Mødedato: 29.08.2018, kl. 14:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

B-sag: Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2019

Se alle bilag

Udvalget skal tage stilling til tekniske ændringer i udvalgets budgetforslag 2019.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender forslag til tekniske ændringer til udvalgets budgetforslag 2019 med henblik på videre behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i forbindelse med behandlingen af budgetforslag 2019.

Problemstilling

Siden udvalgets 1. og 2. behandling af budgetforslag 2019 henholdsvis den 14.3.2018 og 2.5.2018 er der sket ændringer indenfor udvalgets økonomiske ramme for 2019. Dette skyldes politiske beslutninger og ændrede budgetteringsforudsætninger. Udvalget skal godkende ændringerne, før de kan indgå som en del af det vedtagne budget 2019.

Løsning

For at udvalgets budget 2019 bliver så retvisende som muligt, indarbejder forvaltningen tekniske ændringsforslag i budgetforslaget for 2019. Ændringerne flytter bevillinger i budgetforslaget, så de ligger korrekt i budgettet, da forbrug og budget ligger samme sted på samme bevillinger. Mens sagen om bevillingsmæssige ændringer, der fremlægges for udvalget 4 gange om året, omhandler indeværende år (2018), omhandler denne sag næste års budget (2019). Budgetomplaceringer mellem bevillingsområder kræver politisk godkendelse, jf. gældende bevillingsregler for Københavns Kommune.

De tekniske ændringsforslag omhandler alle budgetomplaceringer mellem bevillingsområder, der er af ren teknisk karakter. Det drejer sig bl.a. om tidligere besluttede effektiviseringer i det tværgående indkøbsprogram, der i første omgang er placeret på bevillingsområdet dagtilbud, men skal placeres på alle bevillingsområder. Det er alle interne omplaceringer, der ikke påvirker den samlede ramme. Omplaceringerne sikrer et korrekt opfølgningsgrundlag for alle berørte rammer i 2019. De tekniske ændringsforslag fordelt på bevillingsområder fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: Tekniske ændringsforslag fordelt på bevillingsområder

 
De tekniske ændringer indeholder ikke eventuelle korrektioner som følge af den kommende budgetaftale for budget 2019, da aftalen først bliver indgået efter Økonomiudvalgets behandling af de tekniske ændringsforslag. Københavns Kommunes budget for 2019 vedtages af Borgerrepræsentationen den 4. oktober 2017.

Alle tekniske ændringsforslag fremgår af bilag 1.

 

Økonomi

De tekniske ændringsforslag medfører ingen ændring for udvalgets overordnede ramme, da der alene omflyttes midler internt.

De tekniske ændringsforslag vil blive indarbejdet i kommunens vedtagne budget 2019 sammen med de øvrige beslutninger, der vedtages med budget 2019.

Videre proces

De tekniske ændringsforslag vil indgå i den samlede indstilling vedrørende tekniske ændringsforslag for alle forvaltninger, der forelægges Økonomiudvalget den 25.9.2018 og Borgerrepræsentationen den 4.10.2018 i forbindelse med budgetvedtagelsen.

 

Tobias Børner Stax                                     /Sti Andreas Garde   

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top