOF og BIF. Derudover inddrages alle forvaltninger samt lokale aktører, herunder civilsamfundsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, for at sikre relevans og handlekraft.

Efter vedtagelse af politikken udarbejder hver forvaltning efterfølgende handleplaner, der sikrer, at politikken omsættes til operationelle handlinger på tværs af kommunen samt koordinerer på tværs af forvaltninger for at sikre sammenhæng.

En sammentænkning af Ungerådets og det vedtagne medlemsforslag vil kombinere ønsket om øget politisk opmærksomhed og fælles retning på ungeområdet med unges perspektiver, og skabe et solidt afsæt for kommunens arbejde med unge. En potentiel opmærksomhed er, at udsatte unge kan fylde mindre i en bred ungepolitik. Forvaltningen vurderer dog, at dette ikke udgør en væsentlig udfordring, da fokus på udsatte unge både indarbejdes i selve politikken og følges op i de efterfølgende handleplaner.

Løsningsforslag 2: Udarbejdelse af en særskilt ungestrategi for alle unge og en parallelt udviklet ungepolitik målrettet udsatte unge

Udvalget kan indstille til BR, at der arbejdes videre med en særskilt ungestrategi for alle unge fra folkeskolens afslutning til 25-årsalderen i tråd med Ungeråd KBH’s anmodning. Parallelt hermed arbejdes videre med en fælles kommunal ungepolitik målrettet udsatte unge i alderen 15-24 år i København.

Særskilt ungestrategi:

Strategien skal sætte retning for kommunens arbejde med bl.a. bolig, transport, mental trivsel, trygt natteliv, kultur- og fritidsliv, studievejledning og økonomisk sikkerhed. For at imødekomme Ungeråd KBH’s anmodning foreslås det, at ungestrategien udarbejdes med bred inddragelse af unge gennem lokale workshops i alle bydele samt inddragelse af erfaringer. Strategien udarbejdes på tværs af kommunens forvaltninger og vil behandles særskilt og foregå parallelt med arbejdet på en ungepolitik målrettet udsatte unge i København.

Fælles ungepolitik målrettet udsatte unge:

Medlemsforslaget om en fælles ungepolitik målrettet udsatte unge blev af BR udvalgshenvist til BIU, som efterfølgende har behandlet indstillingen. Af indstillingen fremgik, at politikken skal sætte en fælles strategisk retning for kommunens arbejde med udsatte unge og understøtte en mere sammenhængende ungeindsats på tværs af forvaltninger. Med afsæt i, at målgruppen er sammensat og har forskellige behov, skal politikken tydeliggøre mål, prioriteringer og fælles ansvar. Samtidig skal den skabe overblik over indsatser og aktiviteter på ungeområdet og styrke grundlaget for politiske beslutninger og videre udvikling af indsatsen for udsatte unge i Københavns Kommune. Forvaltningen foreslår, at ungepolitikken udarbejdes med bred inddragelse af unge gennem workshops, relevante forvaltninger samt relevante aktører.

Løsningsforslag 3: Ingen særskilt ungestrategi

Ungeråd KBH har mulighed for at anmode BR om at behandle op til fire forslag årligt. Udvalget kan indstille til BR, at der ikke arbejdes videre med Ungeråd KBH’s anmodning om en særskilt ungestrategi, idet det vedtagne medlemsforslag om en ungepolitik målrettet udsatte unge allerede er udvalgshenvist til BIF. I denne model vil det videre arbejde alene tage afsæt i medlemsforslaget målrettet udsatte unge i København.

Økonomi

Udarbejdelse af løsningsmulighed 1 (fælles ungepolitik) og løsningsmulighed 2 (udarbejdelse af ungestrategi parallelt med udarbejdelse af ungepolitik) vil begge kræve ressourcer. Ressourceforbruget afklares nærmere, når processen for udarbejdelsen er fastlagt. Begge muligheder forudsætter finansiering, fx via budget 2027.

Politisk handlerum

Sagen er til politisk beslutning. Udvalget kan indstille til BR, at forvaltningen igangsætter arbejdet med én af de foreslåede løsninger, eller at der ønskes en anden løsning. Derudover kan udvalget beslutte, om der ønskes yderligere drøftelse, uddybning eller afklaring af emnet, inden arbejdet igangsættes.

Videre proces

Beslutter BIU og herefter BR, at der skal udarbejdes en fælles ungepolitik, vil BIF udarbejde den endelige proces for udarbejdelse og vedtagelse af en fælles ungepolitik med inddragelse af kommunens forvaltninger. Indstillingen skal behandles af BR og kan først løftes, hvis sagen godkendes på BR-mødet den 21. maj 2026. Udarbejdelse af en fælles ungepolitik forudsætter, at der afsættes finansiering, fx via budget 2027. Dette kræver, at udvalget afgiver ønske om et politisk bestilt budgetnotat.

Andreas Engsig / Henrik Lund