Mødedato: 10.01.2008, kl. 14:15

Ankestatistik for 2006

Se alle bilag

Ankestatistik for 2006

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 10. januar 2008

 

 

5.      Ankestatistik for 2006               BIU 5/2008

Det Sociale Nævn har i 2006 behandlet klager over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens afgørelser.

I notatet gennemgås klagestatistikken, og resultaterne sammenholdes med andre byer.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.                  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager ankestatistikken for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2006 til efterretning.

 

 

 

Problemstilling

Det Sociale Nævns afgørelser i 2006 viser behov for opfølgning på klagesager, således at færre sager hjemvises fra klageinstansen med henvisning til, at sagerne ikke er tilstrækkelige oplyste.

Løsning

Alle tal, der er omtalt i denne indstilling med bilag er hentet fra Ankestyrelsens hjemmeside. Tallene har generelt være sent tilgængelige grundet oprettelse af de nye statsforvaltninger.

Det Sociale Nævn har i 2006 behandlet 819 klager vedrørende afgørelser truffet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Det er her væsentligt at være opmærksom på, at dette tal ikke nødvendigvis tilsvarer det eksakte antal klager, der er modtaget over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens afgørelser i 2006.

Dels er der som omtalt i bilagene enkelte typer afgørelser, som det ikke har været muligt at medtage, og dels henledes opmærksomheden på, at i de tilfælde, hvor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen:

-         har givet borgeren fuldt medhold i borgerens klage eller

-         har givet borgeren delvist medhold i borgerens klage, og borgeren herefter ikke har fastholdt sin oprindelige klage

gælder, at sådanne klager ikke skal fremsendes til klageinstansens (hvilket i 2006 var Det Sociale Nævn), og derfor heller ikke er omtalt i denne indstilling eller i bilagene.

I bilag 1 er foretaget en sammenligning af klagestatistikken for 2006 for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med tilsvarende tal for hele landet, samt for byerne Frederiksberg, Odense, Randers, Vejle, Ålborg og Århus.

I bilag 2 er Det Sociale Nævns behandling af klager over afgørelser truffet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen opdelt på ydelser.

Nedenfor i tabel 1 er vist klagefrekvensen for 2006 for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hele landet og de udvalgte byer.

Med klagefrekvens forstås, antal klager pr. 1.000 indbyggere.

Tabel 1.


 

Klagefrekvensen udgjorde for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1,6 og ligger dermed under landsgennemsnittet på 1,7 pct., og er tillige lavere end klagefrekvensen i byer som Frederiksberg, Odense og Vejle.

Klagefrekvensen giver ikke anledning til bemærkninger, idet den ligger i den størrelsesorden, der sædvanligvis ses på området.

Nedenfor i tabel 2 er vist hjemvisningsprocenten for 2006 for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hele landet og de udvalgte byer.

Hjemvisningsprocenten udgjorde for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19,5 pct. i 2006, hvor landsgennemsnittet modsat kun lå på 12,1 pct.

Som det fremgår af tabel 2 nedenfor er hjemvisningsprocenten for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen også markant højere end de øvrige byer, der er sammenlignet med.

Hjemvisning af en sag fra klageinstansen sker, når sagen ikke er tilstrækkelig oplyst, således at klageinstansen ikke kan behandle klagen.

 

Tabel 2.


 

På baggrund af den høje hjemvisningsprocent, har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen besluttet, at indføre en kontinuerlig overvågning af hjemvisningssager, f.eks. indbygget i ledelsestilsyn i Kvalitetskontrol.

Økonomi

Overvågning af hjemvisningssager sker inden for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens eksisterende budgetter.

 

Videre proces

 

Med indførelse af overvågning af hjemvisningssager, forventes hjemvisningsprocenten at falde, således at klageinstansen i højere grad forventes at fastholde forvaltningens afgørelser.

Ankestatistikker for 2007 forventes at foreligge i maj – juni 2008, men effekten af overvågningen af hjemvisningssager først endeligt kan ses i forbindelse med, at ankestatistikker for 2008 foreligger omkring maj – juni 2009.

 

Bilag

1.      Ankestatistik 2006 for de sociale nævn (hele landet samt udvalgte byer)

2.      Ankestatistik 2006 for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

 

 

         Torben Brøgger

                                                                  /                    Jan Rix Rasmussen



 

Til top