Flerårig omlægning af beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager redegørelse af ressourceanvendelse, redskabssammensætning og arbejdet med formidling af job til efterretning.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forslag til omlægning af beskæftigelsesindsatsen som beskrevet i indstillingen og bilag.
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den beskrevne proces for afrapportering af indsatsen.

1. At Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen redegør for ressourceanvendelsen og redskabssammensætningen på beskæftigelsesområdet, herunder hvordan job- og beskæftigelsescentrene i dag løser opgaven med at formidle job til ledige.
2. At Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejder forslag til budget 2016 til en flerårig omlægning af kommunens beskæftigelsesindsats. Omlægningen skal sikre en aktiv beskæftigelsesindsats, der bygger på redskaber og indsatser, der virker, og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal i højere grad end i dag være opsøgende og yde konkret jobformidling, når virksomhederne søger nye medarbejdere.
3. At Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen fremover i forbindelse med de tre årlige regnskabsprognoser afrapporterer følgende til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget:
   • andelen af ledige, der har fået arbejde
   • effekten af de igangsatte beskæftigelsesforløb
   • den økonomiske konsekvens af refusionsomlægningen
   • udviklingen i overførselsudgifterne

I nedenstående redegøres for, hvordan forvaltningen foreslår at udmønte det besluttede.

1. at-punkt: Ressourceanvendelse, redskabs­sammensætning og jobformidling

Ressourceanvendelse og redskabssammensætning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anvendte 730 mio. kr. på servicerammen og 801 mio. kr. på indsatsrammen i 2014. De 801 mio. kr. udgør den del af indsatsrammen, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan prioritere, dvs. at danskuddannelse til selvforsørgede, 6-ugers jobrettet uddannelse, og handicapkompenserende ordninger er fratrukket, da retten til disse indsatser er lovbestemt. Ressourceanvendelsen er beskrevet i tabel 1.

De to største udgiftsposter på indsatsrammen er hhv. indsatsen i beskæftigelsescentrene (240 mio. kr.) og hos eksterne leverandører (270 mio. kr.).  I 2014 blev der gennemført 18.000 aktiveringsforløb i Beskæftigelsescentrene og 50.000 forløb hos eksterne leverandører. Forløbene er primært vejlednings- og opkvalificeringsforløb målrettet de forskellige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen så som jobparate ledige, aktivitetsparate, sygedagpengemodtagere mv.

Derudover blev der anvendt 126 mio. kr. på ordinære uddannelsesforløb (almen voksenuddannelse, AMU, erhvervsuddannelser, korte, mellem og lange videregående uddannelser mv.), hvor i alt 7.000 uddannelsesforløb blev igangsat.

I alt 49 mio. kr. blev anvendt til jobklubber med 23.000 igangsatte forløb. Jobklubberne er typisk  forløb på mellem 2- 6 uger med fokus på effektiv jobsøgning, målrettede CVer, opsøgende virksomhedskontakt mv. 

I alt 116 mio. kr. blev anvendt på mentorforløb varetaget af både jobcentre, beskæftigelsescentre og eksterne mentorer.

Den største post på servicerammen er jobcenterdriften, hvor der i 2014 blev anvendt 450 mio. kr. I perioden blev der afholdt 275.000 samtaler og etableret 23.500 virksomhedsplaceringer og 4.000 nytteindsatsforløb. Af virksomhedsplaceringerne udgjorde private og offentlige virksomhedspraktikker og løntilskud 22.000 forløb mens fleksjob, jobrotation og voksenelever udgjorde 1.500 forløb.

Derudover blev der anvendt 84 mio. kr. på Ydelsesservice og 196 mio. kr. på driftsopgaver indenfor erhvervsservice, integration, it og administration.

Tabel 1: Redskaber og ressourceforbrug, regnskab 2014 (Brutto)   

Sammenlignet med andre kommuner har Københavns kommune relativt få midler til jobcenterdriften, dvs. til afholdelse samtaler og etablering af virksomhedsplaceringer mv. I 2014 udførte konsulentfirmaet Quartz og co. en analyse for Finans- og Beskæftigelsesministeriet samt KL. Analysen viste, at der i Københavns kommune var færre sagsbehandlere pr. borger end i alle andre kommuner. For hver 100 ydelsesmodtagere var der 1,9 sagsbehandler i København og 3,0 sagsbehandlere på landsgennemsnit.  Hvis København skulle have ligeså mange sagsbehandlere pr. ydelsesmodtagere som landsgennemsnittet, skulle der tilføres ca. 550 sagsbehandlere svarende til 275 mio. kr. Ekstra sagsbehandlere vil både kunne øge kvaliteten af samtaler og øge mængden af virksomhedsrettet aktivering.

Parallelt med fremlæggelse af budgetønsker arbejder forvaltningen på at bevare og forbedre forvaltningens administrative effektivitet. Det sker gennem arbejdstidsundersøgelser, ledelsesinformation om kerneopgaverne og løbende arbejde med effektivisering af arbejdsprocesserne. Dette indebærer også organisatoriske ændringer, som eksempelvis, da Center for driftsunderstøttelse blev nedlagt primo 2015, og hvor der i den forbindelse også blev foretaget effektiviseringer.

I Københavns Kommune er der – sammenlignet med lands­gennemsnittet –  langt mere brug af vejledning og opkvalificering og langt mindre brug af virksomhedsrettet aktivering, jf. tabel 2. Spejlbilledet er et stort indsatsbudget - herunder en stor intern indsats - og til gengæld få virksomhedskonsulenter, der kræver finansiering fra servicerammen.

Tabel 2: Oversigt over redskabsvalg i aktiveringen, påbegyndte forløb, 3. kvt. 2014. 

Kilde: Jobindsats.dk

En anderledes sammensætning af det samlede budget – med større vægt på servicemidler og mindre på indsatsmidler – vil ifølge forskningsresultaterne på området kunne forventes at føre til bedre effekter. I fald budgetsammensætningen ikke ændres, vil der inden for eksisterende budgetrammer kunne opnås bedre resultater, hvis der lægges større vægt på rådighedsafprøvende tilbud i form af nytteindsats eller timeintensive forløb på kommunens beskæftigelsescenter CBSI. Som et led i omlægning af indsatsen vil der være behov for øget efteruddannelse af forvaltningens medarbejdere.

Formidling af job til ledige

Formidling af job er fra 2015 blevet en kerneopgave i beskæftigelsesindsatsen. Formidling af et job kræver som minimum, at 4 betingelser er opfyldt.

1. At ledige job er tilgængelige og synlige for ledige og for beskæftigelseskonsulenterne
2. At der er stærkt jobfokus og konkret jobformidling i samtalen, så ledige præsenteres for konkrete job
3. At de lediges CV er fyldestgørende, så de kan fremsøges og matches med aktuelle job
4. At der foregår opsøgende virksomhedsindsats, så nye job og uopslåede job kan opdyrkes, og så arbejdsgiveres efterspørgsel kan imødekommes.

I det følgende beskrives, hvordan forvaltningen arbejder med de 4 hovedelementer.

Ad. 1 Tilgængelig og synlighed af ledige job

Job- og beskæftigelsescentrene anvender en række redskaber til at udsøge relevante job til ledige. De mest anvendte redskaber er:

• Jobnet. Jobnet indeholder job fra mange virksomheder og jobbanker - herunder alle ledige job i stat og kommuner. På Jobnet findes en liste af aktuelle jobforslag, som matcher den lediges CV bedst mulig.
• Jobbasen.  Jobbasen indeholder primært støttede job (så som virksomhedspraktikker, løntilskud, fleksjob mv.), men også ordinære job og i nogle tilfælde ikke opslåede job opdyrket af Erhvervshuset.
• Jobspeed-dating. Hver onsdag afholder Erhvervshuset jobspeed-dating, hvor ledige har mulighed for at få præsenteret job indenfor deres branche eller beslægtede brancher og tale med konsulenter. På nogle af møderne deltager virksomheder med større rekrutteringsbehov, som fx Fakta, Føtex mv.
• Øvrige job-databaser. Foruden Jobnet anvendes en række andre jobdatabaser så som Jobindex, Ofir, Stepstone, Jobzonen, Jobfinder.

Ad. 2 Stærkt jobfokus og konkret jobformidling i samtalen

Forvaltningen anvender progressions- og samtaleredskabet Udviklingsmål til at sikre et systematisk fokus på job i samtalerne. Redskabet er tilpasset den enkelte målgruppe, så det kan anvendes i samtaler med såvel dagpengemodtagere og jobparate som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere mv.

For yderligere at skærpe jobfokus er der krav om, at aftaler som indgås ved hver samtale, skal være konkrete og jobrettede og for de jobparate med angivelse af konkrete job, som den ledige skal søge. Dette følges op via Jobloggen, som er et nationalt og obligatorisk redskab for ledige, hvor de skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter.

Udvalget har 22. juni 2015 vedtaget et nyt samtalekoncept for dagpengemodtagere, hvor beskæftigelseskonsulenten skal præsentere 3-5 job til samtaler med den ledige, som den ledige skal søge frem mod næste samtale (2015-0120899).

For at understøtte ovenstående vil alle dagpengemodtagere fra ultimo august blive indkaldt en halv time før samtalen til en Job-lounge, der er bemandet af konsulenter fra både jobcentret og Erhvervshuset. Her vil de ledige få hjælp til at finde konkrete job og alternativt blive præsenteret for nogle job, som efterfølgende vil indgå i den individuelle samtale.

Det er en langt mere direkte og håndfast tilgang end tidligere. Konceptet vil blive evalueret med henblik på evt. udbredelse til øvrige målgrupper, hvor der dog skal ske en tilpasning ift. målgruppens situation – fx har mange sygedagpengemodtagere allerede en arbejdsgiver.

Ad. 3. Fyldestgørende CV

Alle ledige har pligt til at oprette et CV på Jobnet. CV er søgbare for arbejdsgivere i Jobnet såvel som beskæftigelseskonsulenter. Der er ca. 60.000 besøg af arbejdsgivere pr. måned i CV-banken på Jobnet.

En forudsætning for at kunne finde relevante profiler og dermed gode jobmatch er, at CV'erne er fyldestgørende med angivelse af konkrete jobønsker og relevante søgeord, sådan så enhver arbejdsgiver eller beskæftigelseskonsulent kan finde de mest relevante ledige blandt flere tusinde, når de har et konkret job på hånden. Erfaringen er desværre, at mange CV indeholder få jobønsker og få søgeord.

Der arbejdes derfor på at skærpe kvalitetssikring af CV på Jobnet. Det nye samtalekoncept indeholder krav til CV-tjek med fokus på, at der blandt den lediges jobønsker skal være mindst 1 jobønske med gode jobmuligheder og gerne flere, samt relevante søgeord. Hvorvidt der på et givet område er gode jobmuligheder fremgår af den nationale Arbejdsmarkedsbalance, som er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra ca. 14.000 virksomheder om deres evt. rekrutteringsvanskeligheder.

For dagpengemodtagere, er det a-kasserne, der godkender CV'erne. Forvaltningen er i dialog med kasserne om at medvirke til at øge kvaliteten af CV'erne.

Ad.4: Opsøgende indsats i forhold til at skaffe job

Erhvervshuset har en vigtig rolle i at matche ledige med aktuelle ledige job og at opdyrke såvel ordinære som støttede job.

Erhvervshuset tilbyder erhvervslivet rekruttering til både ordinære og støttede jobs.  Derudover varetager Erhvervshuset opsøgende virksomhedsarbejde, hvor der dels er fokus på virksomheder med stort rekrutteringspotentiale, dels fokus på brancher med størst potentiale for at ansætte ledige, fx. handel, hotel og restauration, videnservice, rengøring, catering, transport og miljøservice mv. Samtidig holder Erhvervshuset særskilt øje med større anlægsprojekter med henblik på at afdække, om disse kan medføre jobåbninger. 

For at målrette den opsøgende indsats endnu mere, er der pt. ved at blive udarbejdet opgørelser af, hvilke typer stillinger der er mange ledige, der ønsker. Baseret på beskæftigelsesmålene i de lediges jobplaner opgøres, hvor mange der ønsker job som kok, socialrådgiver, rengøringsassistent osv. 

2. at-punkt: Forslag til budget 2016 vedrørende flerårig omlægning af beskæftigelsesindsatsen

Forvaltningen har i Vision 2020 som mål, at København skal være den by blandt sammenlignelige kommuner, der har flest borgere med job og uddannelse. Dette mål udgør samtidig det af udvalget besluttede københavnermål for beskæftigelse. De 61.800 ydelsesmodtagere i Københavns Kommune udgjorde i 2014 14,6 pct. af befolkningen i alderen 16-66 år. For at nå målet for 2020 skal der i forhold til den bedst placerede kommune ske et fald på 0,4 pct.-point årligt. Det svarer til, at ca. 1500 flere skal i job eller uddannelse årligt.

Figur 1: Alle ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen

Note: Opgørelsen inkluderer ledige i aktivering og er opgjort i fuldtidspersoner. Alle ydelsesmodtagere på nær efterløn, SU og folkepension er medregnet. Fleksjob indgår ikke, da de tæller som ordinært beskæftigede. Målet i 2020 er pt. at nedbringe antallet af  ydelsesmodtagere til 53.000.

Det politisk besluttede mål er administrativt udmøntet med delmål på alle ydelsesområder. Udvalget følger op på disse delmål kvartalsvis i forbindelse med resultatstatus, jf. tabel 3. Udvalget tager stilling til, hvilken indsats de forskellige målgrupper skal have gennem politiske forhandlingsforløb. Dermed kan det politisk besluttes, at indsatsen ændres, så den i højere grad understøtter målsætningerne. Forvaltningen lægger desuden løbende sager op til politisk behandling, der skal fremme strategiens mål om flere i job og uddannelse og øget effektivitet og kvalitet. Hvis hver delmål nås vil det samlede mål med stor sandsynlighed blive nået.

Tabel 3: Københavnermål, delmål og status 

Forslaget om flerårig omlægning af beskæftigelsesindsatsen skal bidrage til realiseringen af målene gennem indsatser, der forskningsmæssigt har dokumenteret effekt. Det vil først og fremmest sige forslag om flere ressourcer til gode jobrettede samtaler med borgerne og flere ressourcer til virksomhedsrettet indsats - et område hvor forvaltningen sammenlignet med andre bruger få ressourcer. Da der er tale om en massiv opprioritering for at komme i nærheden af andre kommuners niveau, foreslår forvaltningen at lade store dele af finansieringen ske ved at neddrosle den indsatsen, der består af kurser mv. til de ledige, og som ikke har dokumenteret effekt. Dette kræver Borgerrepræsentationen medvirken, da det kræver konvertering af indsatsmidler til servicemidler. Forvaltningen har udarbejdet en række budgetønsker, der understøtter den ønskede omlægning af beskæftigelsesindsatsen.

Forslag til omlægning og evt. korresponderende budgetønsker er kort opsummeret nedenfor i tabel 4 og er nærmere beskrevet i bilag 1.

Tabel 4: Effektfulde omlægninger og korresponderende budgetnotater   

 3. at-punkt: Udbygget afrapportering af indsatsen

Tredje at-punkt vedrørende tilføjelse af 4 opgørelser vil disse fremover blive afrapporteret som følger:

• andelen af ledige, der har fået arbejde: Rapporteres i resultatstatus fra september 2015 og fremadrettet hvert kvartal.
• effekten af de igangsatte beskæftigelsesforløb: Rapporteres i resultatstatus fra september 2015 og fremadrettet hvert kvartal.
• den økonomiske konsekvens af refusionsomlægningen afhænger af reguleringer af tilskud, udligning mv., som hører under Økonomiforvaltningen. Konsekvensvurderingen af reformen vil derfor ske i samarbejde med. Økonomiforvaltningen, og vil blive rapporteret i forbindelse med relevante regnskabsprognoser – startende primo 2016.
• udviklingen i overførselsudgifterne: Afrapporteres i regnskabsprognosen, som fremlægges på udvalgsmøde d. 17. august og derefter kvartalsvis.

Birgitte Hansen    /    Jacob Zeberg Eberholst