Asylansøgere aktiveres

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 29. marts 2007

 

 

7.      Asylansøgere aktiveres

      BIU 62/2007

Røde Kors får stillet 18 forløb til rådighed i 2007 for aktivering af asylansøgere på Center for Beskæftigelse Sprog og Integration.

Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1.  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at Røde Kors får tilbudt aktivering til asylansøgere på Center for Beskæftigelse Sprog og Integration i 2007.

 

Problemstilling

Asylansøgere i Danmark lever i dag længere end nogensinde i asylcentrene, svarende til tre år og tre måneder. Det er næsten 4 gange så lang tid som i 2001. Den lange opholdstid skyldes, at de mange asylansøgere, der har fået afslag på asyl, ikke kan rejse hjem af frygt for fremtiden. Det gælder ikke mindst de næsten 600 irakere. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil på den baggrund tilbyde ansøgere et opkvalificerende forløb. Ifølge Udlændingeloven er forudsætningen for, at asylansøgerne kan deltage i kurser og opkvalificeringsforløb, at de erhvervede kompetencer kan bruges i hjemlandet. Center for Beskæftigelse Sprog og Integration afholder allerede i dag generelle kurser og opkvalificeringsforløb, som ifølge Røde Kors udgør et attraktivt tilbud for målgruppen af asylansøgere.

 

Løsning

Det foreslås, at der etableres et formaliseret samarbejde mellem Dansk Røde Kors' Kulturhus og Center for Sprog, Beskæftigelse og Integration omkring afklaring og opkvalificering af asylansøgere. Det foreslås, at Center for Beskæftigelse Sprog og Integration stiller sine kurser og opkvalificeringsforløb til rådighed for Røde Kors i et forhold, der er afstemt med centrets udbud og Røde Kors behov.

Dansk Røde Kors oplyser, at målgruppen i 2007 udgør i alt 18 personer af blandt andet iransk, irakisk og serbisk herkomst. Alle er de asylansøgere, hvis ansøgning er blevet afvist og som afventer hjemsendelse – og hovedparten er unge under 21 år. Denne målgruppe afspejler asylansøgergruppen i Danmark, der for 90 procents vedkomne er ansøgere, som har fået afslag.

Dansk Røde Kors peger på, at der er behov for at kunne tilbyde asylansøgerne et meningsfuldt ophold, der samtidigt fastholder og udvikler ansøgers kompetencer. Kompetencerne skal kunne finde anvendelse i hjemlandet, men det skal også bidrage til at skabe struktur og indhold i ansøgers hverdag.

På baggrund af Dansk Røde Kors behov målrettes samarbejdet forløb inden for handel og butik, lagertransport og håndværk, køkken og kantine samt det pædagogiske område. Forløbene vil være af 2-3 måneders varighed og asylansøgerne indgår på de allerede eksisterende forløb på Center for Sprog, Beskæftigelse og Integration. Samarbejdet tilrettelægges således, at Dansk Røde Kors står for afklaring og vejledning, hvor Center for Sprog, Beskæftigelse og Integration afholder faglig undervisning og praktik. Hver asylansøger tilknyttes en underviser på Center for Sprog, Beskæftigelse og Integration. Parterne har selv den løbende kontakt om formidlingen af pladser og koordineringen af indsatsen, dog er det Dansk Røde Kors ansvar at registrere forløbene og følge op på asylansøgerne, når forløbet er ved vejs ende.

Udlændingeloven giver mulighed for, at aktivering af asylansøgere uden for Røde Kors kan ske i form af praktik med blandt andet afklaring og opkvalificering. Det åbner for, at en asylansøger vil kunne deltage i et aktiveringsforløb på Center for Beskæftigelse Sprog og Integration. I loven skelnes der klart mellem ansøgere, der samarbejder om hjemsendelse og ansøgere, der ikke samarbejder.

Det betyder at forløbene på Center for Beskæftigelse Sprog og Integration skal tage højde herfor. For ansøgere, der samarbejder om hjemsendelse, kan forløbene indeholde både undervisning og praktik på Center for Beskæftigelse Sprog og Integration. Derimod kan forløbene for ansøgere, der ikke samarbejder, kun indeholde faglig undervisning.

Det bemærkes, at Københavns Kommune ikke har nogle formelle forpligtelser over for gruppen af asylansøgere, idet København er en såkaldt nulkvote kommune, der ikke modtager asylansøgere. Derfor bør asylansøgerne ikke tælles med i Center for Sprog, Beskæftigelse og Integrations normering.

Ordningen gælder i 2007 og kun i det omfang det er muligt.

Økonomi

-         Udgifterne i forbindelse med forløbene inden for Center for Sprog, Beskæftigelse og Integration afholdes inden for centrets ramme, men indgår ikke i normeringen. Det forudsættes, at asylansøgerne kan aktiveres inden for rummet af den uudnyttede kapacitet i forholdet mellem produktionen og normeringen.

Videre proces

Sagen behandles i BIU d. 29/3 2007.

Bilag

-

 

         Morten Binder        

                                                         / Kaj Ove Christiansen