Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 23.03.2006, kl. 13:00

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 23. marts 2006

 

 

12.      Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen)

                      BIU 59/2006 INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen ind­stiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget bevilger:

-        tilskud på 162.400 kr. til TeaterHUSET til gennemførelse af projektet "Integrationsprojekt i TeaterHUSET, herunder teaterprojektet InterAct".

-        tilskud på 290.000 kr. til Nørrebro Taekwondo klub til gennemførelse af projektet "Modelprojekt, MIMERS BØRN. Fra inspektion til instruktion og integration".

-        tilskud på 140.000 kr. til GAM3 til gennemførelse af projektet "GAM3 Streetbasket 2006 i Tingbjerg/Utterslevhuse samt STREET GAM3 i Mjølnerparken og Remisevænget".

-        tilskud på 250.000 kr. til Boldklubben Skjold til gennemførelse af projektet "Udvikling af værktøj til integration af unge nydanskere i idræts- og foreningslivet".

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2006

Tiltrådt.

 

 

 

RESUME

Der er fire årlige ansøgningsfrister til Brobygningspuljen. Der er pr. 1. februar 2006 indkommet fire ansøgninger. Der indstilles uddelt i alt 842.400 kr. Næste ansøgningsfrist er d. 1. maj 2006.

Samlet set vurderes 4250 borgere at få gavn af de indstillede projekter.

 


 

Til top