Mødedato: 29.11.2007, kl. 14:15

Brobygningspuljen - tildeling af midler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (Fællesindstilling)

Se alle bilag

Brobygningspuljen - tildeling af midler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (Fællesindstilling)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 29. november 2007

 

 

5.      Brobygningspuljen - tildeling af midler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (Fællesindstilling) BIU 234/2007

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til forvaltningernes forslag til fordeling af midler fra Brobygningspuljen.

 

Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen ind­stiller,

1.  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at midler fra Brobygningspuljen tildeles som anført i indstillingen.  

 

Problemstilling

Der fremlægges tre ansøgninger til bevilling. Der indstilles samlet for 304.500 kr. fra Brobygningspuljen.

Alle ansøgninger ligger inden for retningslinierne for Brobygningspuljen.

 

Løsning

At der bevilges;

150.000 kr. til Boldklubben Frem til gennemførelse af projektet "Integration og udvikling".

100.000 kr. til GAM3 til gennemførelse af projektet "GAM3 Urban Street Challenge".

54.500 kr. til Sportskarate.dk/Nørrebro til gennemførelse af projektet "Multikulturel Sportskarate".

Grundet manglende midler er to af projekterne indstillet til færre midler end ansøgt. Der er indgået aftale om, at Boldklubben Frem og Sportskarate.dk/Nørrebro holder møde med Fritid & Idræt i Kultur- og Fritidsforvaltningen vedrørende ansøgning om medfinansiering til projekterne fra Udviklingspuljen – tilskud til børn og unge med særlige behov. Projektrådgivningen indgår i rådgivningen herom.

Der er to årlige ansøgningsfrister til Brobygningspuljen. Næste ansøgningsfrist er d. 1. maj 2008 for ansøgninger over 30.000 kr. Der er løbende ansøgningsfrist for ansøgninger under 30.000 kr. 

I bilag 1 uddybes ansøgningerne og indstillingen. Samlet set vurderes 1.735 borgere at få gavn af projekterne. Retningslinierne for Brobygningspuljen fremgår af bilag 2. Bilag 3 er en orientering om administrativt bevilgede midler (under 30.000 kr.), mens bilag 4 er en orientering om forbrug af § 8 midler (50.000 kr.).

 

Økonomi

I henhold til retningsliniernes § 8, stk. 1 har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget delegeret afgørelser om tilskud til ansøgninger på op til 30.000 kr. til Projektrådgivningen. Der kan årligt anvendes maksimalt 350.000 kr. indenfor Brobygningspuljens samlede ramme til dette formål. Derudover er der i henhold til retningsliniernes § 8, stk. 2 afsat 50.000 kr. til at understøtte Projektrådgivningens opsøgende arbejde. De nærmere forudsætninger for bevillingen fremgår af retningslinierne § 8, stk. 2 (bilag 2). I forbindelse med integrationsforliget er det blevet besluttet at tilføje yderligere 0,2 mill. kr. årligt til Brobygningspuljen i 2007, 2008 og 2009.

Budget for Brobygningspuljen 2007:

Brobygningspuljen 2007                   1.715.874,36 kr.

Bevilget frem til 1. oktober              1.361.366,00 kr.

Aktivitetsmidler (jf. § 8) – fratrækkes   50.000,00 kr.

Til bevilling 1. oktober 2007           304.508,36 kr.

 

Indstillet i denne indstilling                  304.500,00 kr.

Rest                                                                    8,36 kr.

 

Videre proces

Projektrådgivningen meddeler ansøgerne tilsagn/afslag.

 

Bilag

1.      Beskrivelse af projekterne.

2.      Retningslinier for Brobygningspuljen.

3.      Orientering vedrørende administrativt bevilgede midler (under 30.000 kr.).

4.      Orientering vedrørende brug af § 8 midler (50.000 kr.).

 

 

         Morten Binder                                                     Carsten Haurum



 

Til top