Mødedato: 21.05.2012, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Drøftelse af den fremtidige håndtering af LVU-området

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen præsenterer til BIUs drøftelse et oplæg til rammerne for den fremtidige håndtering af ledige med en lang videregående uddannelse (LVU’erne).

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at BIU drøfter forvaltningens mundtlige oplæg til den fremtidige håndtering af LVU-området.

Problemstilling

Det fremgår i Beskæftigelsesaftale 2013 under overskriften Fleksibelt udbud på LVU-området (Lang Videregående Uddannelse), at:

”BIU skal inden sommeren 2012 have forelagt en sag om den videre håndtering af LVU-området.”

Med henblik på beslutning den 26. juni 2012 skal BIU nu drøfte den fremadrettede håndtering af LVU’erne.

Løsning

Direktør Kaj Ove Christiansen præsenterer mundtligt et første bud på den fremtidige håndtering af LVU-området, jf. hensigtserklæringen i Beskæftigelsesaftale 2013.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

BIU-medlemmerne har i forlængelse af direktør Kaj Ove Christiansens præsentation mulighed for at mødes med forvaltningen med henblik på afklaring af yderligere tekniske spørgsmål til sagen. Det foreslås, at Ledelssessekretariatet i umiddelbar forlængelse af BIU mødet 21. maj 2012 aftaler møder med de enkelte partier i uge 21.

Herudover foreslås det, at udvalget inviteres til en temadrøftelse om de særlige udfordringer på LVU-området den 31. maj 2012 kl. 15 - 17.

Den 26. juni 2012 fremlægger forvaltningen indstilling om den fremadrettede håndtering af kommunens ledige akademikere til beslutning i BIU.

Morten Binder    /Kaj Ove Christiansen

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.
Til top