Mødedato: 17.08.2026, kl. 15:00
Mødested: Hovedkassen, Rådhuset
Dagsorden til møde med Ældrerådet
- Har forvaltningen i forbindelse med indførelsen af fleksible arbejdsuger i BIF planer om særlige initiativer for seniormedarbejdere i forvaltningen, der ønsker at trappe ned i arbejdstid i de sidste år op mod pensionsalderen, eller som fortsat ønsker at arbejde et mindre antal timer efter pensionsalderen?
- Hvordan forventes beskæftigelsesreformen at påvirke beskæftigelsesindsatsen i København, herunder hvilke lokale prioriteringer og initiativer vil kommunen iværksætte?
- Hvordan kan ledige borgere over 60 år hjælpes hurtigere tilbage i beskæftigelse?
- Hvordan vil kommunen understøtte borgere over 60 år, som er visiteret til fleksjob, men fortsat er på ledighedsydelse?
- Hvordan kan borgere over 60 år med begrænset arbejdsevne sikres en værdig afslutning på arbejdslivet, herunder mulighederne for permanent forsørgelse?
- Hvordan kan ensomhed blandt minoritetsetniske ældre forebygges og afhjælpes?