Opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder 1. kvt. 2020

Se alle bilag

Resume

Vedlagt er opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder for 1. kvartal 2020.

Dette er første afrapportering for 2020 og der er derfor indarbejdet nye målniveauer for en række af målene.

Grundet den aktuelle krise, er det ikke muligt at fastsætte et meningsfyldt målniveau for alle mål, da en række mål i høj grad forventes at være påvirket af krisen, mens det er endnu uvist i hvilket omgang.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager de fastsatte målniveauer for 2020 til efterretning
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager opfølgningen på visionen og de fire strategiske fokusområder for 1. kvartal 2020 til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i 2018 besluttet følgende vision for forvaltningen:

”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal med omsorg, inddragelse og høj faglighed skabe gode brugeroplevelser og hjælpe ledige københavnere i ordinære job og uddannelse for at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag og være en stærk samarbejdspartner for virksomhederne”.

Visionen skal operationaliseres ved hjælp af fire strategiske fokusområder:

BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre
BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft
BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment
BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Løsning

Gennem en længere periode har antallet af ydelsesmodtagere i København været faldende. Især antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet de seneste år og samtidig er markant flere blevet visiteret til fleksjob samt førtidspension.

Denne tendens ses fortsat, men for en række målgrupper, her i blandt dagpengemodtagere – både akademikere og ikke-akademikere, og sygedagpengemodtagere er antallet steget det seneste år. På landsplan ses samme tendens.

Den stigende tendens det seneste år, forstærkes kraftigt af den delvis nedlukning fra medio marts som følge af covid-19 udbruddet.

Tabel 1. Antal ydelsesmodtagere, 1. kvartal 2019 og 2020

Kilde: Jobindsats.dk opgjort som helårspersoner.

Det er vigtigt at bemærke, at ovenstående udvikling kun dækker perioden frem til og med marts og derfor kun i mindre grad reflekterer konsekvenserne af den delvise nedlukning. Det skal derfor i høj grad ses som udgangspunktet for KK, da krisen ramte.

På nuværende tidspunkt synes krisen i høj grad at ramme de arbejdsmarkedsparate målgrupper, dvs. borgere der som udgangspunkt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ledigheden i KK er steget med omkring 8.300 personer siden 9. marts. Ledighedsprocenten er dermed ligeledes steget frem til primo juni, hvor i alt 7,7 af arbejdsstyrken i KK var ledige. På landsplan var tilsvarende 6,0 pct. af arbejdsstyrken ledige primo juni.

Derudover er der også en række forhold, der må forventes at medføre, at der kommer endnu flere ledige.

De seneste tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at der er 234.000 personer, der på landsplan får eller har fået lønkompensation af staten.

Derudover er der en række freelancere og selvstændige, der modtager eller har modtaget hjælp fra lignende ordninger. I alt skønnes kompensationsordningerne at have understøttet omkring 295.000 personer.

Det fremgår ikke af data, hvordan de 234.000 fordeler sig på kommuneniveau.

Af de senest tilgængelige opgørelser på kommuneniveau per 14. maj 2020, udgjorde lønmodtagere i KK omkring 14 pct. af borgere på ordningen.

Hvis denne andel stadig er gældende, vil det svare til, at der er omkring 33.000 lønmodtagere i KK, der modtager eller har modtaget lønkompensation. En række af dem vil sandsynligvis blive opsagt, når ordningen ophører.

Nye målniveauer for 2020

I april 2019 besluttede beskæftigelses- og Integrationsudvalget en række mål til at følge op på operationaliseringen af de fire strategiske fokusområder.

På BIU-mødet d. 25. november blev det efterfølgende besluttet, at forvaltningen skal udarbejde nye målniveauer for 2020. Udvalget tilkendegav på mødet, at målene fortsat skal være ambitiøse, men mere realistiske og at der for de flere-årige mål, skal indarbejdes 1-årige delmål.

Forudsætningerne for målsætningen i 2020 er markant ændret grundet den aktuelle krise. Der er derfor enkelte mål, hvor forvaltningen på nuværende tidspunkt vurderer, at det ikke er meningsfyldt at fastsætte et målniveau.

Af tabel 2 fremgår en oversigt over hvilke mål, der har nye målniveauer i 2020 og hvilke, der afventer. De tekniske noter til fastsættelsen af målniveauerne for 2020 fremgår af bilag 7.

Tabel 2. Overblik over visionsmål 2020

1. BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre

København har en højere andel aktivitetsparate borgere på kontanthjælp end de fleste andre kommuner. Vejen væk fra kontanthjælp går gennem job eller uddannelse. Hvis det ikke er en mulighed, skal borgeren afklares til fleksjob eller førtidspension – ofte gennem et ressourceforløb.

Derfor er det vigtigt, at et ressourceforløb giver en afklaring på borgerens situation og ikke blot fører tilbage til ressourceforløb eller kontanthjælp. På samme måde skal tilkendelse af fleksjob føre til, at borgeren får et fleksjob og ikke blot er på ledighedsydelse. På den baggrund blev der i 2019 opstillet tre mål til at følge op på dette strategiske fokusområde.

Muligheden for at skabe fleksjob til de visiterede borgere vil i høj grad være påvirket af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet og på nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt at fastsætte et realistisk målniveau. Udviklingen følges fortsat løbende.

Af tabel 3 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 1.

Tabel 3. Målsætning for fokusområde 1

I bilag 1 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

2. BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Gennem en række år, har antallet af dagpengemodtagere været faldende i KK. Fra foråret 2019 begyndte udviklingen at vende og frem mod foråret 2020 var der en svagt stigende tendens.

Det var udgangspunktet for den aktuelle krise, som har store konsekvenser for arbejdsmarkedet, både på landsplan og særligt i KK.

Siden den delvise nedlukning i marts har særligt de jobparate målgrupper, dvs. dem der umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet, oplevet store stigninger i ledigheden.

Den aktuelle krise er ikke set før i sin art og der kan ikke drages direkte paralleller til fx udviklingen under den sidste finanskrise i forsøget på at fastsatte realistiske målniveauer i 2020.

Tidligere har begge mål for fokusområde 2 været, at antallet af ledige skulle reduceres. Det synes dog urealistisk for begge mål at opfylde et reduktionskrav givet den nuværende situation.

Målene for fokusområde følges derfor løbende i 2020, men der fastsættes ikke et målniveau på nuværende tidspunkt.

Tabel 4. Målsætning for fokusområde 2

I bilag 2 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

3. BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment

København skal behandle ledige borgere værdigt, og borgerne skal være tilfredse med den service, de modtager. Dette søges målt gennem måling af borgertilfredshed. BIF skal samtidig være et godt sted at arbejde. Tilfredse medarbejdere formodes at yde bedre service. Medarbejdertilfredsheden måles med sygefraværet som indikator, jf. tabel 5.

Tabel 5. Målsætning for fokusområde 3

I bilag 3 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

4. BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Der er en overrepræsentation af københavnere med minoritetsbaggrund, der står uden for arbejdsfællesskabet sammenlignet med andre københavnere. Til at følge op på dette strategiske fokusområde bruges indikatorerne under målet ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være en del af arbejdsmarkedet” under pejlemærket ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job” i Københavns Kommunes integrationspolitik, jf. tabel 6. Målsætningen i integrationspolitikken er fastsat frem til 2022.

Tabel 6. Målsætning for fokusområde 4

I bilag 4 ses udviklingen i ovenstående mål.