Mødedato: 10.01.2022, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Forslag til forretningsorden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Se alle bilag

Resume

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal 1. behandle forretningsorden for udvalgets arbejde.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter forslaget til forretningsorden, jf. bilag 1.
  2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2. behandler forretningsordenen på udvalgets møde den 1. februar 2022.

Problemstilling

I henhold til § 20 i den kommunale styrelseslov (KSL) fastsætter udvalget selv sin forretningsorden. I henhold til normalforretningsordenens § 17, skal ændringer i forretningsordenen underkastes to behandlinger i udvalget. Forretningsordenen for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forelægges med henblik på 1. behandling.

Løsning

I henhold til § 20, stk. 3 i KSL fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden. Der foreligger ikke noget krav om, at udvalget skal vedtage en skriftlig forretningsorden, men når dette vælges, skal det ske inden for rammerne af lov om kommunernes styrelse og styrelsesvedtægten for Københavns Kommune.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at rammerne for udvalgets arbejde er fastsat i en forretningsorden og anbefaler, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter vedlagte forslag til forretningsorden med henblik på 2. behandling og godkendelse på udvalgets møde den 1. februar.

I forretningsordenen, jf. bilag 1, har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen bl.a. foreslået nedenstående ændringer ift. forretningsordenen for det tidligere udvalg. Ændringerne fremstår med ændringsmarkeringer.

  • Der er foretaget redaktionelle ændringer i forhold til ændret lovgivning.
  • Der er foretaget ændringer i forhold til foretræde, så dette stemmer overens med praksis i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Udvalget vil få forelagt forretningsordenen til 2. behandling og endelig godkendelse på udvalgsmødet i forbindelse med udvalgets velkomstseminar den 1. februar.

 

Line Nørbæk / Mikkel Melgaard Nielsen

Beslutning

Indstillingen blev drøftet og forvaltningen indarbejder udvalgets bemærkninger til 2. behandlingen af forretningsordenen.

Til top