Mødedato: 26.11.2012, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Bevillingsmæssige ændringer, 26. november

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen godkender fire gange årligt tekniske bevillingsmæssige ændringer. De tekniske bevillingsmæssige ændringer i denne indstilling forventes forelagt Borgerrepræsentationen den 12. december 2012.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at de bevillingsmæssige ændringer i bilag 1 godkendes
  2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets indtægts- og udgiftsbudget hæves med 1,15 mio. kr. i 2012 og reduceres med 0,9 mio. kr. fra 2020 og frem.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan løbende godkende omflytninger indenfor hver af udvalgets bevillinger, men omflytninger mellem udvalg og mellem udvalgets bevillingsområder samt bevillingsmæssige ændringer som følge af eksterne midler skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

 

På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget er der behov for en bevillingsmæssig ændring dels i 2012 og dels i 2020 og frem, som følge af overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark.

Løsning

Bevillingsmæssige omplaceringer i forhold til andre udvalg:

Udbetaling af feriedagpenge til medarbejdere, der overføres til Udbetaling Danmark: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltninger anmoder med denne sag Økonomiudvalget om dækning for 1,15 mio. kr. som skal udbetales i feriepenge til de medarbejdere, som ultimo 2012 overflyttes til Udbetaling Danmark. Det drejer sig om medarbejdere på barselsområdet i Ydelsesservice.

 

De 1,15 mio. kr. er en ekstraordinær engangsudgift, som det er aftalt ikke pålægges det enkelte udvalg, men finansieres af kommunen samlet, hvorfor der oprettet en pulje hertil under Økonomiudvalget, jf. BR d. 31.maj 2012 (2011-184208). 

 

Udbetaling Danmark – midler til it-understøttelse: I forbindelse med overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark, har Københavns Kommune udover lønmidler også overført midler til IT-understøttelse. På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område overflyttes derfor 0,9 mio. kr. til kassen i Økonomiforvaltningen i 2020.

Økonomi

BIU’s indtægts- og udgiftsbudget hæves med 1,15 mio. kr. i 2012 og reduceres med 0,9 mio. kr. fra 2020 og frem.

Videre proces

Indstillingen er afleveret til Økonomiforvaltningen medio november 2012 med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse.

 

Økonomiforvaltningen samler de enkelte udvalgs anmodninger om bevillingsmæssige ændringer med henblik på en samlet forelæggelse for Økonomiudvalget (4. december 2012) og Borgerrepræsentationen (12. december 2012).

BILAG

  1. Tekniske omplaceringer vedr. BIU’s bevillinger, december 2012 

Morten Binder     / Thomas Thellersen Børner

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top