Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 23. marts 2006

 

 

8.      Helårsopfølgning 2005 på beskæftigelsescentrenes resultatkontrakter

      BIU 55/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager helårsopfølgningen på beskæftigelses­centrenes resultatkontrakter for 2005 til efterretning.

 

 

RESUME

I januar 2005 indgik Familie- og Arbejdsmarkeds­forvaltningen resultatkontrakter med Københavns Kommunes 9 beskæftigelsescentre, der tilrettelægger og gennemfører opkvalificerende forløb for ledige på centrene og i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Alle 9 kontrakter er forhandlet med udgangspunkt i de overordnede rammer og principper for Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats (KKB), der er fastsat udfra de politiske målsætninger for arbejdsmarkedsområdet i sektorplanen, budgettet 2005, politiske prioriteringer af særlige målgrupper og indsatsområder, samt de generelle lovgivningsmæssige krav til beskæftigelsesindsatsen.

Som led i kontraktindgåelsen foretages løbende opfølgning på de resultatmål, der aftales i kontrakterne. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har nu gennemført den helårlige opfølg­ning på kontrakterne for 2005. I opfølgningen sammenlignes beskæftigelses­centrenes resultater i 2005 med de resultatmål, der er fastsat i kontrak­terne for 2005.

Helårsopfølgningen 2005 viser, at der er en fuld kapacitetsudnyttelse[1] i KKB. Ved udgangen af 2005 har der i gennemsnit været 5849 personer i en aktivitet på beskæftigelsescentrene. Det gennemsnitlige antal helårspersoner på 5849 i 2005 er lidt højere end det samlede pladstal på 5692 helårspersoner, der er fastsat med kontrakterne for 2005[2]. Udover de 5849 helårspladser har der i 2005 i gennemsnit været 2848 helårspersoner i fleks- og skånejob samt på ledighedsydelse.

Den gennemsnitlige belægningsgrad i KKB har i 2005 været på 109%. Der er stor forskel på belægningssituationen på den enkelte beskæftigelsescentre. Eksempelvis har et af de centre der varetager ungeindsatsen en højere belægning end normeret. Årsagen er, at tilbud til unge skal iværksættes hurtigst muligt efter visitationen til KKB og overbelægningen er således udtryk for, at ungeindsatsen fungerer efter hensigten, idet de unge kommer hurtigt i tilbud.

Udover ungeindsatsen har en øget indsats overfor sygedagpengemodtagere på lokalcentrene været medvirkende til at et enkelt center har haft overbelægning i 2005.

Helårsopfølgningen viser, at beskæftigelsescentrene ikke har fået etableret det forventede antal virksomhedspraktikker og løntilskud i 2005, sammenlignet med de fastsatte resultatmål i kontrakterne 2005. Forklaringen er, i følge enkelte centre, at antallet af løntilskud og praktikker viger til fordel for ansættelser på ordinære vilkår. Der er således kommet flere ledige end forventet direkte i ordinært arbejde uden støtte pga. udbuddet af arbejde.

Derudover er der i resultatkontrakterne opstillet resultatmål for, i hvor lang tid personer forbliver ude af kontanthjælpssystemet efter endt forløb på et af beskæftigelsescentrene. Helårsopgørelsen viser, at den andel som stadig er ude af kontanthjælp efter henholdsvis 3 måneder og 6 måneder, ligger højere end de fastsatte resultatmål i kontrakterne.

Samlet set viser helårsopfølgningen, at beskæftigelsesindsatsens resultat for 2005 ligger på et rimeligt niveau i forhold til de resultatmål, der er fastsat for belægningen, virksomheds­samarbejde, effekter m.v. i kontrakterne for 2005.

 

SAGSBESKRIVELSE

Ny struktur

Den udførende beskæftigelsesindsats i kommunen er frem til 2005 blevet varetaget af 9 beskæftigelsescentre, der alle har forskellige målgrupper og tilbud. Det er  beskæftigelsescentrenes opgave at tilrettelægge og gennemføre opkvalificerende forløb for ledige på centret og i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Beskæftigelsescentrene består af:

·        Københavns Jobcenter

·        Center for Formidling af Job på særlige vilkår

·        Center for Jobservice

·        Center for Undervisning og Erhverv

·        Center for Kompetenceudvikling

·        Det Grønne Jobhus

·        Undervisningscenter for Indvandrere

·        Center for Erhvervsrettet Træning

·        Jobhuset i Valby (nedlagt januar 2006)

I forbindelse med udmøntningen af kommunalreformen skal der i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen være en opdeling i en jobcenterdel, der udfører beskæftigelsesrettet indsats for ledige og sygemeldte borgere og en ydelsesadministrativ del, der vurderer ret til og foretager udmåling af kontanthjælp og sygedagpenge mv.

Det vil sige, at beskæftigelsesindsatsen sammen med den øvrige del af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen står overfor store omstillingsprocesser i 2006 med implementeringen af ny struktur, ny lovgivning ("En ny chance til alle") og etablering af jobcentre med AF/staten.

I forbindelse med den nye struktur og organisering er er det fra 2006 fem beskæftigelsescentre der varetager beskæftigelsesindsatsen.

De 5 beskæftigelsescentre er:

·        Center for Undervisning og Erhverv

·        Center for Kompetenceudvikling

·        Det Grønne Jobhus

·        Undervisningscenter for Indvandrere

·        Center for Erhvervsrettet Træning

Der er foretaget en analyse af styrker og svagheder i den nuværende beskæftigelsesindsats, og der er især to områder, hvor der bør udarbejdes en fremadrettet strategi for indsatsen i Københavns Kommune. Denne analyse er tidligere forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU d.26.januar 2006). Dette er især vigtigt i forhold til:

1.      Løft i den virksomhedsrettede indsats

2.      En aktiv indsats overfor flere tusind kontanthjælpsmodtagere

 

Ad 1) Virksomhedsindsatsen er afgørende for, kommunens succes i beskæftigelsesindsatsen fremover, da det er gennem tæt kontakt og service til virksomhederne, at kommunen bl.a. skal sikre at antallet af kontanthjælpsmodtagere nedbringes.

Københavns Kommune er allerede godt rustet til en tæt kontakt med virksomheder. Der har i de seneste år været en markant stigning i antallet af virksomhedsbesøg, formidlinger og placering af ledige borgere til virksomhederne samtidig med at samarbejdet med arbejdsmarkedsparter er blevet styrket.

Indtil nu er det mest de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (matchgruppe 1-3) der har fået gavn af den øgede indsats. Udfordringen de kommende år bliver bl.a. at bygge videre på det virksomhedskoncept der anvendes i dag, så også de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere (matchgruppe 4 -5) kan opnå en øget tilknytning til arbejdsmarkedet – også i forhold til forebyggelse og fastholdelse af sygemeldte.

Ad 2) En forudsætning for at nedbringe antallet af personer på kommunale ydelser og samtidig sikre den nødvendige tilgang til arbejdsstyrken er, at det lykkes for Københavns Kommune at få en langt større del af kontanthjælpsgruppen opkvalificeret til arbejdsmarkedet og ud i job.

Kommunen har en række styrkepositioner i den nuværende beskæftigelsesindsats over for "nye kontanthjælpsmodtagere", gruppen af etniske minoriteter og de unge. Det er lykkes via en målrettet og tidlig indsats at opnå gode resultater i indsatsen over for disse grupper.

En række svagheder der kan fremhæves i indsatsen for de personer, der har modtaget kontanthjælp i en længere periode (m ange i matchgruppe 4-5) er at store dele af gruppen ikke har modtaget en aktiv beskæftigelsesindsats og kommunen har, på trods af en relativt stor viden om denne gruppes karakteristika og profiler, ikke i tilstrækkelig grad formået at operationalisere denne viden i en systematisk og effektiv beskæftigelsesindsats for de længerevarende kontanthjælpsmodtagere.

Derfor bliver en fremtidig udfordring, at tilrettelægge og gennemføre en aktiv indsats for denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere med fokusere på, hvordan de nuværende styrkepositioner i indsatsen over for "nye kontanthjælpsmodtagere" kan fastholdes, samtidig med at styrkepositionerne udbredes til også at gælde indsatsen over for personer, der har modtaget kontanthjælp i en længere periode.

 

Helårsopfølgning

I helårsopfølgningen for 2005 sammenlignes de 9 beskæftigelsescentres gennemsnitlige resultater for 2005 med de resultatmål, der er blevet fastsat i centrenes kontrakter med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Hovedresultaterne af helårsopfølgningen 2005 er:

Gennemsnit for Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats (KKB)	Resultatmål 2005 (gn.snit)	Resultat ved udgangen af 2005 (gn.snit)
Belægningsgraden	100%	109%
Antallet af helårspersoner	5692 Reel kapacitet i ordinære tilbud	5849 Reel kapacitet i ordinære tilbud
Antallet af etablerede virksomhedspraktikker	3325	3161< /span>
Antallet af etablerede løntilskud	1150	1064
Antallet af personer placeret i fleksjob *	2150	2093
Antallet af personer placeret i løntilskud til førtidspensionister (tidl. skånejob) *	150	141
Antallet af etablerede mentorordninger	365	354
Antallet af indgåede virksomhedsaftaler	47	20
Andelen af etniske minoriteter	40%	38%
3-mdrs-effekten	49%	60% (578 pers.)
6-mdrs-effekten	49%	59% (733 pers.)

 

Belægningen

Helårsopfølgningen viser, at der samlet set er fuld udnyttelse af kapaciteten i KKB, idet belægningsgraden for hele KKB har ligget på et gennemsnit på 109% i 2005. Der er dog forskel på centrenes belægningsgrad idet nogle centre er præget af betydelig overbelægning og andre har været præget af en vis underbelægning. 

Beskæftigelsescentrene har forskelligt visitations­grundlag alt efter, hvilke projekter der udbydes på centrene og hvilke målgrupper tilbudene henvender sig til.

Eksempelvis har Center for Kompetenceudvikling (CKU) siden ungeindsatsen blev indført i KKB i efteråret 2003 haft en betydelig overbelægning. Belægningsgraden er dog faldet i løbet af 2005. Ungeindsatsen indebærer, at der højest må gå 2 uger fra en ung ledig visiteres til KKB fra lokalcentrene og til personen er i tilbud. Princippet om åbent indtag for unge på CKU, der følger af ungeindsatsen, har således medført en overbelægning på CKU.

At der med indførelsen af ungeindsatsen i KKB har fulgt perioder med massiv overbelægning på de centre, der varetager ungeindsatsen, kan ses som udtryk for, at der eksisterer den nødvendige elasticitet i KKB som gør det muligt at tilbyde en tidlig indsats for de unge, sådan som loven foreskriver.

Udover ungeindsatsen har også en øget indsats overfor sygedagpengemodtagere på lokalcentrene været medvirkende til, at et af beskæftigelsescentrene har haft overbelægning i 2005. Center for formidling af Job på Særlige Vilkår (JSV) har således oplevet en stadig stigende tilgang af personer, der af lokalcentrene vurderes at være berettiget til et fleksjob. Det har været medvirkende til en overbelægning på centret igennem 2005.  

  Endelig er der et par af beskæftigelsescentrene, der igennem 2005 har haft en mindre underbelægning. Etnisk Enhed og Undervisningscenter for Indvandrere og har haft en belægningsgrad på under 90% og udviklingen på disse centre følges derfor nøje i 2006. 

 

Virksomhedssamarbejdet og det opsøgende arbejde

Kompetenceudviklingen af de ledige skal i størst muligt omfang ske ude på virksomhede rne, hvor kravene og behovene på arbejdsmarkedet er i fokus. Virksomhedsplaceringer skal derfor indtænkes i alle tilbud. På den baggrund har centrene i kontrakterne 2005 fastsat resultatmål for antallet af personer der placeres i virksomhedspraktikker og løntilskudsordninger på offentlige og private virksomheder.

Helårsopfølgningen viser, at der i 2005, har været etableret færre virksomhedspraktikker, end der var sat resultatmål om. Samme tendens gør sig også gældende i forhold til etableringen af løntilskudsjob, der ligeledes har ligget under det forventede niveau.

Forklaringen er ifølge enkelte centre, at behovet for virksomhedspraktikker ikke har været så stort, på grund af en øgede udslusningsmuligheder via ordinært arbejde i stedet for støtte i form af løntilskud og praktik.

Udover antallet af etablerede virksomhedspraktikker og løntilskud er der i kontrakterne fastsat en række øvrige resultatmål for virksomhedssamarbejdet, herunder antallet af mentorordninger og antallet af virksomhedsaftaler.

I 2004 blev der for første gang opstillet resultatmål for brugen af mentorordninger i beskæftigelsesindsatsen, og det var således et nyt redskab der skulle tages i brug. Resultaterne fra 2005 viser, at der er kommet mere gang i brugen af mentorordninger, selvom brugen endnu ikke er på niveau med det forventede resultatmål.

Brugen af mentorordninger varierer meget fra center til center og skal bl.a. ses i forhold til de enkelte centres målgrupper. Nogle af de centre, som har sat resultatmål om brugen af mentorordninger, har ikke opfyldt det fastsatte mål, mens andre centre har etableret flere mentorordninger end forventet.

Et andet fokusområde i kontrakterne 2005 er indgåelsen af virksomhedsaftaler, hvorigennem centrene kan opnå faste samarbejdspartnere. Resultaterne fra 2005 viser, at antallet af indgåede virksomhedsaftaler ligger under det forventede resultatmål.

I den forbindelse fremhæver enkelte af centrene, at det ikke har været den mest relevante metode at benytte, idet virksomhedsplaceringer af ledige foretages i høj grad foretages udfra individuelle behov og hensyn. Der gøres i høj grad brug af telefoniske henvendelser til en mængde virksomheder eller fysiske besøg/møder. Hertil kommer, at der også er en del af de ledige, der selv finder en virksomhed, som vil have den ledige placeret i enten praktik eller løntilskud.    

 

Andelen af etniske minoriteter

En betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne i Københavns Kommune er personer med anden etnisk baggrund end dansk. Af den grund har centrene fastsat resultatmål for andelen af personer i KKB, der har anden etnisk baggrund end dansk.

Resultatet på 38% i 2005 har stort set været på det forventede niveau ved indgåelsen af årets resultatkontrakter nemlig 40%. 

 

Effekterne

I kontrakterne er der opstillet resultatmål for, i hvor lang tid personer forbliver ude af kontanthjælpssystemet efter endt forløb på et af beskæftigelsescentrene. Helårsopgørelsen viser, at den andel som stadig er ude af kontanthjælp efter henholdsvis 3 måneder og 6 måneder, ligger højere end i de fastsatte resultatmål i kontrakterne.

I 2005 var 60% af de personer, der afsluttede et forløb på et center, ude af kontant­hjælp i mindst 3 måneder efter endt forløb og 59% af de personer, der endte et forløb på et center, var ude af kontanthjælp den 6. måned efter endt forløb.

Både 3 mdrs og 6 mdrs effekten har i 2005 ligget på et højere niveau end de fastsatte resultatmål i kontrakterne. Der kan ikke peges på nogle særlige årsager til, at effekterne generelt har været højere end forventet i årets kontrakter bortset fra et øget og styrket virksomhedssamarbejde kombineret med udbuddet af arbejde.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·        Helårsopfølgning 2005 på beskæftigelsescentrenes resultatkontrakter

 

 

 

 

Morten Binder

                                                                 / Torben Brøgger