Drøftelse med medarbejdersiden af HovedMED
Beskæftigelses og Integrationsudvalget skal mødes med medarbejdersiden af HovedMED på udvalgsmødet d. 23. juni 2025.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter følgende emner med medarbejdersiden i HovedMED
- Beskæftigelsesreformen, muligheder og bekymringer i den forbindelse for BIF, borgerne og medarbejderne.
- Forventningsafstemning ift. det politiske handlerum ifm. implementering af beskæftigelsesreformen og ressortanalysen.
- Det fremtidige samarbejde mellem BIF og SOF.
- Medarbejdernes oplevelse i forhold til ytringsfrihed.
- Navnebeskyttelse – dilemmaet i at borgere skal vide, hvem der behandler deres sag, og den navnebeskyttelse som medarbejderne kan have brug for i særlige sager.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har ønsket at mødes med medarbejdersiden af HovedMED.
HovedMED har som forberedelse til mødet udarbejdet en liste med forslag til emner, der kan drøftes på mødet d. 23. juni 2025.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har på mødet d. 2. juni godkendt HovedMEDs forslag til emner, som udgangspunkt for drøftelsen på mødet d. 23. juni 2025.
Udover de foreslåede punkter, har udvalget ønsket at tilføje muligheder i beskæftigelsesreformen, ytringsfrihed og navnebeskyttelse i forvaltningen som emner.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Politisk handlerum
Udvalget kan på mødet med medarbejdersiden af HovedMED drøfte de emner, der har højest prioritet. Det er ikke nødvendigvis alle de foreslåede emner, der skal behandles.
Videre proces
Forvaltningen følger op på relevante dele af drøftelsen.
Henrik Lund/ Signe Maria Christensen