Høringssvar til Integrationsministeriet

10. Høringssvar til Integrationsministeriet Integrationsministeriet har den 30. juni 2008 udsendt høring af forslag til en handlings-plan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge med frist til den 29. august 2008. INDSTILLING OG Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender vedlagte udkast til høringssvar til afgivelse med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at høringssvaret godkendes. Problemstilling Integrationsministeriet har udsendt høringsanmodning for rapporten ?En fælles og tryg fremtid ? forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge? til bl.a. Københavns Kommune. Høringsfristen er den 29. august 2008. Rapporten indeholder dels en analyse af de udfordringer, samfundet står overfor så vidt angår 1) bidrag til inklusion og 2) at forebygge og modvirke ekstremistiske kræfter. Dette gøres gennem 41 konkrete initiativer fordelt på 7 indsatsområder. Regeringen er i høringen ikke mindst interesseret i synspunkter om, hvordan regeringen og de statslige myndigheder bedst mulig kan understøtte den indsats, der udføres lokalt i regi af kommuner, foreninger m.v. Løsning Den eksisterende indsats Radikalisering er blevet stadig mere presserende for Københavns Kommune. I forbindelse med den nedsatte Task Force og kortlægning af den kriminalpræventive indsats ?Sikker By? har flere frivillige foreninger påpeget et stigende antal henvendelser fra bekymrede forældre, der ikke kan håndtere deres unges religiøse søgen. Repræsentanter for gadeplans-medarbejdere har desuden fortalt om bekymringer over flere unge, som vurderes at være i risiko for radikalisering, men som ikke er kendt af ?systemet?. Københavns Kommune har afholdt en Tryghedskonference d. 27. februar 2008, hvor temaet blev drøftet. Vi har desuden iværksat og arbejder systematisk med flere initiativer, der skal forebygge grobunden for radikalisering og derved læner sig op af rapportens bidrag til inklusion. Punkterne i parentes refererer til handlingsplanens konkrete initiativer. Kommunen arbejder aktivt med at bekæmpe diskrimination med anonyme anmeldelser på nettet, årlige survey undersøgelser om københavnernes oplevelse af diskrimination og en styrket procedure i borgerrådgivningen m.v. (jfr. pkt. 4). ?VI KBH?R?-kampagnen er en indsats for styrkelsen af den sociale inklusion og forebyggelse af radikalisering (jfr. pkt. 8). Kommunen samarbejder med idrætsforeninger i udsatte boligområder (jfr. pkt. 26). Den boligsociale indsats i kommunalt regi har til formål at modvirke ghettodannelse (jfr. pkt. 23). Hotspot-initiativet tager bl.a. hånd om utilpassede unge gennem en områdebaseret og helhedsorienteret tilgang (jfr. pkt. 26). Kommunen ligger i drøftelser med Muslimernes Fællesråd om udfærdigelse af undervisningsmateriale om radikalisering (jfr. pkt. 36). Udvikling af ressourcecenter på Ydre Nørrebro i frivilligt regi mhp. at inkludere udsatte unge (jfr. pkt. 13). Kommentarer til handlingsplanen Københavns Kommune bifalder at ministeriets handlingsplan er helhedsorienteret og bredspektret med mange gode initiativer, der støtter op om kommunens nuværende indsats. Vi finder at den er stærkest på områderne inklusion og integration. Vi savner dog større klarhed om organisatoriske forhold vedr. samarbejde, ansvar og rollefordeling mellem Stat, PET og kommunerne. Derfor bifalder vi, at der nedsættes en kontaktgruppe og at der er fokus på at etablere et koordineret samarbejde mellem myndigheder og org. mv. Det fremgår ikke tydeligt, hvornår og hvem der skal påtage sig hvilke opgaver i forhold til de mange foreslåede initiativer. Det er helt centralt for den kommunale indsats, da radikaliseringsprocessen rækker udover kommunens grænser og beføjelser. Derfor er både det lovgivningsmæssige udredningsarbejde og en koordineret kommunikationsplan helt centrale. Et eksempel på den lovgivningsmæssige understøttelse fra statens side er ?Fokus på radikalisering i SSP-samarbejdet (1)?. Her bør imidlertid etableres en stærkere statslig forankring f.eks. gennem en arbejdsgruppe fra statsligt hold til netop at sikre de lovgivningsmæssige problematikker og vidensdeling om praksisser mhp. at gøre det lovmæssigt forpligtigende over tid. Vi anbefaler derfor, at dette gennemføres fra statsligt niveau af hensyn til implementering i SSP landsdækkende. Det samme gælder desuden initiativerne under en særlig indsats i fængsler og sikrede afdelinger. Et andet eksempel er den foreslåede arbejdsgruppe vedr. forældreinddragelse og -ansvar (5), som kommunen ser frem til i arbejdet med at lave nye tiltag. Vi foreslår yderligere at, der på kommunalt plan etableres en Hotline for bekymrede borgere med det formål at understøtte de forældre, der er bekymrede for deres unges religiøse / politiske søgen, samt tage hånd om andre borgere, der mener at have oplevet radikaliseret adfærd. En sådan Hotline er en oplagt måde at øge trygheden i befolkningen gennem kvalificeret rådgivning og sikring af, at informationer når de relevante myndigheder. Hvad angår den koordinerede kommunikation er kommunen meget positiv overfor initiativet om en samlet kommunikationsplan (35). Den kommunale indsats ville blive styrket betragteligt af en koordineret kommunikation og øget bevidsthed om konsekvenserne af sprogbrug ang. indsatser og politikker på relevante områder. Dette anbefales gjort med inspiration i PETs notat ?Sprogbrug og terrorbekæmpelse?, samt korte kurser og rådgivning for politikere og embedsmænd. Dertil kommer desuden at kommunens indsats vil blive gavnet af en øget statslig kommunikation generelt om politikker og indsatser, der har relevans for radikalisering, hvad enten dette er Danmarks engagement i udlandet eller politik vedr. integration, religion og minoriteter. Endelig bakker Københavns Kommune op om et samarbejde mellem Staten og 2-3 modelkommuner om kortlægning af problemet og udvikling af indsatser (34). Københavns Kommune vil gerne indgå i et sådant samarbejde som modelkommune. Økonomi Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Videre proces Indstillingen skal forelægges Borgerrepræsentationen til endelig godkendelse. BILag 1. a: Høringsanmodning. 1. b: Høringsliste 2. a: Rapporten ?En fælles og tryg fremtid?. Medsendes ikke ? fremlægges på mødet. 2. b: Forslag til indsatsområder ? En fælles og tryg fremtid. 3: Udkast til høringssvar med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse. Morten Binder / Kaj Ove Christiansen bilag Bilag 1A: Høringsbrev fra Integrationsministeriet Bilag 1B: Høringsliste Bilag 2A: En fælles og tryg fremtid - forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstemistiske holdninger og radikalisering blandt unge Bilag 2B: Forslag til indsatsområder Bilag 3: Høringssvar til Integrationsminsteriet 'En fælles og tryg fremtid' - endelig version Bilag 3: Udkast til høringssvar om En fælles og tryg fremtid Indstillingen blev godkendt. med en bemærkning til høringssvaret om, at der også bør forholdes sig til udvikling af SSP+ i arbejdet med radikalisering