Mødedato: 28.11.2007, kl. 15:00

Projekt Min sexede kultur

Projekt Min sexede kultur

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 28. november 2007

 

 

6.      Projekt Min sexede kultur  J.nr. 2007-10782

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsudvalget skal træffe beslutning om ansøgningen.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1.                  at udvalget ikke fremmer ansøgningen om støtte til projekt "Min sexede kultur"

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2007

Indstillingen blev godkendt.

 

Problemstilling

Socialministeriet og Egmontfonden har givet tilsagn om støtte til gennemførelse af projekt "Min sexede kultur" under forudsætning af at Københavns Kommune yder støtte til projektet. LBL ansøger Københavns Kommune om restfinansiering på 392.000 kr.

Projektet omhandler produktion af bog – og dialogaktiviteter på skolerne for de ældste klasser i folkeskolen – om seksualitet, identitet og etnicitet med henblik på bl.a. at sætte fokus på mangfoldigheden af identiteter blandt unge hetero-, bi- og homoseksuelle med forskellig etnisk og kulturel baggrund.

Økonomiforvaltningen har oversendt ansøgningen til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede på sit møde den 16. august 2007 at oversende ansøgningen til Børne- og Ungdomsudvalgets behandling. Børne- og Ungdomsudvalget kan så træffe beslutning om, hvorvidt projektet ønskes fremmet, f.eks. ved at Børne- og Ungdomsudvalget ansøger om støtte til projektet fra 8 mill. kr.'s puljen til ekstraordinære integrationsrettede indsatser.

 

 

Løsning

Det er forvaltningens vurdering, at der allerede findes relevant undervisningsmateriale til folkeskolens sexualundervisning. Skolerne har desuden mulighed for at rekvirere gæstelærere fra "Sex og Samfund", som har sexualundervisning af unge med anden etnisk baggrund som prioriteret indsatsområde.

Forvaltningen anbefaler på denne baggrund, at BUU ikke fremmer ansøgningen og at der ikke fremsendes ansøgning til BIUs 8 mio. kr.´s pulje.

 

Økonomi

-

 

Videre proces

-

 

BILAG

1. Projektbeskrivelse "Min sexede kultur"

2. Brev af 24. oktober 2007 fra BIU med bilag

                     

                                              Else Sommer                     Søren Hegnby

 

 

 

 

 

 

 


 

Til top