Eksterne midler til projektet Rettighedsvejledere på ungdomsuddannelser
Resumé
Med denne sag skal Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget tage stilling til, om udvalget vil anbefale Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at godkende modtagelsen af 2,1 mio. kr. årligt i perioden 2026-2028 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) til projektet ”Rettighedsvejledere på ungdomsuddannelser i Københavns Kommune” samt en tilsvarende budgetjustering af udgiftsbudgettet i årene 2026-2028 og indtægtsbudgettet fordelt på årene 2026-2029. Sagen forelægges, da eksternt finansierede projekter over 2 mio. kr. ifølge bevillingsreglerne kræver godkendelse af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Indstilling
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at det godkendes, at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen modtager 6.300.000 kr. i perioden 2026-2029 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integrations pulje til Rettighedsvejledere på ungdomsuddannelser
- at indtægts- og udgiftsbudgettet i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen opjusteres med 6.300.000 kr. over årene 2026-2029, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet
Problemstilling
SIRI har udmeldt en ansøgningspulje til Rettighedsvejledere på ungdomsuddannelser. Formålet med puljen er blandt andet at understøtte, at den rette indsats hurtigt og effektivt tilbydes elever, der bliver udsat for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.
Løsning
BIF har ansøgt om midler fra puljen til projektet ”Rettidighedsvejledere på ungdomsuddannelse i Københavns Kommune”.
BIF har fået tilsagn om midler fra SIRIs pulje til Rettighedsvejledere på ungdomsuddannelser på 2,1 mio. kr. årligt i 2026-2028.
Formålet med indsatsen er at bidrage til at forebygge og håndtere negativ social kontrol på udvalgte ungdomsuddannelser i København ved igangsættelse af en rettighedsvejlederindsats.
Rettighedsvejlederne skal via tilstedeværelse på uddannelsesstederne forebygge, opspore og håndtere konkrete sager blandt elever. Samtidig skal indsatsen bidrage til at skabe inkluderende og trygge læringsmiljøer, hvor elever ikke udøver kontrol af hinanden, og hvor demokratisk dannelse og ligestilling fremmes. Rettighedsvejlederne skal ligeledes bidrage til at opkvalificere personale og ledelse, så de kan identificere og handle på sager relateret til negativ social kontrol.
Den primære målgruppe for indsatsen er elever på udvalgte ungdomsuddannelsesinstitutioner, der er i risiko for eller allerede oplever negativ social kontrol. Den negative sociale kontrol kan forekomme fra familien eller internt mellem eleverne på skolen.
Den sekundære målgruppe for indsatsen er skoleledelser og fagprofessionelle, fx lærere, vejledere, studievejledere, skolepsykologer og andet personale med elevkontakt. Disse skal klædes på til at identificere og håndtere sager gennem workshops, sparring og strategisk samarbejde.
Konkret anvendes midlerne til ansættelse af tre rettighedsvejledere, som dækker følgende seks ungdomsuddannelser: Nørrebro Gymnasium, Ørestad Gymnasium, Københavns Åbne Gymnasium, KVUC, SosuH og FGU Hovedstaden.
Økonomi
BIF har fået bevilliget tilsagn på 2,1 mio. kr. til projektet af SIRI i hvert af årene 2026-2028.
Tabel 1. Bevillingsmæssige ændringer
|
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling |
Indtægt (I) / Udgift (U) |
Beløb i 1.000 kr.* |
Varig? Ja/nej |
|
||||
|
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
|
||||||
|
2 |
BIU |
3510 |
U |
2.100 |
2.100 |
2.100 |
0 |
nej |
||
|
2 |
BIU |
3510 |
I |
-1.925 |
-2.100 |
-2.100 |
-175 |
nej |
||
|
I alt |
|
|
|
175 |
0 |
0 |
-175 |
nej |
||
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn. Fordelingen mellem år er baseret på skøn og det bemærkes, at indstillingen kræver servicemåltal i 2026.
Politisk handlerum
BIU kan bede forvaltningen uddybe initiativerne i projektet rettighedsvejledere på ungdomsuddannelser Københavns Kommune.
Videre proces
Såfremt BIU godkender projektet, opjusteres forvaltningens udgifts- og indtægtsbudget med 6,3 mio. kr. over årene 2026-2029, jf. tabel 1.
Såfremt BIU godkender indstillingen, vil sagen blive forelagt Økonomiudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentationen til godkendelse.
Henrik Lund / Signe Maria Christensen