Mødedato: 13.12.2007, kl. 14:15

Ansøgning for projekt ISA - Idræt og Samvær

Ansøgning for projekt ISA - Idræt og Samvær

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 13. december 2007

 

 

10.      Ansøgning for projekt ISA - Idræt og Samvær                     BIU 251/2007

Børne- og Ungdomsudvalget søger om 800.000 kr. til projekt ISA. Projektet indstilles til bevilling.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.                  at  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender en bevilling på 800.000 kr. til Børne- og Ungdomsudvalget til projekt ISA – Idræt og Samvær fra Den tværgående integrationspulje 2007.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2007

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 11. oktober 2007 (BIU 195 / 2007) at "0,8 mill. kr. af 8 mill. kr.'s puljen 2007 disponeres til projekt ISA – Idræt og Samvær i 2008 med en opfordring til Børne- og Ungdomsudvalget om at søge. Mid­lerne bevilges under forudsætning af fuld forankring af projekt ISA under Børne- og Ungdomsudvalget fra 2009". Beslutningsprotokol vedlagt som bilag 2.

 

Løsning

Børne- og Ungdomsudvalget har den 28. november 2007 (j.nr. 2007-28103) besluttet at søge om støtte for ISA. Beslutningsprotokol herfra vedlagt som bilag 3.

Projekt ISA's målgruppe er som udgangspunkt været alle børn og unge, der havde lyst til at "gå til noget" efter skoletid. Det har dog vist sig, at 62% af juniortrænerne og 52% af medlemmerne har anden etnisk oprindelse end dansk. ISA har altså vist sig at have en stor integrationsfremmende effekt, der betyder, at de deltagende børn får et samvær på tværs af etniske grænser – også udenfor skoletiden. Status fra Børne- og Ungdomsud-valget vedlagt som bilag 4.

På den baggrund indstilles det, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bevilger mid­lerne til projekt ISA. Det forudsættes at Børne- og Ungdomsforvaltningen opstiller krav til aktiviteter, mål og effekt jf. Borgerrepræsentationens beslutning den 29. marts 2007 (BR 112/07B) om projektstyring på integrationsområdet.

 

Økonomi

Med tiltrædelse af indstillingen udmøntes 0,8 mill. kr. fra Den tværgående integrations­pulje 2007. Med udmøntningen vil der restere 17.000 kr. for resten af 2007 jf. økonomi­beskrivelsen i bilag 2.

 

Høring

Integrationsrådet har den 2. november 2007 behandlet Beskæftigelses- og integrations­udvalget beslutning den 11. oktober 2007. Integrationsrådet udrykker sin utilfredshed med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning den 11. oktober 2007. Høringssvar vedlagt som bilag 1.

 

 

 

Bilag

·        Bilag 1: Integrationsrådets høringssvar af 2. november 2007.

·        Bilag 2: BIU 195/2007.

·        Bilag 3: BUU j.nr. 2007-28103.

·        Bilag 4: Status for projekt ISA.

 

                      Morten Binder                  / Kaj Ove Christiansen

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2007


 

Til top