Kinesisk skoletilbud

Forvaltningen har i samarbejde med Copenhagen Business Confucius Institute på CBS gennemført en undersøgelse blandt danske og kinesiske forældre (spørgeskema og fokusgruppeinterview). Instituttets opsamlende rapport er vedlagt som bilag 1.

Instituttet fik til opgave at undersøge om:

1. der blandt forældrene i den kinesiske minoritetsgruppe i København er et ønske om et grundskoletilbud, som i højere grad inddrager kinesisk, dels som undervisningssprog, dels som kommunikationssprog fx i regi af fritidsinstitutioner mv. (for børn der har kinesisk som modersmål)?
2. der blandt de øvrige forældre er et ønske om et grundskoletilbud, hvor børnene fra deres tidlige skolegang lærer kinesisk (for børn som ikke har kinesisk som modersmål)

Ad. 1. Ønsker om kinesisk blandt forældrene i den kinesiske minoritetsgruppe
Analysen peger på følgende:

• De kinesiske forældre er meget positive (85 pct.) overfor oprettelse af et kinesisk sprogfag, og 83 pct. svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at fremtidige jobmuligheder er den primære årsag til, at deres børn skal lære kinesisk.
• Forældrene benytter allerede følgende eksisterende tilbud om kinesisk undervisning: 24 pct. af forældrene har børn, der deltager i den kommunale modersmålsunder­visning. 22 pct. har ikke hørt om tilbuddet. 73 pct. af børnene går til kinesisk arrangeret af private kinesiske foreninger.
• 48 pct. svarer, at de vil flytte skole for at få mulighed for kinesisk undervisning.
• Forældrene knytter kinesisk sprogundervisning og trivsel sammen, idet 55 pct. af forældrene svarer, at kinesisk undervisning vil styrke barnets identitet. 52 pct. svarer, at det vil være godt for selvtilliden blandt de kinesiske børn, hvis danske børn også lærer kinesisk. Forældrene kan ikke genkende billedet fra Københav­nerbarometret omkring trivsel og mener, at børnene er glade for at gå i skole. De mener, at de største problemer er faglige (34 pct. svarer, at eleverne er påvirket af forældrenes høje forventninger og 26 pct. har svært ved at lave lektier). I københavnerbarometeret ses det også, at eleverne i højere grad end de andre etsprogede og tosprogede (samlet gruppe) elever svarer, at de er bange for, at de ikke er dygtige nok i timerne.

Forældreperspektiv og elevperspektiv

Analysen fra CBS viser, at forældrene oplever, at deres børn trives, hvilket er positivt. Der er dog en uoverensstemmelse i forældrenes oplevelse af elevernes trivsel og elevernes egen oplevelse af trivsel i Københavnerbarometret. Der er i alt i de kommunale folkeskoler 177 elever (0.-10. klasse) med kinesisk modersmål på 53 forskellige skoler (bilag 2). Det betyder, at den enkelte skole ofte kun har 1-2 kinesiske elever, hvilket vanskeliggør både en bydækkende generel indsats på området og en bred indsats på skolerne. Skolernes ledelse modtager resultaterne på årgangsniveau og undersøgelsen er anonym. De elever, der fortæller, at de bliver mobbet hver dag, og vurderer deres eget liv som det dårligst mulige, bliver dog bedt om at fortælle bogstavsbetegnelsen på deres klasse i Københavnerbarometeret, så lærerne har mulighed for at hjælpe dem. Ovenstående peger på en generel indsats og opmærksomhed over for de kinesiske elevers trivsel og et øget fokus på forældresamarbejde om trivsel på skolerne. Derudover foreslår forvaltningen, at der igangsættes en række initiativer med fokus på de kinesiske elevers trivsel.

Forslag til initiativer

Da de kinesiske forældre tilkendegiver et ønske om, at deres børn lærer kinesisk, foreslås det, at forvaltningen styrker informationsindsatsen om den eksisterende mo­ders­måls­undervisning samt sprogundervisning på Ungdomsskolen. På Ungdomsskolen kan der oprettes hold i kinesisk for øvede sprogbrugere fra 13 – 18årige såfremt, der kan findes kvalificerede lærere og er tilstrækkeligt interesserede elever.

På baggrund af Københavnerbarometrets tal om dårligere trivsel i den kinesiske elevgruppe og de andre små sproggrupper følger forvaltningen de kinesiske elever og små sproggruppers trivsel via resultaterne fra Københavnerbarometret 2013, der systematisk drøftes med skolerne. Via ledelsesstrengen forpligtiges skolelederne på at have fokus på den dårlige trivsel i de små sproggrupper hos de elever, der går på deres skoler.

Forvaltningen foreslår, at der tilrettelægges en proces, hvor ressourcepersoner (integrationsvejledere, inklusionskoordinatorer og skolekonsulenter) i områderne inddrages i arbejdet med trivselsproblematikken. De skal vejlede skoler og lærere i, hvordan de i deres skole-hjemsamarbejde med forældre fra små sproggrupper, bliver opmærksomme på signaler fra eleverne, der kan afspejle dårlig trivsel, herunder med særligt fokus på, at forældrene kan have en anden opfattelse af barnets glæde ved at gå i skole. Det er centralt, at indsatsen omkring trivselsproblematikken udformes, således at fx kulturelle og andre særlige forhold blandt de forskellige sproggrupper inddrages og bliver udgangspunktet for en lokal indsats.

Der inddrages en forsker til at belyse trivselsproblemerne blandt de elever, der i barometeret svarer, at de taler kinesisk derhjemme ved at lave en sammenhængsanalyse med de øvrige spørgsmål i barometerundersøgelsen.

Ad. 2. Ønsker om kinesisk blandt øvrige forældre

De øvrige forældre tilkendegiver, at kinesisk sprog og kultur er vigtigt på baggrund af fremtidige jobmuligheder. Forældrene er positive overfor forsøg med et kinesisk valgfag, men støtter ikke etablering af obligatorisk kinesisk. Forældrene udtrykker samtidig en bekymring for, at et øget fokus på kinesisk favoriserer en sproggruppe ud af mange sproggrupper.

Forvaltningen har været i kontakt med skolelederen fra Niels Steensens Gymnasium om samarbejdsmuligheder i forbindelse med deres ønske om at oprette en Chinese International School. Niels Steensens Gymnasium tilbyder i dag kinesisk fra 7. klasse, og skolebestyrelsen har arbejdet med planer om at udvide deres grundskoletilbud på kinesisk ned til 0. klasse. Skolelederen orienterede i den forbindelse forvaltningen om, at skolebestyrelsen indtil videre har indstillet planerne om at udvide deres nuværende grundskoletilbud. Niels Steensen Gymnasium kontakter forvaltningen, såfremt de genoptager deres planer om en Chinese International School.

Forslag til initiativer

På baggrund af tilkendegivelserne fra de danske og kinesiske forældre vurderer forvaltningen, at ønsket om et kinesisk skoletilbud ikke danner grundlag for at supplere det eksisterende private tilbud om kinesisk fra 7. klasse på Niels Steensens Gymnasium med et grundskoletilbud i folkeskolen.

Der kan indenfor den nuværende lovgivning oprettes et ikke-prøveforberedende valgfag for elever med kinesisk sprog, men de kinesiske forældre ønsker et prøveforberedende valgfag, der er åbent for både kinesiske og danske elever. Forvaltningen vil understøtte et valgfag i kinesisk, såfremt en skole vil igangsætte et forsøg efter en eventuel folkeskolereform, som pt. foreslået kommer til at indeholde muligheder for at udvikle valgfagsområdet.

Endelig foreslår forvaltningen, at det drøftes med den kommunale internationale profilskole, hvorvidt en øget indsats omkring kinesisk kan indgå som en del af skolens konkrete initiativer som profilskole.

Såfremt BUU godkender initiativerne kan en styrket informationsindsats vedr. modersmålsundervisning finansieres inden for de eksisterende bevillinger for modersmålsundervisningen.

Der er forbrugt 300.000 kr. til CBS' analyse. Udgiften til forskertilknytning til belysning af forskellene i oplevet trivsel hos de kinesiske børn udgør 50-100.000 kr. og kan i givet fald finansieres inden for den samlede afsatte bevilling på 500.000 kr. Det forudsætter, at disse midler fra overførselssagen 2011-12 kan overføres til 2013. Dette skal i givet fald forhandles politisk ifm. overførselssagen for 2012. 

Forvaltningen vil styrke kommunikation om modersmålsundervisning og ungdomsskoletilbud samt tilrettelægge en drøftelse med ressourcepersonerne i områderne via områdecheferne og de tværfaglige chefer.

Forvaltningen vil kontakte en af de forskere, der er tilknyttet Københavnerbarometret for at få lavet en analyse af elevernes trivselsspørgsmål i sammenhæng med andre spørgsmål i undersøgelsen, såfremt midlerne videreføres til 2013.

Ved vedtagelsen af en eventuel folkeskolereform vil forvaltningen understøtte forsøg med kinesisk som valgfag og eventuelt udarbejde et konkret forslag, fx i forbindelse med kommunens arbejde med sproglige profiler.

 

                                  Else Sommer                           /Camilla Niebuhr

Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, F og Ø.

Imod stemte 2 medlemmer: C og O.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Rasmus Jarlov (C) og Karin Storgaard (O) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi er modstander af al modersmålsundervisning og ønsker i stedet at børnene integreres i det danske samfund".