Styrket samarbejde med civilsamfundet om unge

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal tage stilling til, om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal udarbejde et budgetforslag til budget 2024, der omhandler et styrket samarbejde med civilsamfundsaktører i forhold til unge uddannelseshjælpsmodtagere. Indsatsen skal bidrage til at flere unge - gennem deltagelse i civilsamfundet - øger deres progression mod uddannelse eller job.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

I forbindelse med at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog 'Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen' (BIU 23. maj 2022), lovede Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at vende tilbage med en indstilling omkring muligheden for et udbygget samarbejde med civilsamfundsorganisationer vedr. unge uddannelseshjælpsmodtagere, herunder med et estimeret beløb for, hvad det vil kræve af budgetmidler. Samtidig fremgår et øget fokus på samarbejde med civilsamfundet som et fagligt pejlemærke i ’Ny aktiveringsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere fra 2023’ som blev vedtaget af BIU den 22. august 2022.  

Forvaltningen har undersøgt mulighederne og præsenterer i denne indstilling de overordnede rammer for, hvordan en styrket indsats omkring samarbejdet med civilsamfundsaktører om unge uddannelseshjælpsmodtagere kan se ud. En styrket indsats vil efterfølgende kunne udfoldes i et budgetnotat til forhandlingerne om budget 2024, hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker det.

Ungecentret i Jobcenter København er løbende i kontakt med ca. 5.000 unge. Heraf kan op til 700 unge visiteres til forløb i Center for Kompetence og Brobygning (CKB), som har ansvaret for de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.  Pt. er ca. 650 unge i aktivt forløb i CKB. Generelt er ca. 400 af ungecentrets unge passive i mere end en måned, hvilket vil sige, at de ikke er i et aktivt tilbud i jobcenteret.  

Med den nye aktiveringsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere kan der gå op til 4 måneder mellem at de unge aktiveres. Dette giver jobcentret og den unge en øget fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge indsatsen og perioder, der kan gå mellem aktiveringstilbud. For nogle unge kan en periode mellem aktivering på op til 4 måneder være hensigtsmæssig.  

Men der kan være nogle, for hvem det er særligt udfordrende med længerevarende perioder helt uden aktiviteter. Civilsamfundets aktører har et mulighedsrum og kan bidrage ind i de unges liv med noget andet, end jobcenteret kan. Civilsamfundet kan bidrage med at løfte de unges personlige kompetencer og selvværd ved at være en del af et positivt fællesskab, der beror på frivillighed. Glad Fonden har i sit høringssvar til aktiveringsstrategien påpeget, at civilsamfundsindsatsen ”for en væsentlig del af disse unge i høj grad er en socialfaglig indsats, der har til mål at understøtte den enkelte unge i at mestre livet med de forudsætninger, den unge nu har”. 

Reformkommissionen har i deres seneste rapport om udsatte unge og voksne – Nye Reformveje 3 – anbefalet, at alle kommuner samarbejder mere systematisk med bl.a. civilsamfund og organisationer omkring udsatte voksne og unge gennem kommunale strategier (anbefaling 1.5). Dette kan ifølge kommissionen også indebære ”samarbejder om fx at bringe udsatte børn og unge ind i foreninger og fællesskaber for at hjælpe dem til at få en bedre trivsel, få mentorer eller netværksrelationer til andre unge eller voksne, og samlet forebygge at den unge ender på kanten af uddannelse eller arbejdsmarked”.

Ungecentret og CKB samarbejder allerede i dag med udvalgte civilsamfundsaktører og brobygger til aktører i civilsamfundet. Fx henviser jobcentret unge til Foreningen Gadespejlene, som tilbyder voksenmentorer til udsatte unge, til Askovfonden, hvor de unge kan opnå samvær og aktiviteter og til Brobygning til Sundhed, som tilbyder følgeskab til aftaler i sundhedsvæsenet. Desuden er der et samarbejde med Ungehus CPH under Socialforvaltningen, som er et aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare borgere mellem 18 og 34 år. Men fokus på brobygning til civilsamfundet er ikke systematisk forankret i jobkonsulenternes samtaler med de unge og beror typisk på personbårne relationer og erfaringer. Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens vurdering, at fokus på brobygning til civilsamfundsaktører med fordel kan udbygges og systematiseres i jobcentrenes daglige kontaktforløb omkring de unge. Socialforvaltningen har under Ungehus CPH i dag to koordinatorer, der har til opgave at bistå psykisk sårbare unge med at få kontakt til relevante aktiviteter i civilsamfundet.

Såfremt man ønsker at styrke samarbejdet med civilsamfundet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens arbejde med unge uddannelseshjælpsmodtagere, vil det kunne ske ved at ansætte en civilsamfundsvejleder i Ungecentret. Vejlederen skal  løfte indsatsen i Ungecentret og CKB for at understøtte brobygning af unge med behov til civilsamfundet og i den forbindelse sikre tæt koordinering med Socialforvaltningen. Vejlederen får blandt andet følgende opgaver:

På baggrund af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens undersøgelse af området – herunder dialog med Socialforvaltningen samt input fra bl.a. Settlementet, Glad Fonden og Askovfonden i forbindelse med høring af aktiveringsstrategien for uddannelseshjælpsmodtagere – bemærkes, at et styrket samarbejde med civilsamfundet bør ske med opmærksomhed på følgende:

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår, at der i et budgetnotat til forhandlingerne om budget 2024 bedes om 0,9 mio. kr. årligt i 4 år til:

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan enten godkende eller vælge ikke at godkende, at der udarbejdes et budgetnotat om finansiering af et styrket samarbejde med civilsamfundet i forhold til unge. Udvalget har også mulighed for at bede om ændringer i forhold til den forslåede model med henblik på udarbejdelse af et budgetnotat.

Såfremt udvalget beslutter, at der ikke skal udarbejdes et budgetforslag, vil jobcentrene fortsat samarbejde med civilsamfundsaktører og Socialforvaltningen om at forbinde unge til civilsamfundet. Det øgede fokus på samarbejde med civilsamfundet vil imidlertid skulle ske inden for centrenes nuværende økonomiske ramme og uden ansættelse af en civilsamfundsvejleder dedikeret til det systematiske samarbejde med civilsamfundet.

Hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender indstillingen, udarbejder forvaltningen budgetnotat til forhandlingerne om budget 2024.

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.