Mødedato: 25.11.2019, kl. 16:00
Mødested: Se mail

Oplægsrække om fremtidens arbejdsmarked

Resumé

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har bestilt en oplægsrække om fremtidens arbejdsmarked med fokus på konsekvenserne af digitalisering. I indstillingen er forvaltningens bud på et samlet program og de emner, som forvaltningen foreslår, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kommer omkring. 

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender programmet for oplægsrækken om fremtidens arbejdsmarked med fokus på konsekvenserne af digitalisering.

Problemstilling

I forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets drøftelse om fremtidens arbejdsmarked med oplæg af Lars Frelle-Petersen, Dansk Industri, d. 16. september 2019, bad udvalget om at få flere oplæg over emnet præsenteret. Stina Vrang Elias, administrerende direktør for tænketanken DEA, har holdt oplæg om emnet på udvalgsmøde d. 11. november 2019.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår, at der fra starten af 2020 til efteråret 2020 vil være en oplægsrække med fem oplæg på udvalgte møder i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget var den 5.-11. oktober 2019 på studietur til San Francisco, hvor det overordnede tema var fremtidens arbejdsmarked. Nogle af de foreslåede oplæg tager således udgangspunkt i erfaringerne fra besøgene på studieturen.

Forvaltningen foreslår denne rækkefølge for oplæggenes temaer:

  1. Oplæg om fremtidens arbejdsmarked ved en repræsentant fra B-siden
  2. Oplæg om etiske spørgsmål ved digitalisering
  3. Oplæg om dele- og platformsøkonomi
  4. Udvalgsmøde hos en virksomhed, der taler ind i emnet om fremtidens arbejdsmarked
  5. Oplæg om fremtidens arbejdsmarked ved en repræsentant fra uddannelsessektoren.

Parallelt med oplægsrækken om fremtidens arbejdsmarked vil udvalget skulle behandle en udmøntningsplan for uddannelsesaktivering og en strategi for løft af lediges digitale kompetencer. Begge dele er en del af udmøntningen af handleplan for fokusområdet ”arbejdskraft til virksomhederne”. Oplæggene og virksomhedsbesøget kan derved være med til at kvalificere den overordnede strategi.

Temaer for oplæg

Herunder udfoldes temaerne for de forskellige oplæg og drøftelser.

1. Oplæg om fremtidens arbejdsmarked ved en repræsentant fra B-siden

Oplægget, som holdes af en repræsentant fra B-siden, kan give indsigt i arbejdstagersidens perspektiver på fremtidens arbejdsmarked. Det kan fx berøre, hvordan fagforeninger arbejder med at forberede digitaliseringstruede medlemmer (både ledige og ansatte) på et mere og mere digitalt arbejdsmarked. Oplægget kan fx også komme ind på udfordringer vedrørende de nye typer af arbejdsmarkeder og ansættelsesformer, der opstår som følge af digitalisering og platformsøkonomi.

Denne udfordring var også noget, som bl.a. Institute for the Future pegede på. De nævnte, at fordi arbejdsmarkedet ændrer sig så hurtigt, følger lovgivning og overenskomster ikke altid med, hvilket kan skabe problemer for borgerne. Forvaltningen vil tage kontakt til Per G. Olsen, formand for LO Hovedstaden under Fagbevægelsens Hovedorganisation, med henblik på at høre, om han vil holde oplægget.

2. Oplæg om etiske spørgsmål ved digitalisering

Oplægget om etiske spørgsmål ved digitalisering kan være baggrund for en drøftelse af anvendelsen af data og digitale teknologier. Forvaltningen foreslår, at oplægget kommer ind på kommuners brug af digitale teknologier som big data, kunstig intelligens (AI) eller machine learning, og om anvendelsen af store datamængder til fx screenings- og profileringsværktøjer. Oplægget kan på den måde lægge op til en drøftelse af behovet for etiske retningslinjer for brugen af data og digitale teknologier.

Forvaltningen vil tage kontakt til borgmester i Gladsaxe Kommune, Trine Græse (A), og/eller kommunaldirektøren i Gladsaxe Kommune, Bo Rasmussen, med henblik på at høre, om de vil holde oplægget.

3. Oplæg om dele- og platformsøkonomi

Forvaltningen foreslår, at oplægget sætter dele- og platformsøkonomien ind i dansk kontekst og giver indblik i økonomiens udbredelse på det danske arbejdsmarked. Dele- og platformsøkonomi tager som oftest udgangspunkt i en internetplatform, der giver arbejdsgiver og arbejdstager mulighed for at aftale ansættelsesforhold og opgaver. Det giver stor fleksibilitet for brugere, ansatte og virksomhedsejere, men det sætter også nye krav til beskæftigelsessystemet, som drøftelsen kan komme ind på.

Udvalgets studietur berørte emnet dele- og platformsøkonomi, hvor udvalget besøgte virksomheden TaskRabbit, der gav et indblik i, hvilke muligheder den nye form for økonomi tilbyder. TaskRabbit nævnte bl.a., at deres serviceplatform er særligt velegnet for udsatte borgere. Innovation Centre Denmark nævnte også, at der sker en stigning af antallet af freelancere i USA, og at denne udvikling formentlig også vil gøre sig gældende i Danmark.

Forvaltningen vil tage kontakt til Lars Bonde, koncerndirektør i Tryg, med henblik på at høre, om han vil holde oplægget. Lars Bonde er formand for Rådet for Deleøkonomi.

4. Udvalgsmøde hos en virksomhed, der taler ind i emnet om fremtidens arbejdsmarked

Forvaltningen foreslår, at et udvalgsmøde holdes på en virksomhed, der taler ind i emnet om fremtidens arbejdsmarked. Virksomhedens administrerende direktør kan holde et oplæg med perspektiver på fremtidens arbejdsmarked, og oplægget kan komme ind på, hvad digitaliseringen har medført af ændringer fx i forhold til virksomhedens arbejdsprocesser og de stillinger, som virksomheden efterspørger. Oplægget kan også komme ind på virksomhedernes behov for digitale kompetencer, hvilke digitale kompetencer virksomheden lægger vægt på, når de rekrutterer nye medarbejdere, og hvordan eventuelle rekrutteringsudfordringer håndteres.

Udvalget vil her kunne tage udgangspunkt i erfaringerne fra besøget hos LinkedIn, som fortalte om, hvilke kompetencer arbejdsgivere efterspørger, og hvilke som der ikke længere er efterspørgslen mod.

Forvaltningen vil tage kontakt til en relevant virksomhed med henblik på at høre, om de vil holde oplægget, fx Henrik Luxhøj, administrerende direktør i Berendsen Danmark. Berendsen er et eksempel på en virksomhed, der har oplevet ændringer som følge af digitaliseringen. De tilbyder tekstilservice som leje, vask og levering af tekstiler og hygiejneartikler til erhvervslivet og private. Berendsen har afdelinger tæt på København i fx Taastrup, Kastrup og Ishøj.

5. Oplæg om fremtidens arbejdsmarked ved en repræsentant fra uddannelsessektoren

Oplægget, som holdes af en repræsentant fra uddannelsessektoren, kan give et blik på fremtidens arbejdsmarked og konsekvenserne af digitaliseringen med forskningsverdenens briller på. Forvaltningen foreslår, at oplægget kan berøre, hvordan teknologi forandrer os og vores samfund, men også hvordan teknologien forandres af mennesker. Oplægget kan også komme ind på, hvilken rolle robotter og andre digitale løsninger kommer til at spille i fremtidens velfærdssamfund.

Erfaringerne fra besøgene hos bl.a. YouNoodle og Institute for the Future vil kunne bringes i spil ift. arbejdsmarkedets udvikling i takt med udviklingen af nye teknologier. Hos YouNoodle var en af pointerne netop, at der vil ske et boom i bl.a. velfærdsteknologi og kunstig intelligens, og derfor er det vigtigt at opkvalificere arbejdsstyrken til de nye kompetencer, som efterspørges.

Forvaltningen vil finde en relevant oplægsholder, fx Ole Sejer Iversen, professor ved Aarhus Universitet med ekspertise i blandt andet digital omstilling i uddannelser og teknologi i skoler, eller Cathrine Hasse, professor i antropologi ved DPU, Aarhus Universitet, og leder af forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur og Læring.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender programmet for oplægsrækken, vil forvaltningen invitere relevante oplægsholdere og lave en aftale med en virksomhed om at afholde et udvalgsmøde hos dem.  

 

Tanja Franck / Marianne Becker Andersen

 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top