Aktørkatalog til indsats om islamofobi under handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser

Resumé

Et flertal i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget besluttede den 8. dec. 2025 at tildele støtte på 0,5 mio. kr. i 2026 til en forening til en indsats mod islamofobi. Den 16. feb. 2026 blev et forslag til udmøntning forelagt udvalget. Udvalget bestilte en ny sag med forslag til yderligere mulige foreninger, som kan gennemføre indsatsen. Forvaltningen forelægger med denne sag et aktørkatalog med tre foreninger, som hver især vurderes at have forudsætning for at kunne gennemføre indsatsen

Indstilling

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkender, at forvaltningen indgår aftale om udmøntning af 0,5 mio. kr. til en indsats mod islamofobi i 2026 med en af følgende foreninger:
   1. IChange
   2. Mellemfolkeligt Samvirke
   3. Mino Danmark

Problemstilling

Et flertal i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget besluttede den 8. dec. 2025 at tildele støtte på 0,5 mio. kr. i 2026 til en forening til en indsats mod islamofobi. Udvalget traf den 19. december 2025 ved skriftlig votering beslutning om, at det nye udvalg skulle forelægges en sag med forslag til konkret udmøntning af bevillingen på 0,5 mio. kr.

Udvalget blev den 16. februar 2026 forelagt forvaltningens forslag til udmøntning af indsatsen. Udvalget vedtog i den forbindelse et ændringsforslag om at sende sagen retur med henblik på, at forvaltningen afdækker yderligere mulige aktører på området

Løsning

Forvaltningen har foretaget en afdækning af foreninger i København, som arbejder med at forebygge racisme, herunder rettet mod muslimer, og som har dokumenteret erfaring med at samarbejde med offentlige institutioner og civilsamfundet. Forvaltningen har identificeret syv foreninger. Det drejer sig om:

1. Center for Muslimers Rettigheder (CEDA)
2. Ichange
3. Mellemfolkeligt Samvirke
4. Mino Danmark
5. Muslimernes Fællesråd
6. Nordic Safe Cities
7. SOS mod Racisme

Foreningerne er efterfølgende blevet vurderet ud fra følgende tre kriterier:

1. Faglig og indholdsmæssig relevans: Aktøren kan levere den samlede indsats som beskrevet under ”Formål og indhold”, herunder alle fem aktivitetsspor. Indholdet er inspireret af indsatser mod antisemitisme ved Jødisk Informationscenter (indsats som er udmøntet med støtte fra Københavns Kommune fra 2016 og frem).
2. Erfaring og gennemførlighed: Aktøren kan dokumentere relevant erfaring med forebyggelse af racisme mv.samt har de organisatoriske og faglige kompetencer til at gennemføre indsatsen inden for den økonomiske ramme.
3. Organisatorisk og økonomisk transparens: At der foreligger offentligt tilgængelig årsberetning og revisionspåtegnet årsregnskab.

Nordic Safe Cities er fravalgt på baggrund af pkt. 1, da organisationen bl.a. har oplyst, at den ikke kan levere alle aktivitetsspor inden for den økonomiske ramme. SOS mod Racisme er fravalgt på baggrund af pkt. 1, da det vurderes, at foreningen i mindre grad har dokumenteret erfaring med alle aktivitetsspor, som nævnt under formål og indhold, men i højere grad har fokus på fortalervirksomhed (høringssvar og demonstrationer mv.). Center for Muslimers Rettigheder (CEDA) og Muslimernes Fællesråd er fravalgt grundet manglende tilgængelig dokumentation på deres respektive hjemmesider (pkt. 3.)

Forvaltningen indstiller på den baggrund, at udvalget vælger én af følgende tre aktører, som opfylder alle kriterier og har tilkendegivet interessere i at varetage indsatsen:

1. Ichange
2. Mellemfolkeligt Samvirke
3. Mino Danmark

En kort præsentation af aktørerne fremgår af bilag 1. Katalog over mulige leverandører.

Formål og indhold
Indsatsen skal forebygge diskrimination, racisme og hadforbrydelser rettet mod muslimer gennem oplysning, dialog og kompetenceudvikling, samt styrke kendskabet til rettigheder og klagemuligheder blandt berørte borgere. Indsatsen retter sig således både mod potentielle udøvere og potentielle ofre for diskrimination og kan med fordel omfatte følgende:

• Undervisningsaktiviteter, som rettes mod skoler, herunder muslimske friskoler, og ungdomsuddannelser i Københavns Kommune.
• Faglig konference om islamofobi (med deltagelse af fx lærere, lærerstuderende, pædagoger, gadeplansmedarbejdere, foreninger mv.).
• Offentlige oplysningsaktiviteter ifm. offentlige begivenheder som fx Kulturnatten og Ungdommens Folkemøde mv.
• Samarbejdsarrangementer med kulturinstitutioner og minoritetsorganisationer med fokus på forebyggelse af islamofobi og diskrimination af minoriteter.
• Rettighedsoplysning og formidling af viden om muligheden for at søge juridisk rådgivning via bl.a. Institut for Menneskerettigheders Diskriminationslinje (målrettet muslimske borgere i København).

Forvaltningen understreger, at støtten vil ydes som tilskud og administreres efter gældende regler for tilskudsforvaltning. Den valgte organisation skal indgå en tilskudsaftale med forvaltningen og i den forbindelse bl.a. fremsende:

• Organisationens vedtægter
• Seneste årsrapport og årsregnskab
• Projektbeskrivelse
• Budget
• Tilskudsregnskab med udgangspunkt i kommunens regnskabsinstruks.

Forvaltningen vil foretage en økonomisk og aktivitetsmæssig opfølgning for at sikre, at tilskuddet anvendes efter formålet. Organisationen skal indsende projektregnskab efter projektets afslutning.

Forvaltningen vil også bidrage med faglig sparring, herunder inddragelse af erfaringer fra indsatser mod antisemitisme, som gennemføres under Jødisk Informationscenter.

Begrebsafklaring og fagligt grundlag for indsatsen

Forvaltningen vurderer, at der er ca. 60.000 – 65.000 københavnere, som identificerer sig som muslimer (ca. 9-10% af befolkningen). Tallet er behæftet med usikkerhed, da man i Danmark ikke registrerer personers religiøse overbevisning i de offentlige registre.

Forvaltningen bemærker, at indsatsen gennemføres i overensstemmelse med Københavns Kommunes handleplan mod racisme (bilag 2). Det fremgår af handleplanen (side 6), at den ”adresserer racisme samt diskrimination og hadforbrydelser på baggrund af etnicitet, race, hudfarve, religion og tro. Dvs. at handleplanen dækker alle former for racisme mv. – herunder eksempelvis antisemitisme, islamofobi og chikane mod afrodanskere og inuit samt fordomme og forskelsbehandling rettet mod personer med majoritetsbaggrund.”

Forvaltningen bemærker desuden, at begrebet ’islamofobi’ – i øvrigt ligesom begrebet ’antisemitisme’ - ikke fremgår af dansk lovgivning, men i denne forbindelse anvendes som en samlebetegnelse for diskrimination, racisme og hadforbrydelser rettet mod muslimer. Indsatsen vil tage afsæt i gældende dansk lovgivning og internationale konventioner om ligebehandling og beskyttelse mod diskrimination, som fremgår af handleplanens side 7-8.

Endelig bemærkes det, at det fremgår af FN's Menneskerettighedsråds Resolution 16/18 (2011), at menneskerettighederne beskytter personer (troende og ikke-troende) mod diskrimination, men ikke beskytter religioner mod kritik. FN's Specialrapportør om religionsfrihed udgav i 2021 en rapport om anti-muslimsk had, som understreger, at kritik af islamiske læresætninger, symboler eller praksisser ikke er islamofobi i sig selv, medmindre det indebærer had eller diskrimination mod muslimer. FN’s generalforsamling vedtog i 2022 den 15. marts som den årlige internationale dag mod islamofobi.

Økonomi

Sagen udmønter 0,5 mio. kr. i 2026.

Politisk handlerum

Udvalget kan vælge en af forvaltningens tre forslag til indsatsen eller anmode om, at forvaltningen afsøger yderligere relevante foreninger.

Videre proces

Hvis Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen arbejde videre med udmøntningen af indsatsen i samarbejde med den relevante forening.

Henrik Lund / Signe Maria Christensen