Eksperttænketanken for Integrations præsentation af forløbige anbefalinger (A-sag)
Indstilling og beslutning
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager Eksperttænketanken for Integrations foreløbige anbefalinger til efterretning.
Problemstilling
Eksperttænketank for Integration er pga. sit arbejde på tværs af forvaltningsområderne nedsat efter Lov om kommunernes styrelse § 17 stk. 4. Tænketanken refererer derfor til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med det formål, at yde kvalificeret sparring og indsamle viden til løsning af integrationsproblematikker i Københavns Kommune.
Eksperttænketank for Integration blev med beslutning i Borgerrepræsentationen nedsat d. 16. juni 2010. Eksperttænketanken havde ifølge kommissoriet til opgave at yde kvalificeret sparring i form af anbefalinger baseret på forskningsbaseret viden og veldokumenteret praktisk erfaring, i forhold til et tema prioriteret af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog den 6. december 2010 at indstille ’Skolen i byen’, som Eksperttænketankens tema i 2011. Med henblik på at kvalificere den politiske beslutningstagen inden budgetforhandlinger 2011, vil Eksperttænketankens Forkvinde, Agi Csonka, præsentere og drøfte tænketankens foreløbige anbefalinger med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 20. juni 2011.
Løsning
Eksperttænketank for Integration skal i løbet af september 2011 levere anbefalinger og identificere løsninger på centrale integrationsudfordringer inden for temaet, ud fra forskningsbaseret viden, veldokumenteret praktisk erfaring og på baggrund af dialog med faglige organisationer og børn/forældre fra udsatte boligområder. Eksperttænketank for Integration afholder 6 møder i 2011.
Eksperttænketanken vil arbejde i løbende dialog med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget gennem møde den 20. juni, to temadrøftelser på udvalgets møder (marts og august) og en workshop med udvalgsmedlemmerne m.fl., som opfølgning på skolebesøg i foråret. Temaet ’Skolen i byen’ bærer intentionen om et tværfagligt fokus på læringsmiljøet i klasseværelset og koblingen til skolens interaktion med det omgivende lokalmiljø i de udsatte boligområder. I den kontekst vil Eksperttænketanken fokusere på:
- Skoleledelse,
- Lærerkompetencer, og
- Skolernes interaktion med sit lokalmiljø.
Fokusområderne udspringer af følgende betragtninger:
Problem: Præstationsgab mellem to-sprogede og etsprogede elever.
Generelt haler tosprogede elever ind på de et-sprogede elever ift. faglige resultater, men der er store variationer på resultaterne skolerne imellem. Skoler med mange tosprogede præsterer generelt dårligere faglige resultater, men det skyldes ikke nødvendigvis at eleverne er tosprogede, hvilket fremgår af de gode faglige resultater, som nogle af de etniske friskoler præsterer. Eleverne på de etniske friskoler, har samme socioøkonomiske baggrund, som de tosprogede i folkeskolerne. Københavns kommune har iværksat en række initiativer og givet en del ressourcer til arbejdet med de tosprogede, og selvom det formentlig er medvirkende til at niveauet for de tosprogede nærmer sig de etsprogede, så præsterer Københavns Kommune ikke væsentligt bedre end sammenlignelige kommuner. Der er noget der tyder på, at man ikke får det fulde udbytte af de ressourcer området gives.
En række forskningsprojekter og undersøgelser peger entydigt på, at en effektiv generel indsats med henblik på at løfte de faglige resultater for tosprogede kræver en løbende dialog mellem forvaltning og skoleledelse, samt mellem skoleledere og lærere. Der skal opstilles klare mål og handleplaner og løbende foretages opfølgning herpå. Derfor anbefaler ETI:
1) At Børne- og Ungdomsforvaltningen bør arbejde med en systematisk evalueringspraksis, med henblik på, at samle op på, hvad der virker etc.
2) At Børne- og Ungdomsforvaltningen i dialog med skoleledelserne opstiller mål og handleplaner for arbejdet med at sikre tosprogede elever en fagligt kvalificeret undervisning.
3) At der afholdes et antal faste møder årligt mellem Forvaltning og skoler, hvor de konkrete mål og indsatser for tosprogede drøftes.
Problem: Tosprogede er underrepræsenteret på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Tosprogede tager i mindre grad uddannelse og falder i højere grad fra uddannelse, end et-sprogede. Tosprogede piger klarer sig generelt rigtig godt, men der er især en stor gruppe af tosprogede drenge, som ikke får en uddannelse.
Forskningen peger på følgende faktorer, som har betydning for om tosprogede tager uddannelse:
- Der er generelt lavere forventninger til tosprogede end til et-sprogede elever. Og samtidig er lærerens forventninger til den enkelte elev en af de mest afgørende faktorer for den enkeltes progression.
- I nogle grupper af drenge med anden etnisk baggrund udvikles en modstandskultur, hvor dét at være ”imod” læring og uddannelse bliver en del af drengenes identitet.
- Nogle tosprogede har særlige sproglige problemer, som fortsætter op gennem uddannelsessystemet.
På den baggrund foreslår ETI:
4) At der iværksættes et udviklingsprojekt med henblik på at udvikle metoder til at inkludere og motivere de grupper af drenge (herunder drenge med etnisk minoritetsbaggrund), der ikke engagerer sig i skolen og ikke identificerer sig med skolens fællesskab.
5) At der stilles krav om at alle skoler skal arbejde systematisk med tosprogethed og andetsprogspædagogik i alle fag og på alle niveauer. Et sådant krav kan være et af de mål forvaltningen sætter for arbejdet med tosprogede, og målet kan brydes ned i delmål, hvor den enkelte skole redegør for, hvordan de vil sikre dette.
6) At Ungdomsskolen udbyder faglig undervisning på modersmål – efter behov.
Problem: Skoler i socialt udsatte områder er ikke tilstrækkeligt attraktive
En del af de københavnske skoler med mange tosprogede elever er samtidig placeret i socialt udsatte områder. Teknik- og Miljøforvaltningen har annonceret øget fokus på udsatte boligområder i lyset af regeringens nationale ghettostrategi. Det er med til at aktualisere behovet for, at alle lokale aktører stiller deres viden til rådighed for udvikling af de udsatte boligområder. Forskning viser, at skolen er en central institution i forhold til at skabe tillid til samfundet og øge sammenhængskraften generelt, idet folkeskolen ofte udgør barnets første møde med samfundet. Det er på den baggrund ikke irrelevant, at involvere skolen i lokale samarbejder som f.eks.helhedsplaner, partnerskaber med lokale boligorganisationer, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner etc. Qua skolernes store lokalkendskab via børnene, kunne de blive en stærk medspiller for udviklingen af de udsatte boligområder. Samarbejde som strategi rummer også et potentiale i forhold til, at skolerne kan opnå en elevsammensætning, der afspejler lokalsamfundet samt involvere eksterne aktører, som kan bidrage til at højne elevernes faglige niveau, og fungere som brobygger til elevernes videre uddannelse.
Forskningen peger på, at man skal være særlig opmærksom på:
- En del af de tosprogede elever kommer fra uddannelsesfremmede hjem, hvor forældrene har vanskeligt ved at støtte deres børn i skolearbejdet, de har kun ringe kontakt med skolen og har generelt ikke tilstrækkelig viden om det danske uddannelsessystem.
- Skolen har en meget stor betydning som producent af tillid.
På den baggrund foreslår ETI:
7) At der arbejdes systematisk med at udvikle og opsamle viden om modeller for godt samarbejde mellem skole og uddannelsesfremmede tosprogede familier. Disse modeller indgår i drøftelserne mellem Forvaltning og skoler og i netværket mellem skoleledere.
8) At der etableres profilskoler efter AVID-modellen: Den sætter fokus på høje faglige forventninger og indsatser der sikrer, at elever fra uddannelsesfremmede miljøer bliver rustet til videregående uddannelse
9) At der etableres en international profilskole, som opfylder to formål: 1) At tiltrække international arbejdskraft ved blandt andet at sikre deres børn en god skoleuddannelse og 2) At
give et skoletilbud til tosprogede, hvor deres tosprogethed bliver betragtet som en ressource.
10) At der iværksættes forsøg med skolen som lokalt kulturcenter, med henblik på at 1) udnytte lokaler 2) skabe en levende skole, som bliver brugt hele dagen – af alle i lokalsamfundet .
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.