Dagsorden til møde med HovedMED
Resumé
Der er tradition for, at medarbejdersiden af HovedMED mødes med Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget i juni måned.
Det er nu tid til et nyt møde mellem udvalget og medarbejdersiden af HovedMED.
Emnerne for drøftelsen skal fastlægges.
Indstilling
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkender, at medarbejdersiden af HovedMED inviteres til at deltage i udvalgsmødet d. 22. juni 2026, som et punkt på dagsordenen.
- at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget drøfter, hvilke emner de ønsker at vende med medarbejdersiden af HovedMED med udgangspunkt i HovedMEDs forslag til emner.
Problemstilling
HovedMED har på mødet d. 22. april drøftet mulige emner for mødet med Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget.
Løsning
HovedMED foreslår, at drøftelsen på udvalgsmødet tager udgangspunkt i følgende emner:
- Implementering af beskæftigelsesreformen, herunder betydningen ift. nye opgaver og nye kompetencebehov.
- Forvaltningens brug af AI.
- Udvalgets syn på medarbejdertrivsel.
Økonomi
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.
Politisk handlerum
Udvalget kan tilslutte sig emnerne, komme med supplerende forslag til emner eller give HovedMED en tilbagemelding om, at et eller flere af emnerne ikke er velegnede til en drøftelse på nuværende tidspunkt.
Videre proces
Medarbejdersiden af HovedMED orienteres om udvalgets drøftelse af emner og inviteres til at deltage i udvalgsmødet d. 22. juni 2026 som et punkt på dagsordenen.
Henrik Lund/Signe Maria Christensen