Mødedato: 13.12.2007, kl. 14:15

Udmøntning af integrationspulje: Partnerskaber med frivillige organisationer (Fællesindstilling)

Udmøntning af integrationspulje: Partnerskaber med frivillige organisationer (Fællesindstilling)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 13. december 2007

 

 

4.      Udmøntning af integrationspulje: Partnerskaber med frivillige organisationer  (Fællesindstilling) BIU 245/2007

Borgerrepræsentationen besluttede den 11. oktober 2007 (BR 371/07) bl.a., at der for at styrke det frivillige integrationsarbejde skal indgås partnerskab med en eller flere større frivillige organisationer. Hermed forelægges forslag til implementering.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget:

1.                  At forslag til model for - og proces for implementering af partnerskaber med en eller flere frivillige organisationer godkendes.

2.                  At Socialudvalget maj 2008 forelægges indstilling om tildeling af kontrakt for partnerskab til godkendelse.

3.                  At det indstiller til Øko­nomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der overflyttes 1,1 mill. i 2008 – 2010 fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, funk­tion 06.45.51.1. Integrationsaktiviteter, Rammebelagt drift til Socialudvalget, funktion 5.70.99.1 - Øvrige sociale formål. Omplaceringen håndteres teknisk i forbindelse med sagen om bevillings­mæssige ændringer som behandles i Borgerrepræsen­tationen i april 2008.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2007

Indstillingens 1. og 3. at blev godkendt.

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 11. oktober 2007 (BR 371/07) bl.a. besluttet, at der for at styrke det frivillige integrationsarbejde skal indgås partnerskaber med en eller flere frivillige organisationer. Der er til formålet disponeret 1,1 mill. kr. fra 2008 – 2010.

 

Løsning

Med henblik på at udvikle nye måder at samordne Kommunens og civilsamfundets indsats for at fremme den gensidige integration foreslås det, at Københavns Kommune indgår partnerskaber med en eller flere frivillige organisationer, hvor Københavns Kommune yder støtte til at frivillighedskonsulenter kan etablere frivillige grupper samt sparre med de frivillige omkring udviklingen af deres aktiviteter, tilbyde efteruddannelse og supervision m.v.

Geografisk foreslås det at frivillighedskonsulenternes arbejde bliver fokuseret omkring de 5 udsatte boligområder samt på Amager i forbindelse med Urbanområdet og de nye områdeløftskvarterer Sundholmsvejkvarteret Syd og Sundholmsvejkvarteret Nord (BR 521/07). 

Frivillighedskonsulenternes arbejdsområde omhandler udvikling af det frivillige arbejde med integrations­formål, herunder f.eks. forældrerådgivning, lektiehjælp, fritids­aktiviteter, frivillige mentorer i forbindelse med valg og gennemførelse af uddannelse, job- og praktik pladssøgning mv.

Formålet med frivillighedskonsulenternes arbejder er hermed at styrke redskabs­udviklingen, metoder i og samarbejde mellem frivillige foreninger, borgere, virksomheder og de offentlige tilbud samt redskaber og metoder i de aktiviteter, der udføres af de frivillige. Forvaltningerne har på ovenstående baggrund udarbejdet bilag 2 med forslag til model for partnerskab. Bilaget vil ved indstillingen godkendelse indgå som grundlag for det videre arbejde.

Arbejdet i partnerskabet forudsætter en organisation, forening eller lign., der har såvel en vis størrelse som erfaring med frivilligt socialt arbejde.

På baggrund af beløbets størrelse er det forvaltningernes vurdering, at implementering af partnerskabet bør foregå via et udbud med prækvalifikation og efter­­følgende forhand­ling med maksimalt 3 organisationer / foreninger. Notat om lov­givningen vedlagt.

På den baggrund foreslås det, at der gennemføres prækvalifikation baseret på bl.a. følgende principper:

·        Ansøger skal være en organisation, foreninger eller lign., der ikke har profit­formål. Dette dokumenteres ved, at ansøgeren har en minimumsomsætning på mindst 5 mill. kr. om året i regnskabsårene 2005, 2006 og 2007 samt at det af organisationen, foreningen eller lign.'s formål er velgørende eller på anden måde alment rettet uden profitformål. Det bemærkes, at konsortier kan byde.

·        Ansøger skal have dokumenteret erfaringer med frivilligt socialt arbejde. Dette dokumenteret ved, at ansøgeren oplyser antal frivillige og typer af aktiviteter for perioden 2005 – 2007.

·        Ansøger skal afgive tro- og loveerklæring.

·        Ansøger skal afgive tilsagn om at overholde Københavns Kommunes værdi­grund­lag.

 

På baggrund af modtagne ansøgninger om prækvalifikation udpeges maksimalt 3 orga­nisationer, foreninger eller lign. af Socialforvaltningen, der herefter opfordres til at afgive et tilbud til løsnin g af opga­ven som beskrevet i bilag 1.

Tilbudene forhandles herefter mellem tilbudsgiverne og Socialforvaltningen med hen­blik på afklaring af evt. spørgsmål og usikkerhed, hvorefter tilbudsgiverne afgiver endeligt tilbud.

Socialforvaltningen udarbejder på baggrund af de modtagne tilbud ind­stilling til Socialudvalgets godkendelse om tildeling af rammekontrakt for perioden 2008 – 2010. Udgifterne til udbudsforretningen afholdes af bevillingen for 2008.

 

Evaluering

Tilbudsgivere skal opstille evalueringskoncept jf. Borgerrepræsentationens beslutning om evaluering af projekt på integrationsområdet (BR 112/07B).  Status forelægges Social­udvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget en gang årligt.

 

Økonomi

Der er med budget 2008 disponeret 1,1 mill. kr. i 2008 - 2010 frem til støtte af frivilligheds­konsulenter. Ved tiltrædelse af indstillingen overflyttes 1,1 mill. kr. i 2008 til og med 2010 fra Be­skæf­­­tigelses- og Integrationsudvalget, funktion 06.45.51.1. Integrations­aktiviteter, Rammebelagt drift til Socialudvalget, funktion 5.70.99.1 - Øvrige sociale formål.

Af de 1,1 mill. kr. i 2008 disponeres 0,15 mill. kr. til gennemførelse af udbuds­forret­ningen.

Konsekvenserne af beslutningen fremgår af tabel 1.

 

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af indstillingen

Mill kr., 2008-priser

2008

 

 

2009 

 

 

 

2010 

 

1. Indstillingens udgiftsvirkning i alt

1,1

 

1,1

 

1,1

Heraf:

 

 

 

 

 

- Udbudsforretning

0,15

 

0,0

 

0,0

- Partnerskaber

0,95

 

1,1

 

1,1

2. Afsatte midler i budgettet

1,1

 

1,1

 

1,1

3. Difference

0,0

 

0,0

 

0,0

 

Videre proces

Indstillingen skal høres af Integrationsrådet og Kontaktudvalget for det frivillige sociale arbejde. Bemærkninger til processen vil blive indhentet efterfølgende.

Under forudsætning af tiltrædelse af indstillingen skal følgende proces iværksættes i 2008:

·        Primo januar:              Annoncering

·        Primo februar:            Modtagelse af prækvalificeringsanmodninger.

·        Ultimo februar:           Opfordringsskrivelse til 3 ansøgere.   

·        Ultimo marts:              Modtagelse af tilbud.

·        Primo april:                 Forhandlinger med tilbudsgiverne.

·        Medio april:                Endelig tilbud fra tilbudsgiverne.

·        28. maj:                        Forelæggelse af indstilling om tildeling af kontrakt for                                Socialudvalget.

·        Primo juni:                  Indgåelse af kontrakt.

 

Bilag

1.      Mulige rammer for og indhold i et partnerskab.

2.      Lovgrundlag: Partnerskaber med en eller flere større frivillige organisationer og udbud.

 

Anette Laigaard  / Morten Binder  

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2007


 

Til top