Mødedato: 26.03.2012, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Årsregnskab 2011

Se alle bilag

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal godkende årsregnskabet for 2011.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.    at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udvalgets bidrag til Københavns Kommunes årsregnskab for 2011.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal aflægge regnskab for 2011. Årsregnskabet med dertil hørende regnskabsforklaringer, det omkostningsbaserede regnskab (OBR-regnskabet), obligatoriske oversigter og konklusionsnotat vedr. afstemninger (bilag 1-4) er sendt til Økonomiforvaltningen den 22. februar 2012 med forhold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse.

Løsning

Årets regnskabsresultat udviser et mindreforbrug på driftsrammen på 32,1 mio. kr. og et mindreforbrug vedr. efterspørgselsstyrede overførsler på 100,2 mio. kr. De væsentligste afvigelser mellem budget og regnskab er vist i nedenstående tabel.

Tabel 1. Årsregnskab 2011 for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Bevilling

 

 

Budget

Regnskab

Afvigelse

Driftsrammen

 

756,8

724,7

32,1

 - Løntilskud til dagpengemodtagere

-15,2

 - Ikke-udmøntede integrationsindtægter

-7,0

 - Forsinket betaling af it-system til løntilskudsadministration

-5,8

 - Mindreforbrug vedr it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen

-2,1

 - Ydelsesservice

-2,0

Efterspørgselsstyrede overførsler

5.513,3

5.413,1

100,2

Heraf efterspørgselsstyret indsats

 

 

-63,0

 - Reserve inklusiv handleplan for ordinær uddannelse

-30,0

 - Ordinær uddannelse og anden aktør mv. til dagpengemodtagere

-24,0

 - Grund- og resultattilskud til integrationsudlændinge

-17,0

 - Ordinær udannelse mv. til revalidender

-13,6

 - Øvrige områder

 

 

 

21,6

Heraf efterspørgselsstyrede overførsler

 

 

-37,2

 -Dagpenge - forsikrede ledige

-25,6

 -Kontanthjælp

20,9

 -Sygedagpenge

-11,2

 -Løntilskud forsikrede ledige

-9,0

 -Løntilskud til fleksjob

-7,4

 - Øvrigt mindreforbrug

 

 

 

-4,9

Afvigelser på driftsrammen

Driftsrammen udviser et mindreforbrug på 32,1 mio. kr., hvilket  primært skyldes 3 forhold, som gennemgås nedenfor. 

For det første er der et mindreforbrug vedr. løntilskud til dagpengemodtagere på 15,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at antallet af personer på løntilskud i 2011 var væsentlig lavere end budgetteret. I 2011 var 703 personer i løntilskud, hvilket alene var 62 pct. af det budgetterede antal. Udgiften vedrører primært pensionsindbetalinger til dagpengemodtagere i løntilskud i Københavns Kommune.

For det andet er der et mindreforbrug på 7,0 mio. kr. som følge af ikke-udmøntede integrationspuljemidler. Det drejer som 6,7 mio. kr. fra puljen vedrørende integrationsindtægter til disposition og 0,3 mio. kr. vedrørende puljen tværgående integrationsindsats.

For det tredje er der et mindreforbrug på 5,8 mio. kr., som følge af forsinkelse i betaling af et it-system til løntilskudsadministration. Budgettet til indkøb af systemet var 6 mio. kr. og som følge af forsinkelser i kontraktprocessen er der kun afholdt 250.000 kr. vedrørende dette projekt i 2011. Den endelige kontraktsum blev godt 4 mio. kr. og restsummen skal afholdes i 2012 og er derfor søgt overført jf. overførselssagen (2012-12593) behandlet på BIU-mødet den 28. februar 2012.

Afvigelser vedrørende efterspørgselsstyrede overførsler

Mindreforbruget på 100,2 mio. kr. vedrørende efterspørgselsstyrede overførsler fordeler sig med et mindreforbrug på 63 mio. kr. vedrørende efterspørgselsstyret indsats og 37,2 mio. kr. i mindreforbrug vedrørende ydelserne.

Mindreforbruget på 63 mio. kr. vedr. efterspørgselsstyret indsats skyldes hovedsagelig 4 forhold.

For det første blev der som følge af usikkerheden om udgifterne i 2011 - herunder hvor stor en del af udgifterne i relation til handleplanen for ordinær uddannelse, der ville blive realiseret i henholdsvis 2011 og 2012 - etableret en reserve på 30 mio. kr. Der har ikke været behov for reserven i 2011.  

For det andet er der et mindreforbrug på 24 mio. kr. vedrørende ordinær udannelse til forsikrede ledige og anden aktør. Mindreforbruget vedrørende ordinær uddannelse og anden opkvalificering og vejledning til forsikrede ledige blev 18 mio. kr. som følge af, at udannelsesinstitutionerne ikke i forudsat omfang har faktureret kommunen for afholdte forløb. Endvidere er der et mindreforbrug på ca. 6 mio. kr. vedrørende de statslige udbud, herunder anvendelsen af anden aktør og jobsøgningsudbuddet. Mindreforbruget skyldes, at leverandørerne – der delvist er bonusaflønnet – ikke har fået så mange som forudsat i ordinær beskæftigelse, og derfor ikke har modtaget den forudsatte bonus.

For det tredje er der en merindtægt på 17 mio. kr. vedrørende grund- og resultattilskud til integrationsudlændinge. Merindtægterne skyldes at kommunen har kunnet hjemtage et større resultattilskud end budgetteret. Det øgede resultattilskud skyldes, at flere end budgetteret har dels bestået danskprøve (5 mio. kr.) og dels opnået beskæftigelse/uddannelse (12 mio. kr.).

For det fjerde er der et mindreforbrug på ca. 14 mio. kr. vedrørende ordinær uddannelse til revalidender. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at uddannelsesinstitutionerne ikke i forudsat omfang har faktureret kommunen for de afholdte forløb. Ifølge aftale med Økonomiforvaltningen er der reserveret en pulje på 42 mio. kr. til eventuel dækning af disse udestående fakturaer.

Mindreforbruget vedr. efterspørgselsstyrede overførsler på 37 mio. kr. skyldes primært et mindreforbrug vedrørende forsikrede ledige (26 mio. kr.), sygedagpengemodtagere (11 mio. kr.) og løntilskud til forsikrede ledige og fleksjob mm (ca. 16 mio. kr. i alt). Disse mindreforbrug skyldes dels færre borgere på de enkelte ydelser end budgetteret og dels lavere enhedspriser end budgetteret. På kontanthjælpsområdet er der et samlet merforbrug på ca. 21 mio. kr., hvilket skyldes flere aktiverede kontanthjælpsmodtagere end budgetteret og højere enhedspriser end budgetteret på dette område.

Økonomi

Mindreforbruget på driftsrammen søges overført til 2012. Dette er indstillet i den særskilte overførselssag (2012-12593), som blev forelagt udvalget den 28. februar 2012.

Videre proces

Økonomiforvaltningen samler de enkelte forvaltningers bidrag til kommunens årsregnskab for 2011 og forelægger det for Økonomiudvalget den 24. april 2012 og Borgerrepræsentationen den 10. maj 2012.

BILAG

1. Årsregnskab 2011

2. OBR-regnskab 2011

3. Obligatoriske oversigter

4. Konklusionsnotat vedr. afstemninger

 

Morten Binder

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top