Mødedato: 26.03.2012, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Medlemsforslag om skærpelse af sociale klausuler fra Enhedslisten

Beskæftigelses og Integrationsudvalget pålægger Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen:
1.      at komme med forslag til hvordan modellen for sociale klausuler fra juni 2010 kan komme til at omfatte en større andel af kommunens kontrakter og/eller sikre flere praktikpladser på den enkelte kontrakt.
2.       at undersøge mulighederne for, at sikre at firmaer, der udfører mindre opgaver for kommunen men har mere end 10 ansatte, også mødes med enten krav om eller dialog om at ansætte lærlinge.  

Motivation:
Evalueringen af ordningen med sociale klausuler er generelt positivt. Den viser, at de sociale klausuler hverken skaber utilfredshed hos virksomheder, mere bureaukrati eller hæver priserne på byggeriet.

De konkrete resultater er dog knap så imponerende. De sociale klausuler er i løbet af 1,5 år kommet i anvendelse i 19 kontrakter og har resulteret i 65 lærlinge-årsværk. Dette skal ses i lyset af problemets størrelse, idet næsten 3.500 unge mangler en praktikplads i hovedstadsområdet. Selvom 65 årsværk er godt og et skridt på vejen, kommer de sociale klausuler altså ikke i nærheden af at løse problemet. Derfor mener forslagsstillerne, at det er vigtigt, at klausulerne enten kommer i anbringelse ved flere af kommunens indgåede kontrakter, eller at der på den enkelte kontrakt stilles krav om flere lærlinge.

Udover den eksisterende model for sociale klausuler ønsker forslagsstillerne belyst, på hvilken måde det kan sikres, at også firmaer der udfører opgaver, der ikke varer over 6 mdr og har budget på over 10 mio., har lærlinge. Det ønskes belyst om det kan sikres gennem enten krav eller gennem frivillige ordninger.

Stillet af Enhedslisten

Beslutning

Enhedslisten stillede ændringsforslag til medlemsforslaget:

”Beskæftigelses- og integrationsudvalget pålægger Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen at rette henvendelse til Økonomiforvaltningen med henblik på:”


Ændringsforslaget blev godkendt.

Afstemning om det ændrede medlemsforslag:

Liste For Imod Undlod
A X
B X
C X
F X
O X
V X
Ø X

Medlemsforslaget blev godkendt. 

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti finder ikke, at man kan stille krav om praktikpladsforpligtigelser i korte og små kontrakter, da uddannelsesforpligtigelsen forpligter påhviler virksomheder langt udover kontraktperioden."

SF afgav følgende protokolbemærkning:
"SF finder udviklingen omkring de manglende praktikpladser særdeles alvorlig. Det er derfor højst nødvendigt at Københavns Kommune hele tiden går forrest i indsatsen for at oprette flere praktikpladser."
Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten tilslutte sig SFs protokolbemærkning.
Til top