Mødedato: 23.03.2006, kl. 13:00

Hverv forankret under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget - Opfølgning på Politik for Aktivt Ejerskab

Hverv forankret under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget - Opfølgning på Politik for Aktivt Ejerskab

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 23. marts 2006

 

 

9.      Hverv forankret under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget - Opfølgning på Politik for Aktivt Ejerskab

                      BIU 56/2006 INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forvaltningens anbefalinger om kommunal repræsentation i de hverv, der er forankret under udvalget.

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2006

Godkendt.

 

 

 

RESUME

I politik for aktivt ejerskab, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2005 er der opstillet nogle anbefalinger vedrørende udpegningen til mindre selskaber, organisationer, institutioner mv.

 

Anbefalingerne går overordnet på, at der forud for udpegningen til posterne skal være en drøftelse i udvalget, hvorunder hvervene er forankret, af arbejdet i de enkelte bestyrelser samt om kommunen fortsat skal udpege medlemmer til de enkelte hverv. 

 

Anbefalingen går dog kun på, at der skal ske en gennemgang af bestyrelsesposterne i de mindre selskaber, institutioner, organisationer mv. inden nyudpegning til de enkelte hverv forelægges Borgerrepræsentationen.

 

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vurderer, at der ikke er den fornødne kommunale interesse for fortsat at udpege til enkelte af de i bilaget oplistede hverv skal udvalget indstille dette overfor Borgerrepræsentationen, der har kompetencen til at træffe den endelige afgørelse om forsat udpegning til hvervet.

 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anbefaler fortsat repræsentation i de under udvalget forankrede hverv.

 


 

Til top