Mødedato: 10.11.2025, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Måltal for de særlige jobordninger i KK som arbejdsplads for 2026 og 2027

Se alle bilag

Resumé

Der skal tages stilling til måltal for ordningerne virksomhedspraktik, løntilskud, småjob under det sociale frikort og fleksjob i Københavns Kommune som arbejdsplads for 2026-2027.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at status for opfyldelse af måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune tages til efterretning, jf. bilag 1.
  2. at måltal for 2026 og 2027 for de særlige jobordninger godkendes.
  3. at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med inddragelse af de øvrige forvaltninger kan tilpasse måltallet indenfor den fastlagte model, hvis der er større overflytninger af personale mellem forvaltningerne i perioden.

Problemstilling

Københavns Kommune (KK) har med de politisk besluttede måltal for de særlige jobordninger en ambition om at være en rummelig arbejdsplads og støtte ledige borgere i at opnå ordinær beskæftigelse eller fastholde beskæftigelse på særlige vilkår.

Måltallene understøtter kommunens ambition om, at andelen af medarbejdere ansat på særlige vilkår, eller i forløb på særlige vilkår, svarer til 6 pct. af ordinært ansatte.

I første kvartal 2025 svarede forløb og ansættelser i særlige jobordninger til 5 pct. af ordinært ansatte. Udover de ordninger, som der er måltal for, tæller medarbejdere i seniorjob og jobrotation også med i forhold til målsætningen om, at 6 pct. af kommunens ansættelser skal være på særlige vilkår. Der er ikke besluttet specifikke måltal for disse to ordninger.

Opfyldes måltallene og fastholdes omfanget af personer i fleksjob og seniorjob[1] på samme niveau som i første kvartal 2025, vil det samlede antal personer i særlige jobordninger i Københavns Kommune i 2026 svare til hhv. 5,4 pct. af de ordinært ansatte.

Løsning

Med denne sag indstiller Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) måltal for de særlige jobordninger for 2026 og 2027.

Indstillingen vedrører særlige jobordninger, der overordnet kan opdeles i to kategorier, virksomhedsrettede forløb og varige ansættelser:

  • Virksomhedsrettede forløb (løntilskud og virksomhedspraktik) til personer, der som led i at opnå varig beskæftigelse modtager tilbud om en midlertidig virksomhedsrettet indsats.
  • Varige ansættelser:
    • Fleksjob til personer, som har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, men vurderes at kunne varetage et fleksjob på særlige, beskyttede vilkår efter konkret visitering. En fleksjobstilling tager højde for personens arbejdsevne og kan variere fra få timer om ugen til op til 37 timer ugentligt.
    • Småjob (under det sociale frikort) er ansættelse på få timer, hvor den ansatte ofte får supplerende ydelse. Ordningen er målrettet udsatte borgere, og er bl.a. et vigtigt redskab i forhold til afklaring til fleksjob.

Udvikling i målopfyldelsen i perioden 2018-2025

For 2024-2025 blev der vedtaget et samlet måltal pr. forvaltning for ordningerne løntilskud, virksomhedspraktik og småjob under det sociale frikort. Det betyder, at alle tre ordninger tæller med, når forvaltningerne skal opnå deres måltal, og at forvaltningerne har frihed til selv at afgøre hvilke ordninger, de ønsker at benytte. Måltallet er fastsat som antal helårspersoner. Der er derudover vedtaget et separat måltal pr. forvaltning for fleksjob, som er opgjort som antal ansatte.

Af bilag 1 fremgår status for perioden januar til august 2025 fordelt på de enkelte jobordninger. Københavns Kommunes samlede målopfyldelse for virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats (som indgår i det fælles måltal til 2024) og småjob under det sociale frikort (som indgår fra 2022) fremgår af tabel 1. Tallene skal læses sådan, at hvis indsatsen i resten af året fastholdes på samme niveau som i januar til august 2025, vil Københavns Kommune opnå en målopfyldelse på 72 pct. på løntilskud, virksomhedspraktik og småjob under det sociale frikort. Til sammenligning fremgår årsstatus for 2018-2023 og status for august 2024. Nedgangen i 2020 og 2021 skyldes nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen på grund af COVID-19-udbruddet.

Tabel 1: Opfyldelse af måltal for virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskud og småjob under det sociale frikort i 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023 og perioden januar-august 2024 og 2025 [2].

August 2025

August 2024

Årsstatus 2023

Årsstatus 2022

Årsstatus 2021

Årsstatus 2020

Årsstatus 2019

Årsstatus 2018

Måltal

1.084

1.084

1.134

1.134

1.134

1.237

1.280

1.280

Status

779

881

772

684

531

580

1.021

1.087

Procentvis målopfyldelse

72%

 

 

81 %

68%

60%

47%

47%

80%

85%

Med måltallene for 2024-2025 blev måltallet for fleksjob hævet fra 850 til 900 ansatte. Opfyldelsen for måltallet for fleksjob ligger generelt meget højt og for perioden januar til og med august 2025 er den 116 pct.

Forslag til måltal for 2026-2027

Fordeling af måltallene mellem forvaltningerne

Det indstilles med denne sag om måltal for 2026-2027 at videreføre den fordelingsmodel, som også har været anvendt for måltallene for 2022-2025. Modellen tager udgangspunkt i forvaltningernes andel af ordinære medarbejdere.

Måltallene for 2019-2021 var fordelt efter en model, der havde til hensigt at tage højde for rekrutteringsudfordringer. Modellen blev afskaffet med måltallene for 2022 og 2023 og erstattet med en simpel fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i fordelingen af ordinære medarbejdere idet det var vurderingen, at rekrutteringsudfordringer for bestemte faggrupper ikke er ensbetydende med, at der ikke er ledige til forløb med virksomhedspraktik eller løntilskud. Midlertidige stillinger og forløbene kan bidrage til afklaring i forhold til uddannelsesvalg og brancheskift til fagområder med mangel på arbejdskraft. Overgangen til den simple model medførte en betydelig   stigning for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens måltal og det blev besluttet, at der skulle laves en manuel korrektion, sådan at forvaltningens måltal ikke stiger. Denne korrektion videreføres med måltallene for 2026 og 2027.

Fastholdelse af niveauet for måltal

Det indstilles at fastlægge måltallene for de samme ordninger og på samme niveau som i 2024-2025. Det vil betyde, at der vedtages et samlet måltal pr. forvaltning for ordningerne løntilskud, virksomhedspraktik og småjob under det sociale frikort. Alle tre ordninger vil tælle med, når forvaltningerne skal opnå deres måltal, og forvaltningerne har frihed til selv at afgøre hvilke ordninger, de ønsker at benytte. Måltallet er fastsat som antal helårspersoner. Det indstilles derudover at vedtage et separat måltal pr. forvaltning for fleksjob, som er opgjort som antal ansatte.

Det samlede måltal vil udgøre 1.084 helårspersoner for løntilskud, virksomhedspraktik og småjob under det sociale frikort og 900 ansatte i fleksjob som er fordelt på forvaltningerne, jf. tabel 2. Af tabellen fremgår fordelingen af måltallene i 2025 til sammenligning.

Tabel 2: Fordeling af måltal mellem forvaltninger i 2024-2025 og forslag til måltal for 2026-2027

Virksomhedspraktik, løntilskud og småjob under det sociale frikort

Fleksjob

Måltal 2024-2025

Måltal 2026-2027

Måltal 2024-2025

Måltal 2026-2027

BIF

56

57

47

46

BUF

457

434

376

351

KFF

39

40

33

33

SOF

184

189

157

153

SUF

205

205

164

188

TMF

61

69

52

56

ØKF

82

91

70

73

KK i alt

1.084

1.084

900

900

Administrative tilpasninger af måltal

Fordelingen af måltallene mellem forvaltninger vil administrativt blive tilpasset løbende, hvis der sker større overflytninger af personale mellem forvaltningerne, som f.eks. i forbindelse med ressortomlægninger mellem forvaltninger. Tilpasningen vil blive foretaget, når der er en endelig afklaring af overflytning af årsværk mellem forvaltninger.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil forelægge en evt. tilpasning for kredsen af administrerende direktører.

Der henvises i øvrigt til, at Økonomiudvalget har bestilt en særskilt sag om småjob i Københavns Kommune som arbejdsplads, som koordineres med denne sag.

Derudover vedtog Borgerrepræsentationen d. 28. november 2024 særskilte måltal for fritidsjob, der ikke indgår i måltallet for de øvrige særlige jobordninger. Fritidsjob behandles særskilt, fordi der er tale om en anden målgruppe, og fordi fritidsjob betragtes som en forebyggende sidebeskæftigelse for unge og adskiller sig dermed fra de særlige jobordninger, som er rettet mod ledige eller borgere, der ansættes på særlige vilkår.

Økonomi

Udgifter til administration af ordningerne samt oplæring af medarbejderne i særlige jobordninger afholdes inden for udvalgenes rammer.

For løntilskud gælder det, at forvaltningerne selv afholder lønudgifter til forsikrede ledige. Dog er der afsat en pulje på 3 mio. kr. årligt til medfinansiering arbejdsgivernes lønudgifter i forbindelse med løntilskud til forsikrede ledige på KK’s arbejdspladser. Midlerne bliver fordelt kvartalsvis ud fra anvendelsen af løntilskudsordningen.

Videre proces

Status for måltallene for hele året forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen årligt i starten af det følgende år.

Henrik Lund / Søren Hartmann Hede

 


[1] Jobrotationsordningen – som p.t. indgå - udfases i 2026.
[2] Nytteindsats indgik i måltallet til og med 2023, småjob under det sociale frikort indgår fra 2024.
Til top