Mødedato: 30.10.2013, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Ophør med det sociale barometer - FÆLLESMØDE BUU, SUD

Se alle bilag

Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til, om det sociale barometer skal nedlægges.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltingen indstiller til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget,
  1. at udvalgene godkender nedlæggelsen af det sociale barometer

Problemstilling

Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har løbende fokus på krav og regler, som med fordel kan afskaffes i både et tillids- og effektivitetsperspektiv. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har evalueret det sociale barometer og anbefaler på den baggrund, at barometeret nedlægges.

Det sociale barometer blev indført med budget 2009 som et led i "København kæmper mod ulighed".

Løsning

Det sociale barometer er en hjemmeside på www.kk.dk. Barometeret viser inden for en række temaer som ”Social udsathed” og ”Uddannelse og skoleforhold” den årlige udviklingen i vilkårene for børn og unge i Københavns Kommune. Formålet med det sociale barometer er at bidrage til viden om levevilkår og udviklingsmuligheder for sociale udsatte børn og unge i Københavns Kommune.

Forvaltningernes evaluering af det sociale barometer viser, at barometeret ikke bruges. I 2012 var der ca. 1300 besøgende, og over 70 % af dem forlader barometeret igen allerede efter den første sidevisning. Forvaltningerne vurderer på den baggrund, at mange af de besøgende finder vej til barometeret af andre årsager end et ønske om at få viden om social udsathed for børn og unge i Københavns Kommune.

En nedlæggelse af det sociale barometer vil være i tråd med Københavns Kommunes tillidsdagsorden, og arbejdet for at afskaffe krav og regler, fordi ledelsesinformation og anden data fra skolerne og lokale børnefamilieenheder ikke længere skal tilpasses barometerstrukturen. Der kan derfor stilles færre krav til dokumentationen.

Forslaget om at nedlægge det sociale barometer har været rejst for BUU i forbindelse sagen om forslag til afbureaukratisering den 14. august 2013 (2013-71372).

Alle oplysninger fra det sociale barometer vil forsat være tilgængelig via andre kanaler. Mange af oplysningerne vil kunne findes i Københavnerbarometeret og Kvalitetsrapporten for folkeskolen, der ligger på bufnet.kk.dk og som vil være det naturlige sted at søge den type oplysninger. Begge rapporter producers for hele København samt for den enkelte folkeskole. De øvrige oplysninger er tilgængelige i Københavns Kommunes Statistikbank, Ankestyrelsens Statistikbank og Danmarks Statistik. Disse oplysninger er dog ikke opgjort på lokalt bydelsniveau.  Disse oplysninger er dog ikke opgjort på lokalt bydelsniveau. Bilag 1 uddybber hvor de enkelte oplysninger kan findes.

Økonomi

I budget 2009 blev der afsat budget til en række indsatser under "København kæmper mod ulighed^", men der blev ikke afsat midler specifikt til det sociale barometer. Indstillingen har derfor ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget godkender indstillingen, nedlægges det sociale barometer. 

                               Anette Laigaard                                       Else Sommer

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top