Mødedato: 22.08.2011, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Regnskabsprognose, juli 2011 (A-sag)

Se alle bilag
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og kvartalvist indberette et forventet regnskab til Økonomiudvalget.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender regnskabsprognosen, juli 2011

Problemstilling

Regnskabsprognosen udarbejdes tre gange om året og er Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets opfølgning på, om udvalgets bevillinger overholdes.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i alt fire udgiftsområder:

1 )Driftsrammen omfatter udgifter til f.eks. den borgerrettede service i jobcentre og Ydelsesservice og til tværgående administration

2)Anlægsrammen omfatter udgifter til anlæg (BIU har i 2011 kun en meget beskeden anlægsramme)

3)Efterspørgselsstyret indsats rummer primært udgifterne til de aktive beskæftigelsestilbud, herunder drift af kommunens egne beskæftigelsescentre

4) Efterspørgselsstyrede overførsler rummer forsørgelsesydelser til modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge og revalidering mv.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skønner nu, at det samlede regnskab for 2011 vil indebære følgende afvigelser fra udvalgets budget:  
  • Et mindreforbrug på ca. 14 mio. kr. på driftsrammen. Mindreforbruget skyldes mindre brug af løntilskudsplaceringer til dagpengemodtagere ansat i Københavns Kommune end forudsat.
  • Et mindreforbrug på ca. 55 mio. kr. til efterspørgselsstyret indsats, som hovedsageligt skyldes et efterslæb i aktiveringen.
  • Et merforbrug på ca. 15 mio. kr. til efterspørgselsstyrede overførsler, som skyldes flere udgifter til a-dagpenge end forudsat som følge af flere ledige, hvor kommunen skal medfinansiere a-dagpengeudgifterne. Merudgifterne til a-dagpenge udlignes delvist af et mindreforbrug vedrørende privat og offentlig løntilskud til dagpengemodtagere, kontanthjælp, sygedagpenge og fleksjob.  

Årsagen til afvigelserne på de enkelte styringsområder gennemgås nærmere herunder (jf. i øvrigt bilag 1). I tabel 1-3 neden for er mindreforbrug angivet med minus, mens merforbrug er angivet med plus/uden fortegn.

Driftsrammen (inkl. anlægsrammen)
På driftsrammen (inkl. anlægsrammen) forventes et mindreforbrug på 14,0 mio. kr. jf. tabel 1. 

Tabel 1. Regnskabsprognose for driftsrammen (inkl. anlæg), juli 2011

Driftsudgifter (2011-pl)

Mio. kr.

Korrigeret budget driftsrammen, drift og anlæg

754,9

Bevillingsmæssige ændringer(1)

0,0

Budget til disposition

754,9

Væsentlige afvigelser

-14,0

Heraf:

 

Løntilskud

-14,0

Forventet regnskab 2011

740,9

(1)   I det disponible budget er ikke indregnet bevillingsmæssige ændringer.

Mindreforbruget skyldes mindre anvendelse af løntilskud til a-dagpengemodtagere ansat i Københavns Kommune end forudsat. Der forventes realistisk ca. 900 helårsmodtagere, hvilket er ca. 400 mindre end budgetteret. Det må konstateres, at de oprettede stillinger ikke besættes så hurtigt som forudsat. Der er indledt en dialog med forvaltningens jobbank om årsagerne til dette.

Udgifter til advokatbistand i forbindelse med Farvergadesagen udgør i 1. halvår i alt ca. 2,6 mio. kr. Hertil kommer, at det har været nødvendigt at inddrage Deloitte i forbindelse med dokumentationskrav, der er rejst af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Udgifterne hermed beløber sig til ca. 1,4 mio. kr. Det er ikke aktuelt muligt at vurdere udgifterne i 2. halvår, som afhænger af sagens videre forløb. Der forventes dog væsentligt lavere fremadrettede udgifter til ekstern bistand i forbindelse med sagen, hvilket bl.a. skyldes, at advokaterne har samlet den dokumentation mv., der vil skulle anvendes i det videre forløb, ligesom der ikke vurderes at ville blive behov for yderligere revisionsmæssig bistand, jf. i øvrigt den særskilte orientering til udvalget om udgifter til konsulentbistand mv. i 2011 (bilag 4). Det vurderes, at udgifterne vil kunne afholdes inden for udvalgets samlede budget. 

Derudover ventes på driftsrammen visse ekstraudgifter til blandt andet jobcentrenes drift. Forvaltningen vil undersøge mulighederne for at finansiere disse inden for rammen.

Efterspørgselsstyret indsats
Forvaltningen forventer et mindreforbrug på ca. 55 mio. kr. på bevillingen til efterspørgselsstyret indsats jf. tabel 2.

Tabel 2. Regnskabsprognose for efterspørgselsstyret indsats, juli 2011  

Efterspørgselsstyret indsats (2011-pl)

Mio. kr.

Korrigeret budget efterspørgselsstyret indsats

740,1

Bevillingsmæssige ændringer (1)

0,0

Budget til disposition

740,1

Væsentlige afvigelser

-55,6

Heraf:

 

Integrationsområdet

0,0

Forudsætningsændringer vedr. beskæftigelsesfremmende tilbud

-55,6

Heraf:

Tilbud til arbejdsmarkedsparate ledige, intern indsats

-48,7

Tilbud til arbejdsmarkedsparate, mv. i eksterne tilbud

-9,0

Tilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate ledige

+13,2

Partnerskabsaftaler

-20,0

Øvrige områder, 6 ugers selvvalgt uddannelse mv.

+8,9

Forventet regnskab 2011

684,5

(1) I det disponible budget er indregnet ikke bevillingsmæssige ændringer.

Forvaltningen forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 55,6 mio. kr. til beskæftigelsesfremmende tilbud.

Mindreforbruget skyldes primært, at der har været et efterslæb i aktiveringen i 1. halvår, hvilket har betydet, at rettidigheden ikke har nået det ønskede niveau på 95 pct. i denne periode. Der er taget initiativer med henblik på forbedring af rettidigheden i 2. halvår. Aktiveringsefterslæbet vurderes isoleret at betyde et mindreforbrug i størrelsesordenen 40 mio. kr., og er dermed den væsentligste årsag til mindreforbruget.   

Mindreforbruget er sammensat som følger:

  • Der forventes et mindreforbrug på 48,7 mio. kr. vedrørende tilbud til arbejds­mar­keds­parate ledige i interne tilbud. Mindreforbruget skyldes primært lavere aktivitet end forudsat, herunder som følge af dels at det er lykkedes at få ledige hurtigere i privat og offentlig løntilskud end forudsat og dermed er varighed af de interne tilbud blevet kortere end forudsat, dels efterslæbet i aktiveringen.
  • Der forventes et mindreforbrug på 9,0 mio. kr. vedrørende tilbud til arbejdsmarkedsparate og revalidender i ekstern indsats. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt lavere aktivitet end forudsat for kontanthjælpsmodtagere og revalidender bl.a. som følge af efterslæbet i aktiveringen og færre ledige i målgruppen. Det skal bemærkes, at der fortsat forudsættes behov for en reserve til betaling af bonus om end der er usikkerhed om konjunkturernes betydning for bonusudgifterne.
  • Der forventes et merforbrug på 13,2 mio. kr. til køb af tilbud hos eksterne leverandører til ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, hvor der er behov for flere tilbud end forudsat som følge af flere ledige i målgruppen end forudsat. Merforbruget svarer til ca. 4 pct. af budgettet til målgruppen.
  • De samlede udgifter til partnerskabsaftaler forventes at blive i alt 20,0 mio. kr. lavere end budgetteret - primært som følge af, at der ikke er besat så mange pladser inden for partnerskabsaftalerne som forudsat.
  • På nuværende tidspunkt forventes endvidere et merforbrug på 8,9 mio. kr. til øvrige områder, der omfatter 6 ugers selvvalgt uddannelse og mentorordninger, mv. 
  • Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har udarbejdet en handleplan for at få flere ledige i ordinær uddannelse. Handleplanen forventes at føre til stigende aktivitet primært for forsikrede ledige, og det er forudsat, at udgifterne vil blive 68 mio. kr. som planlagt omend det på nuværende tidspunkt er usikkert, om det forudsatte aktivitetsniveau kan realiseres til fulde i 2011. Der tages initiativer til at sikre implementeringen af de planlagte initiativer i 2. halvår.

Efterspørgselsstyrede overførsler
Forvaltningen forventer aktuelt et merforbrug på 15,8 mio. kr. i forhold til budgettet for efterspørgselsstyrede overførsler, jf. tabel 3.

Tabel 3. Regnskabsprognose for efterspørgselsstyrede overførsler, juli 2011

Efterspørgselsstyrede overførsler (2011-pl)

Mio. kr.

Korrigeret budget efterspørgselsstyrede overførsler

4.841,1

Bevillingsmæssige ændringer (1)

0,0

Budget til disposition

4.841,1

Væsentlige afvigelser

15,8

Heraf:

 

A-dagpenge

+106,0

Løntilskud

-47,4

Kontanthjælp mv.

-23,9

Fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob

-17,2

Sygedagpenge

-1,8

Forventet regnskab 2011

4.856,9

(1) I det disponible budget er ikke indregnet bevillingsmæssige ændringer. 

Merforbruget skyldes større udgifter end forudsat til a-dagpenge, hvor der forventes merudgifter på 106,0 mio. kr. Det skyldes dels at der er flere ledige, som kommunen skal medfinansiere på grund af færre ledige i karensperioden, hvor staten refunderer dagpengeudgifterne fuldt ud, og dels at rettidigheden forventes at blive lavere end de forudsatte 95 pct., jf. den særskilte redegørelse vedr. rettidigheden (bilag 2). Ledighedsskønnet for målgruppen er uændret, og forvaltningen vil udarbejde et revideret skøn for ledigheden i 2011 på baggrund af Finansministeriets Økonomiske redegørelse, som offentliggøres ultimo august 2011, med henblik på at præcisere ledighedsskønnet og dermed udgifterne på området.  

Der forventes et mindreforbrug på 47,4 mio. kr. til privat og offentlig løntilskud til dagpengemodtagere, hvilket skyldes nyt skøn for enhedsprisen på området. 

På kontanthjælpsområdet forventes et mindreforbrug på 23,9 mio. kr., der primært skyldes færre ydelsesmodtagere end forudsat. Rettidigheden forventes at blive lavere end de forudsatte 95 pct., jf. bilag 2.  

Endelig forventes et mindreforbrug på fleksjob på 17,2 mio. kr. som følge af højere refusion end forudsat samt et mindreforbrug på sygedagpengeområdet på 1,8 mio. kr. som følge af flere regresindtægter[1].

[1] Regresindtægter vedrører sygedagpengeforløb, der skyldes arbejdsskade og arbejdsgiveren skal her dække kommunens udgift.

Økonomi

Jævnfør overfor.

Videre proces

Regnskabsprognosen er primo august 2011 sendt til Økonomiforvaltningen med forbehold for udvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen udarbejder en samlet regnskabsprognose for Københavns Kommune, som forelægges Økonomiudvalget den 23. august 2011. De enkelte udvalgs regnskabsprognoser vil indgå som bilag.  

I forhold til den videre proces for håndteringen af merforbrug og mindreforbrug på de enkelte områder forventes følgende:  

Mindreforbruget på 55,6 mio. kr. vedrørende beskæftigelsestilbud kan, jf. de særlige bevillingsregler for efterspørgselsstyret indsats, som udgangspunkt overføres til 2012 i forbindelse med overførselssagen for 2011 – dog efter godkendelse af Borgerrepræsentationen.

Merforbruget på 15,8 mio. kr. vedrørende de efterspørgselsstyrede overførsler vil i fornødent omfang blive finansieret via en tillægsbevillingssag. Forvaltningen vil udarbejde et revideret skøn for ledigheden i 2011 på baggrund af Finansministeriets Økonomiske redegørelse, der foreligger ultimo august 2011, med henblik på at præcisere skønnet for udgifterne på området. Eventuelle merudgifter forventes at kunne finansieres af Økonomiforvaltningens reserve til midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2011.
BILAG
1. Forventet regnskab 2011 pr. juli 2011
2. Redegørelse vedr. rettidighed
3. Bilag til Redegørelse vedr. rettidighed
4. Konsulentudgifter i 2011           


Morten Binder                                 / Thomas Thellersen Børner

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top