Erhvervsredegørelsen

Resumé

Det første er gang, at Københavns Kommune udgiver en Erhvervsredegørelse, som gør status på erhvervslivet i kommunen. I 2026 har redegørelsen særligt fokus på vækst i hovedstaden, sammensætningen af byens erhvervsliv og kommunens erhvervsservice til virksomhederne. Redegørelsens temakapitel sætter fokus på byens detailhandel.

Indstilling

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget tager Erhvervsredegørelsen 2026 til efterretning

Problemstilling

Erhvervsredegørelsen samler væsentlige tal og fakta om erhvervslivet i København og slår aktuelle temaer an, der har betydning for erhvervslivets positive udvikling. Erhvervsredegørelsen blev initieret i forbindelse med ressortflyttet af erhvervsområdet til Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen (Ressortaftalen, 2025). Med inspiration fra Boligredegørelsen udarbejdes Erhvervsredegørelsen som en fysisk rapport, som med afsæt i tal og fakta gør status på byens erhvervsliv og dets udvikling over tid. Med Erhvervsredegørelsen får kommunen et nyt vidensgrundlag, der kan styrke dialogen mellem kommunen og byens erhvervsliv.

Udvalget vil på udvalgsmødet d. 9. november få et kort oplæg om indhold og resultater i Erhvervsredegørelsen 2026. 

Løsning

Nedenfor gives et overblik over hovedkonklusionerne i Erhvervsredegørelsen 2026.

Kapitel 1: Erhvervsby hovedstaden

1.1 Vækst i hovedstaden

Hovedstadsområdet har haft den største BNP-vækst blandt nordeuropæiske storbyer som Amsterdam, Berlin, Stockholm og Hamborg siden 2014. Hovedstadsområdet bidrager også markant til væksten i hele landet, idet Region Hovedstaden, der huser 32 pct. af landets befolkning, står for 44 pct. af Danmarks samlede værdiskabelse.

Væksten i hovedstadsområdet er primært drevet af øget produktivitet, mens væksten i selve København i højere grad kan tilskrives stigende beskæftigelse. På brancheniveau er det særligt information og kommunikation (fx IT- og informationstjenester), erhvervsservice (fx advokatvirksomheder og virksomhedskonsulenter) samt handel og transport mv. (inkl. hoteller og restauranter), der driver væksten i København. I hovedstadsområdet er væksten primært drevet af udviklingen i medicinalindustrien.

1.2 Rammevilkår for et stærkt erhvervsliv

København klarer sig generelt godt på flere af de rammevilkår, som er vigtige for virksomhederne. Det gælder især adgang til kunder og adgang til kvalificeret arbejdskraft, hvor byens virksomheder udtrykker høj tilfredshed. Omvendt udtrykker virksomhederne lav tilfredshed med byens infrastruktur – herunder parkeringsmuligheder, som ellers også prioriteres højt af virksomhederne. 

60 pct. af virksomhederne mener, at fordelene ved at drive virksomhed i København, såsom adgang til kvalificeret arbejdskraft, opvejer ulemperne ved at være lokaliseret i en storby, såsom høje boligpriser og trængsel.

Københavns Kommune har forbedret sagsbehand­lingstiden, og skattetrykket er lavere end i andre store kommuner.

1.3 Byudvikling til erhvervslivet

Særligt fem faktorer har betydning for, hvor virksomhederne placerer sig - nemlig adgangen til erhvervslokaler, lejeniveau, parkering, offentlig transport samt adgangen til kunder og et attraktivt lokalmiljø.

Indre By huser fortsat flest erhvervs-m², mens Vesterbro, Østerbro og Amager Vest har haft den største udbygning af erhvervs-m² over de sidste 15 år. Over de seneste 15 år er de beskæftigede i Københavns Kommune rykket tættere sammen på byens erhvervsarealer. Frem mod 2050 forventes det samlede behov for erhvervs-m² at vokse med omkring 4,6 mio. m² for at følge med forventningen om flere beskæftigede i byen.

Kapitel 2: Københavns erhvervsliv

2.1 Erhvervslivets udvikling

Antallet af arbejdssteder i København er steget markant over de seneste ti år - fra 31.700 arbejdssteder i 2014 til 38.500 arbejdssteder i 2024. De små arbejdssteder – det vil sige arbejdssteder med 1-9 job – udgør i 2024 81 pct. af arbejdsstederne i København og står for 19 pct. af jobbene i København. De store arbejdssteder - det vil sige arbejdssteder med mere end 100 job - udgør kun 1 pct. af arbejdsstederne i København, men alligevel står de for 40 pct. af jobbene i København. Erhvervslivet i København er domineret af hovedbrancherne erhvervsservice og handel og transport mv. (inkl. hoteller og restauranter). Brancherne information og kommunikation og videnservice er blandt de brancher, som har oplevet størst vækst i både antal arbejdssteder og antal job i København over de seneste ti år. Det er også brancher, som har en høj andel iværksættervirksomheder og en høj produktivitet.

2.2 Tema om byens detailhandel

Detailhandelen i København er præget af en udvikling mod færre, men større butikker, digitalisering og ændrede handelsformer.

Internethandel driver jobvæksten indenfor detailhandel, men virksomhederne vurderer ikke entydigt den stigende e-handel som positiv. Både kundegrundlag, adgang til parkering og lejeniveau er afgørende for detailvirksomhedernes valg af placering, og en tredjedel af byens detailhandel er koncentreret omkring kvartererne i Indre By. 

Detailvirksomhederne vurderer generelt deres økonomiske situation mindre positivt end øvrige virksomheder, og de efterspørger lavere erhvervsleje og flere parkeringspladser i byen.

Kapitel 3: Erhvervsservice

3.1 Erhvervsservice til virksomhederne

Omkring halvdelen (56 pct.) af byens små virksomheder (1–9 ansatte) er tilfredse med at drive virksomhed i København, mens blot en fjerdedel (26 pct.) af Københavns virksomheder (uanset størrelse) er tilfredse med byens erhvervsvenlighed. Virksomhedernes oplevelse af byens erhvervsvenlighed står i kontrast til, at København generelt placerer sig godt på erhvervsindikatorer, der måler fx infrastruktur og rammevilkår.

Det er særligt dialogen mellem virksomhederne og Københavns Kommune, som har rum for forbedring. Virksomhederne ønsker særligt, at Københavns Kommune fremover styrker sit fokus på parkeringsforhold og erhvervslejemål. Derudover har fire ud af ti virksomheder en opfattelse af, at sagsbehandlingstiderne er for lange på trods af, at byggesagsbehandlingstiden er forbedret markant over de seneste fire år.

Økonomi

Erhvervsredegørelsen 2026 er finansieret af Københavns Kommunes erhverv- og vækstpulje.

Politisk handlerum

BIU har mulighed for at drøfte erhvervsområdet på baggrund af Erhvervsredegørelsen.

Videre proces

I december 2026 inviteres københavnske virksomheder til Københavns Erhvervstopmøde med henblik på at samle byens erhvervsliv og få handlingsorienterede input til brug for udviklingen af kommunens erhvervsservice.  Erhvervsredegørelsen vil blive lanceret på Erhvervstopmødet.

De input kommunen får på Københavns Erhvervstopmøde vil sammen med ekspertgruppens anbefalinger til, hvordan kommunen kan forbedre vilkårene for byens virksomheder, danne grundlag for en ny erhvervsstrategi fra 2028, der skal sætte retning for København som erhvervshovedstad. Ekspertgruppen afleverer sine anbefalinger i april 2027.

BIU bliver inddraget i udarbejdelsen af en ny erhvervsstrategi i løbet af 2027.

BIU vil blive forelagt en sag om mulig gentagelse af Erhvervsredegørelsen. En gentagelse vil kræve finansiering.

 

Henrik Lund / Andreas Engsig