Aftale om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager

Resumé

BIU blev i mail af 10. august 2026 orienteret om, at regeringen den 29. juni 2026 har genfremsat et lovforslag, der pålægger kommunerne at gennemgå 5.000 udvalgte førtidspensioner. Målgruppen for gennemgangen er førtidspensionister under 60 år med ikke-vestlig baggrund, som pr. 1. juli 2026 er bosat i udsatte boligområder.

Forvaltningen kan nu orientere om, hvordan gennemgangen, som i København forventes at omfatte ca. 1000 borgere, vil blive håndteret.

Indstilling

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget tager orientering om den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager til efterretning

Problemstilling

Lovforslaget indebærer, at ca. 35 kommuner i perioden 1. december 2026 til den 31. december 2027 skal gennemgå ca. 5.000 udvalgte førtidspensionssager med henblik på at vurdere, om der i de enkelte sager er sket en væsentlig bedring af borgerens arbejdsevne, siden førtidspensionen blev tilkendt.

Kommunernes opgave

Kommunerne skal i hver sag vurdere, om der siden tilkendelsen af førtidspension er sket en væsentlig forbedring af borgerens arbejdsevne. Det fremgår af lovforslaget, at flere forhold kan indgå i vurdering af, om arbejdsevnen er forbedret. Det kan være det forhold, at borger har haft indkomst ved arbejde, nye helbredsmæssige oplysninger, der peger på en forbedret arbejdsevne, omfattende frivilligt arbejde, omfattende deltagelse i uddannelses- eller fritidsaktiviteter og kriminalitet.

Kommunerne får med lovforslaget en udvidet adgang til at indhente oplysninger om kriminelle forhold. Det fremgår specifikt, at oplysninger om kriminelle forhold ikke i sig selv kan begrunde en frakendelse af førtidspensionen. Men oplysningerne om, at en person har været i stand til at begå kriminalitet, kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen.

Kommunerne skal vurdere borgerens arbejdsevne efter de regler, der var gældende på tilkendelsestidspunktet. Det betyder, at en person, der fik tilkendt førtidspension før fleksjobreformen i 2013, hvor man kunne have en arbejdsevne op til 1/3 af normal arbejdstid og stadig være i målgruppen for førtidspension, i dag skal udvise en arbejdsevne over 1/3 af normal arbejdstid, før førtidspensionen kan gøres hvilende eller frakendes. 

Gennemgangen består som udgangspunkt i en gennemgang af alle foreliggende oplysninger om borgeren i kommunens systemer og tilgængelige registre og en personlig samtale med borgeren. Ved tvivl om arbejdsevnen, skal kommunerne indhente nye oplysninger fx lægelige oplysninger og eventuelt iværksætte et afklarende tilbud.

Myndighedsopgaven bliver delt, så bopælskommunen gennemgår sagerne, og hvis det er nødvendigt, indhenter nye oplysninger og laver en indstilling om, at førtidspensionen enten bevares, frakendes eller gøres hvilende. Indstillingen sendes til en afgørelseskommune, som træffer endelig afgørelse.

København er udvalgt til at være en af de 5 kommuner, der får kompetence til at træffe endelig afgørelse. Det vil sige, at forvaltningen både skal gennemgå egne sager og løbende behandle de sager, forvaltningen får oversendt til afgørelse fra andre kommuner.

Sagsbehandlingsfrister

Det fremgår af lovforslaget, at bopælskommunerne skal oversende indstillinger til afgørelseskommunen i 20 % af sagerne senest den 28. februar 2027. Indstillinger i 70% af sagerne skal være oversendt til afgørelseskommunen senest den 31. maj 2027, og indstillinger skal i alle sager være oversendt senest den 30. september 2027.

Afgørelseskommunerne skal løbende træffe afgørelse i de sager, der bliver oversendt fra bopælskommunerne, og skal have behandlet og truffet afgørelse i alle oversendte sager senest den 31. december 2027.

Løsning

Den systematiske gennemgang i København vil blive varetaget af en arbejdsgruppe bestående af 10 medarbejdere fra CBE, CBA og KJU.

Det forventes, at indsatsen bliver intensiv i januar-april 2027, hvor de personlige samtaler skal gennemføres.

Opgaven forankres i Kontor for Jura og Udbud (KJU), som får det administrative og juridiske ansvar for opgaven. KJU vil løbede følge op på resultaterne af den systematiske gennemgang med henblik på afrapportering til STAR og BIU.

Hvis kommunerne får hjemmel til det, vil AI-værktøjet, Summa, blive brugt i en indledende screening af alle sager. Oplysningerne fra Summa vil i kombination med manuelle sagsopslag i relevante sagssystemer og registre, danne baggrund for en hurtig identifikation af de sager, der kan indstilles til henlæggelse grundet sagernes alvorlige karakter. I de øvrige sager danner sagsoverblikket fra Summa sammen med manuelle opslag i relevante fagsystemer og registre grundlag for forberedelsen til den personlige samtale med borger.

Gennemgangens faser

Fase 1: Fastlæggelse af den endelige målgruppe for den systematiske gennemgang (december 2026)

STAR udsender i november 2026 en bruttoliste med de borgere, der er omfattet af gennemgangen. Personer omfattet af undtagelsesbestemmelserne frasorteres (statsudsendte og deres familie, personer forhindret i hjemrejse pga. ekstraordinære forhold, samt internationalt adopterede og visse børn født i udlandet).

Ved screeningen skabes et overblik over borgers sociale, helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige forhold på tilkendelsestidspunktet

Sagerne fordeles efter screening i to kategorier:

1. Sager, der efter faste juridiske kriterier kan henlægges.

    

2. Sager, der skal indgå i den systematiske gennemgang og indkaldes til en personlig samtale.

Screeningen kan laves med hjælp fra AI-værktøjet Summa, hvis kommunerne får hjemmel til det.

 Fase 2 – Personlig samtale med alle borgerne omfattet af gennemgangen (januar-april 2027)

De personlige samtaler afholdes med udgangspunkt i oplysningerne om borgeren og inden for rammen af et fast samtalekoncept, der skal sikre ensartethed i sagsbehandlingen. Ved samtalen kan der spørges ind til forhold omkring sygdom, lønindtægter, eventuelle kriminelle forhold, funktionsniveau og hjælp i hjemmet, fritidsaktiviteter og frivilligt arbejde.

Efter den første samtale vurderer sagsbehandleren, om der er grundlag for at belyse sagen yderligere, eller om der skal indstilles til, at pensionen bevares.

Det følger af lovforslaget, at alle borgere, der er omfattet af målgruppen for gennemgangen, skal deltage i en personlig samtale. Hvis borgeren ikke deltager, kan der iværksættes en økonomisk sanktion, hvor borgers førtidspensionsydelse nedsættes. Det vil ske i et samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Henset til målgruppen er der en forventning om, at dette kan blive en ressourcetung opgave. I København vil der derfor være fokus på at skabe de bedst mulige betingelser for, at borgerne fremmøder til samtalen. Fx vil der i indkaldebrevet være vejledning om muligheden for at inddrage en bisidder eller partrepræsentant. I de sager, hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt, vil sagsbehandleren ringe borgeren op og minde om samtalen.

Fase 3 – Yderligere belysning af arbejdsevnen (marts – september 2027)

I de sager, hvor der efter samtalen med borger er tvivl om arbejdsevnen, kan sagen belyses yderligere ved fx indhentelse af lægelige oplysninger eller iværksættelse af praktik. Sagsbehandlingen fortsætter, til sagen er tilstrækkeligt belyst. Når sagen er belyst, sender bopælskommunen indstilling til afgørelseskommunen.

I Københavns Kommune har der i en årrække været et særligt fokus på førtidspensionsområdet. På den baggrund er der en umiddelbar forventning om, at der i København kun i et begrænset omfang vil være grundlag for helt at frakende en borgers førtidspension.

Økonomi

Der er afsat 42,6 mio. i det nye udkast til lovforslag, som staten vurderer, vil dække udgifter til sagsbehandlingen i bopælskommunerne og i de udvalgte kommuner. Den konkrete udmøntning er endnu ikke fastsat og DUT-forhandling udestår. Forvaltningen har i høringssvaret til lovforslaget kommenteret, at omkostningerne til sagsbehandlingen forventes at blive høje, når sagerne skal oplyses, og borger evt. ikke medvirker. Det er også kommenteret, at det forventes, at de almindelige DUT-principper fraviges, så midlerne kun fordeles til de berørte kommuner.

Politisk handlerum

Vedtagelsen af lovforslaget pålægger de berørte kommuner at gennemføre den systematiske gennemgang af de udvalgte førtidspensionssager.

Videre proces

Lovforslaget forventes vedtaget i oktober 2026.  Kommunerne modtager i november 2026 bruttolisten med de borgere, der er omfattet af gennemgangen, og arbejdsgruppen påbegynder gennemgangen.

Henrik Lund / Signe Maria Christensen