Plan for faglighed for alle mv. i den københavnske folkeskole
Plan for faglighed for alle mv. i den københavnske folkeskole
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. april 2006
2. Plan for faglighed for alle mv. i den københavnske folkeskole
J.nr. 294126
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen og
Økonomiforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget og
Økonomiudvalget godkender,
at initiativerne i 'Faglighed
for alle' vedr. en styrket indsats i dagtilbud, trygge børn, styrket faglighed,
udsatte børn, skole-hjem samarbejde, sunde børn, demokratisk dannelse,
skoleledelse og folkeskolernes integrationsindsats, som præsenteres i
indstillingen, indgår i drøftelserne vedr. budget 2007
at behovet for renovering af
kommunens skoler indgår i drøftelserne vedr. budget 2007 og de kommende år
at behovet for en plan vedr.
udbygningsbehovet på daginstitutions- og folkeskoleområdet indgår i de kommende
års helhedsplanlægning for byområderne
at Børne- og Ungdomsudvalget
forinden godkender udkast til høringsbrev, og at indstillingen sendes i høring
med høringsfrist den 9. juni 2006
RESUME
Den københavnske folkeskole står over for væsentlige udfordringer i form af svage faglige resultater, etnisk og socialt opdelte skoler samt nedslidte skolebygninger mange steder i byen.
Disse udfordringer skal imødegås gennem
et løft af kommunens folkeskoler, således at de københavnske folkeskoler bliver
blandt landets bedste. Det foreslås derfor, at der igangsættes en samlet pakke
af initiativer for folkeskolen. Initiativerne har til formål at genskabe
forældrenes tillid til, at folkeskolen kan give deres børn de nødvendige
faglige og sociale kompetencer i et trygt miljø.
Samtidig er der med etableringen af en
Børne- og Ungdomsforvaltning skabt et samlet grundlag for trivsel, kvalitet og
læring i børns og unges liv. Børnenes og de unges udbytte af dagtilbud og skole
kan hæves, når samarbejdsfladerne mellem dagtilbud og skoler udbygges, og
rammerne forbedres. Indstillingens forslag skal bidrage til en høj kvalitet i
alle led med fokus på en tidlig indsats overfor udsatte børn og høj faglighed i
folkeskolen.
Indstillingens forslag er opdelt i
følgende tolv indsatsområder:
- En styrket indsats i dagtilbud
- Trygge børn
- Styrket faglighed – også for
de stærke børn
- Udsatte børn
- Skole-hjem samarbejde
- Sunde børn
- Demokratisk dannelse
- Skoleledelse
- Folkeskolernes
integrationsindsats
- Forsøg med heldagsskoler
- Renovering
- Udbygningsbehov (Børneplan II)
Ovenstående initiativer indgår i
drøftelserne for budget 2007.
I sagen vedr. igangsætning af
'Faglighed for alle', som tillige fremlægges på dette udvalgsmøde, fremlægger
Børne- og Ungdomsforvaltningen forslag om, at der afsættes 2,5 mio. kr. af
Børne- og Ungdomsudvalgets bufferpulje til aktiviteter i forbindelse med
igangsætningen af 'Faglighed for alle' i 2006.
Det skal endvidere bemærkes, at
omlægning af skoledistrikterne forelægges Børne- og Ungdomsudvalget,
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i særskilt indstilling. Ligeledes vil
spørgsmålet om skolestrukturen på Ydre Nørrebro blive forelagt Børne- og
Ungdomsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i særskilt indstilling.
SAGSBESKRIVELSE
Den københavnske folkeskole står over
for væsentlige udfordringer i form af svage faglige resultater, etnisk og
socialt opdelte skoler samt nedslidte skolebygninger mange steder i byen.
Disse udfordringer skal imødegås gennem
et løft af kommunens folkeskoler, således at de københavnske folkeskoler bliver
blandt landets bedste. Det foreslås derfor, at der igangsættes en samlet pakke
af initiativer for folkeskolen. Initiativerne har til formål at genskabe
forældrenes tillid til, at folkeskolen kan give deres børn de nødvendige
faglige og sociale kompetencer i et trygt miljø.
Samtidig er der med etableringen af en
Børne- og Ungdomsforvaltning skabt et samlet grundlag for trivsel, kvalitet og
læring i børns og unges liv. Børnenes og de unges udbytte af dagtilbud og skole
kan hæves, når samarbejdsfladerne mellem dagtilbud og skoler udbygges og
rammerne forbedres. Indstillingens forslag skal bidrage til en høj kvalitet i
alle led med fokus på en tidlig indsats overfor udsatte børn og høj faglighed i
folkeskolen.
I tabellen nedenfor følger en oversigt
over de initiativer, der er koblet til indstillingens indsatsområder:
|
En styrket indsats i
dagtilbud |
|
|
Trygge børn |
|
|
Styrket faglighed |
|
|
Udsatte børn |
|
|
Skole-hjem samarbejde |
|
|
Sunde børn |
|
|
Demokratisk dannelse |
|
|
Skoleledelse |
|
|
Folkeskolernes
integrationsindsats |
|
|
Forsøg med heldagsskoler |
|
|
Renovering |
|
|
Udbygningsbehov (Børneplan
II) |
|
Nedenfor uddybes indholdet i Børne- og
Ungdomsudvalgets og Økonomiudvalgets fællesindstilling vedr. forbedringer af
dagtilbud og den københavnske folkeskole opdelt efter tema:
1.
En styrket indsats i dagtilbud
Dagtilbuddene er afgørende for børnenes
livschancer og for deres videre dannelse og udvikling. Med henblik på at kvaliteten
i dagtilbuddene hæves og at sikre, at København er kendt som en by, hvor
børnenes vilkår og trivsel er i top, satses der på at sikre, at udviklingen for
0-6 års gruppen dagsordenssættes samtidig med forbedringerne af folkeskolen.
Der stilles forslag om følgende
initiativer:
1.1 Mønsterbrydning og effekt i det pædagogiske arbejde
Alle
institutionerne i København tildeles det samme beløb pr. barn til det pædagogiske
arbejde – uanset hvilken børnegruppe, de har at arbejde med. Der er etableret
en lille kompensationspulje, som sikrer, at institutioner med forholdsvis mange
socialt udsatte børn får et ekstra beløb til arbejdet.
Et højt
udbytte af den forebyggende og mønsterbrydende indsats i daginstitutionerne
forudsætter, at der er viden om hvilke indsatser i daginstitutionerne, der har
den største effekt for socialt udsatte børn. Der skal igangsættes et
udviklingsarbejde i 15-20 daginstitutioner. Udviklingsarbejdets kerne er
indsatsen i daginstitutionerne. I samarbejde med forskningsinstitutioner, skal
det sikres, at den nyeste viden inddrages i tilrettelæggelsen, samt at udbyttet
af projektet er så solidt at det bagefter kan udbredes i en større kontekst.
1.2 Forstærket indsats vedr. børns udvikling, læring og de
pædagogiske læreplaner
Det lærende barn er også det legende
barn. For at styrke institutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner og
pædagogisk læring foreslås indsatsen for udvikling, dokumentation og evaluering
forstærket. Indsatsen rettes tillige mod de udsatte børn gennem støtte til
udvikling af en inkluderende pædagogik, hvor ønsket om at udvide normalitetsforventningerne
og udvikle en mangfoldighed med fokus på lige muligheder for alles deltagelse
er i fokus.
Herudover foreslås det, at etablere en
udviklingspulje, som daginstitutionerne kan søge støtte i til styrkelse af
børnenes sproglige, sociale og kulturelle kompetencer. Puljen forbeholdes
projekter, som arbejder med børnekultur, og projekter, hvor den pædagogiske
udvikling støtter op om børnenes sproglige kompetencer. Der kan fx blive tale
om storyline-projekter, forsøg med børnehavebiblioteker og projekter, hvor børn
bliver medskabere af kunst og kultur omkring dem.
1.3 Kost og bevægelse
Der gennemføres en analyse af
køkkenstandarden i børnehaverne. Samtidig afsættes der en anlægspulje til
renovering og udbygning af køkkenfaciliteterne i børnehaver, der er
interesserede i at tilbyde mad til børnehavebørn på daglig basis.
På baggrund af de gode erfaringer med
kommunens to nuværende idrætsinstitutioner er der udarbejdet forslag om, at
udvide ordningen med henblik på at omdanne 6-8 nuværende institutioner til
"certificerede idrætsinstitutioner", idet disse institutioner således kan
fungere som fyrtårne og inspiratorer
for distriktets øvrige institutioner.
2.
Trygge børn
Det forventes, at skolen reagerer
konsekvent og omgående på voldelig, krænkende eller forstyrrende adfærd, og
skolen må kunne forvente fuld opbakning til arbejdet med at fastholde
forældrene på deres opdragelsesansvar.
Ansvaret for at skabe tryghed på skolen
påhviler den enkeltes skoles bestyrelse, ledelse og ansatte, og der skal være
stor frihed til at finde lokale løsninger. Dog skal skolens tryghedsplan som
minimum indeholde skolens værdinormer og skolens opfølgning på voldelig,
krænkende eller forstyrrende adfærd. Planen skal fremgå af skolens hjemmeside.
For at understøtte det lokale arbejde
med tryghed foreslås følgende initiativer igangsat:
2.1 Tryghedsundersøgelse
Det foreslås, at skolerne ved
undervisningsmiljøundersøgelsen i 2007 skal fokusere på elevernes oplevelse af
tryghed i skolen. Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejder
inspirationsmateriale for arbejdet.
2.2 Udrulning af
konflikthåndteringsprogrammet
Der stilles forslag om, at
konflikthåndteringsprogrammet udrulles til samtlige skoler over en treårig periode.
2.3 Klasseledelse
Over en treårig periode arbejdes der
med, at en skole i hvert af de otte distrikter opbygger en særlig ekspertise i
klasseledelse, således at distriktets øvrige skoler kan hente inspiration til
deres arbejde med klasseledelse.
I den forbindelse iværksættes i hvert
distrikt et supervisionsforløb for nye lærere i 'Kunsten at lede en klasse'.
Forløbet kan foregå på den lokale skole, som har særlig ekspertise i
klasseledelse.
2.4 Gårdvagtteams
Det foreslås at etablere gårdvagtteams,
hvor faste lærere mod honorar varetager gårdvagter.
3.
Styrket faglighed – også for de stærke børn
Med den københavnske PISA-undersøgelse
i 2004 blev der sat fokus på kvalitetssikring, evalueringskultur og
kompetenceløft til ledere og lærere.
Målsætningen er at styrke de tre
elementer yderligere. Hertil kommer, at PISA-opfølgningens fokus på de 25 pct.
svageste børn skal udvides med initiativer, der retter sig mod de
ressourcestærke børn i folkeskolen. Denne indsats skal ikke indskrænkes til
særlige projekter, men skal indgå i det daglige arbejde.
Med afsæt heri foreslås følgende nye
initiativer igangsat:
3.1 Overgange fra dagtilbud til skole-
og fritidstilbud
For mange børn er det et voldsomt skift, når de allerede i 5-6 års alderen
overgår fra dagtilbuddene til skole- og fritidsinstitutionsområdet. For at gøre
denne overgang så smidig som muligt intensiveres arbejdet med børns overgange.
Det foreslås, at der afsættes en pulje til lokale udviklingsaktiviteter
forankret i det enkelte distrikt. Udviklingsmidlerne kan bruges på
procesudvikling, kompetenceudvikling, pædagogiske udviklingsaktiviteter,
dialogmøder mv. Udviklingsaktiv
iteterne skal lede frem mod lokale mål- og handlingsplaner for at lette børnenes overgange
mellem de forskellige tilbud, de møder i kommunen. Parterne er enige om at
arbejdet med smidige overgange mellem institutioner og skole skal bygge på et
konkret samarbejde i hverdagen mellem pædagoger og lærere med inspiration fra
samtænkningen mellem skoler og fritidsinstitutioner.
3.2 Præstationsgabet skal lukkes
Præstationsgabet mellem etnisk danske
og tosprogede børn skal halveres på fire år og lukkes på otte. En lang række af
de generelle elementer i kvalitetsløftet til folkeskolen vil bidrage til dette,
men der er også behov for specifikke indsatser, så som efteruddannelse af
børnehavernes personale og efteruddannelse af skolernes personale, således at
samtlige de lærere, der underviser tosprogede har en relevant uddannelse, samt
monitorering af arbejdet med at lukke præstationsgabet.
Præstationsgabet skal lukkes 'opad',
således forstået, at det generelle præstationsniveau skal øges, samtidig med at
de svageste elever løftes.
3.3 Skoleevaluering
Som et led i kvalitetssikringen af de
københavnske folkeskoler foreslås det, at den enkelte folkeskole hvert fjerde
år evalueres ved en ekstern evaluering. Evalueringens formål er at anvise
skolen veje til forbedringer af dens praksis i forhold til børnenes læring og
trivsel. I løbet af 2006 udarbejder Børne- og Ungdomsforvaltningen forslag til
koncept for skoleevalueringen.
3.4 Tid til evalueringsvejlederne
Der skal gøres en indsats for at styrke
det lokale arbejde med test, resultatopfølgning og evalueringskultur.
Udviklingen af en stærk evalueringskultur på skolerne kræver en evalueringsfaglig
understøttelse. De ca. 70 vejledere, som er under uddannelse, skal derfor på
linje med læse- og AKT-vejlederne have tid til at udføre vejledningen på distriktets
skoler. Vejledningen skal særligt understøtte undervisningsdifferentiering,
hvorved såvel svage som stærke elever kan støttes og udfordres.
3.5 En københavnsk læsepolitik
Kommunen står uden en egentlig
læsepolitik, som er i stand til at anvise måder, hvorpå også stærke elever kan
stimuleres læsemæssigt, og at favne det danskfaglige område og samtænke
undervisningen i alle læsebaserede fag, tosprogsudvikling, specialundervisning
og den vejlederstruktur, der er ved at blive etableret på distriktsniveau.
Udarbejdelse af en læsepolitik og
realiseringen af den kræver ansættelse af en læsekonsulent samt en
distriktsorganisering af læsevejlederne med læseuddannede distriktskoordinatorer.
Læsekonsulenternes arbejde skal have fokus på udviklingen af både fagligt
stærke og fagligt svages læsning. Det er et selvstændigt mål, at alle elever
kan læse, når de starter i 3. klasse.
3.6 Virtuelle undervisningsmidler
Virtuelle undervisningsmidler giver nye
pædagogiske muligheder og kan skabe et meget højt engagement hos eleverne.
Derfor skal der udvikles moderne undervisningsmidler, som på naturlig vis
kombinerer faglighed, pædagogik og IT. Der foreslås et udviklingsarbejde på
fire områder.
3.7 Flagskibe
Der skal i de
kommende år udvikles tilbud, hvor der på enten eksisterende eller nye skoler
tilrettelægges en undervisning, som opbygges omkring et tema, der kan tiltrække
de fagligt stærke elever. Eleverne får her mulighed for at fordybe sig i og
dygtiggøre sig på udvalgte områder. Der vil blive tale om særlige
optagelsesvilkår.
- Der forelægges konkret
forslag om etablering af en idrætsskole på Bellahøj Skole fra skoleåret
2007/08, jf. Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 5. april
2006 (j.nr. 298204).
- Der udarbejdes konkrete
forslag om skolesamarbejde i tre områder af byen omkring etablering af en
fodboldskole
- I løbet af 2006
udvikles et konkret forslag om etablering af en international skole, hvor
temaet tager afsæt i en sproglig-kulturel dimension. En international
skole kan tidligst etableres fra skoleåret 2008/09
- I Sydhavn planlægges en
helt ny skole, hvor temaet tager afsæt i skolens placering tæt ved vandet,
dvs. med science som tema.
- I Ørestad foreligger
forslag om en skolestruktur, som omfatter tre skoleenheder i en
organisatorisk struktur, men med hver sit tema: idræt – science – æstetisk/musisk.
3.8 Fag-olympiader
Der iværksættes forsøg med fag-olympiader eller lignende
initiativer, der fremmer elevernes faglige ambitioner, og hvor kammeratlig
kappestrid indgår på en sund og naturlig måde på samme måde som den bedste
børnesport.
3.9 Naturfaglig satsning
Det er et selvstændige formål at sikre
rekrutteringen til naturfagligt fokuserede ungdomsuddannelser. I den
forbindelse vil en særlig indsats blive ydet for at gøre de naturvidenskabelige
fag tiltrækkende for de generelt fagligt stærke elever. Det gælder ikke mindst
pigerne i denne gruppe. Et andet mål for satsningen er en styrkelse af den naturvidenskabelige
kultur på skolen, hvor der stilles krav og tilbydes udfordringer. I en sådan
kultur vil de stærke elever kunne være rollemodeller som formidlere og standardsættende
for den generelle elevtilgang til undervisning og læring.
3.10 Skolekonsulent med fokus på
udfordring af de stærke elever
Der ansættes en skolekonsulent, hvis
hovedarbejdsopgave er rådgivning til skoler om udfordringer til de fagligt
velfungerende elever og fastholdelse af disse elever i den lokale folkeskole.
Dette gøres i tæt samspil med den fordelingspolitiske indsats med at skabe
etnisk og socialt blandede skoler.
4.
Udsatte børn
Kommunens støtte til udsatte børn og
deres familier skal ses som en sammenhængende indsats fra 0 til 17 år.
Problemerne skal fanges tidligere end i dag. Indsatsen for de udsatte børn skal
i højere grad rettes mod forebyggelse, frem for behandling, selvom der
selvfølgelig stadig er brug for behandlingstilbud. Indsatsen skal være mere familieorienteret
og rettes mod involvering og inddragelse af de ressourcer, der er i familierne.
Følgende initiativer foreslås iværksat:
4.1 Ekstern analyse
Samtlige
pædagogisk-psykologiske, sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger bliver
genstand for en ekstern analyse, som skal vurdere sammenhæng og relevans i de
tilbud og opfølgende initiativer, som kommunen har i forhold de udsatte børn
fra 0-17 år.
Der er bl.a. fokus på
PPR, specialundervisning, støttepædagoger, mønsterbrydningsindsats, lektiecafé,
SSP og opfølgende indsats i samarbejdet mellem skole, institution og
lokalcentre. Balancen mellem kortere projekter og langsigtet drift indgår i
analysen. Analysen skal fremsætte anbefalinger vedr. den fremtidige
organisering af kommunens indsats på dette område.
Udgifterne til
analysen afholdes indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets økonomiske ramme.
4.2 Tidlig og forebyggende indsats
Den tidlige indsats overfor de yngste
børn skal styrkes med fokus på en tidlig opsporing af evt. vanskeligheder og
udviklingsforstyrrelser, således at den r
elevante specialpædagogiske hjælp kan
igangsættes hurtigt. Der skal opstilles servicemål, således at borgerne ved,
hvad de kan forvente.
Udgifterne til ændring af indsatsen
afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets økonomiske ramme.
4.3 Den familieorienterede indsats
Der etableres et samarbejde, som
sikrer, at ressourcerne fra Socialforvaltningens lovpligtige opgaver
(serviceloven) på småbørnsområdet spiller sammen med den familieorienterede
indsats. Børne- og Ungdomsforvaltningen skal derfor i samarbejde med Socialforvaltningen
etablere fælles udviklingsprojekter med henblik på at styrke den samlede,
pædagogiske og familieorienterede indsats.
4.4 Socialrådgivere på de mest belastede
skoler
I forbindelse med den
familieorienterede indsats udstationeres/tilknyttes socialrådgivere fra
lokalcentrene på skolerne, således at der tages hånd om samspillet mellem
skoler og lokalcentre i hjælpen til svage familier.
5.
Skole-hjem samarbejde
Samarbejdet mellem skole og hjem om det
enkelte barns læring, trivsel og opførsel er et centralt omdrejningspunkt i
folkeskolen.
Det brede skole-hjem samarbejdes fokus
på trivsel, forældreinddragelse m.v. suppleres med:
- En klar og tydelig tilbagemelding til forældrene
fra skolen om barnets faglige kompetencer og almindelige daglige trivsel
og opførsel danner udgangspunkt for en fælles drøftelse af
forbedringsmuligheder
- Enhver voldelig, krænkende eller forstyrrende
adfærd skal medføre en handling fra skolen, som fastholder forældrenes ansvar
for børnenes opdragelse.
- Hjem, der ikke magter opdragelsesopgaven, skal
have hjælp fra skolen, PPR, SSP eller socialforvaltningen.
Det foreslås, at følgende tiltag
iværksættes med henblik på at styrke skole-hjem samarbejdet:
5.1 Hjemmebesøg i alle 1., 4. og 6.
klasser
Formålet med hjemmebesøg er, at der
afholdes en samtale om børnenes sociale og faglige udvikling og trivsel med
forældrene i egne, hjemlige omgivelser – frem for på skolerne. Dette med
henblik på at få etableret et trygt forum for en god og effektiv dialog.
På den baggrund foreslås det, at der
gennemføres hjemmebesøg á 1,5 times varighed hos alle elever i 1., 4. og 6.
klasse.
Det skal bemærkes, at der allerede i
forbindelse med PISA-opfølgningen er afsat midler til at afholde hjemmebesøg i
25 procent af alle hjem, jf. beslutning på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den
18. januar 2006 (j.nr. 283793).
5.2 Pulje til fornyelse af skole-hjem
samarbejdet
I Skole og Samfunds undersøgelse af
skole-hjem samarbejdet i folkeskolen fra 2005 konkluderes det, at skole-hjem
samarbejdet gribes meget traditionelt an. Med henblik på at skabe udvikling og
fornyelse foreslås det, at der afsættes en pulje på 3,0 mio. kr. årligt over en
tre-årig periode.
Puljen er en fleksibel løsning, der
muliggør iværksættelse af forskellige typer af projekter alt afhængig af de
enkelte skolers profil og elevsammensætning. Børne- og Ungdomsforvaltningen
udarbejder en idébank, der kan give inspiration til udviklingsarbejdet. Som
eksempler på projekter, der kan igangsættes, kan nævnes forældreklasser, etniske
råd, åbent hus arrangementer og spiller
egler for tryghed og trivsel i klassen.
Ved at afsætte midler over tre år er
der både tid til at udvikle, gennemføre og evaluere projekterne samt at
formidle resultaterne. Det er bl.a. tanken, at resultaterne skal formidles og
drøftes på en konference ved periodens udløb, ligesom der er planer om at lave
en bog eller en dvd med eksempler på good practice.
5.4 Fælles forældresamarbejde mellem
skole og fritidsinstitution
Det foreslås, at samarbejdet mellem
skole og fritidsinstitution styrkes ved at afsætte en pulje til afholdelse af
en årlig fælles forældresamtale på de fire første klassetrin (0.-3. klasse).
6.
Sunde børn
Sunde og mætte børn er gladere børn og
har lettere ved at koncentrere sig og dermed lære mere. Motion samt sund og
gratis, økologisk skolemad hører derfor med til forudsætningerne for at opnå
det overordnede mål om, at københavnske børn skal være blandt landets
dygtigste.
Derfor forslås det at skolemad, idræt
og motion styrkes gennem følgende initiativer:
6.1 Undersøgelse vedr. model for sund
skolemad
Den hidtidige KØSS-ordning har ikke
opnået den ønskede popularitet blandt børnene. Børne- og Ungdomsforvaltningen
fremægger derfor inden sommerferien 2006 en plan for forbedring af ordningen.
Hertil kommer, at der i 2006 iværksættes en undersøgelse af den mest egnede
model til at levere sund skolemad til alle børn i de københavnske skoler. På
baggrund af undersøgelsen fremlægger Børne- og Ungdomsforvaltningen i
slutningen af 2006 forslag til en 8-10-årig udrulningsplan for sund skolemad
til alle skoler.
6.2 Bevægelse og motion
For at fremme bevægelse og motion på
alle klassetrin i alle fag udarbejdes der en vejledning, og i tilknytning
hertil tilbydes der kortvarige kurser.
6.3 Idrætskoordinator
Det foreslås, at der oprettes en
idrætskoordinatorfunktion med henblik på løbende at støtte og udvikle idræts-
og motionsaktiviteterne på de enkelte skoler.
6.4 Virtuelt motionsprogram
Der stilles forslag om udvikling af et
virtuelt motionsprogram, som kan støtte den enkelte elev.
6.5 Ekstra idrætstimer
Det foreslås, at timetallet på hvert af
klassetrinnene 4. – 9. klasse udvides med én ekstra idrætstime.
6.6 Uddannelse
Der er udarbejdet forslag om en pulje
til uddannelse og efteruddannelse af idræts- og svømmelærere i perioden
2007-2008.
6.7 Ekstra personalenormering i
kommunallægeordningen
Det foreslås, at der afsættes midler
til ekstra personalenormering i kommunallægeordningen med henblik på at sikre,
at den kommunale sundhedstjeneste kan gennemføre de lovpligtige indskolings- og
udskolingsundersøgelser i fuldt omfang.
7.0
Demokratisk dannelse
Københavnske børn skal respekteres som
selvstændige individer med egne rettigheder. Skolen skal ikke bare forberede
til demokrati – den skal være demokrati. Børns og unges interesse for at indgå
i skolens indre demokrati hænger nøje sammen med, at deres indsats fører til
konkrete resultater. Især for de yngste børn er det vigtigt, at demokratiarbejdet
vedrører de nære ting i deres hverdag i og omkring skolen. For de ældre børn er
det vigtigt, at arbejdet også har en bredere samfundsmæssig vinkel.
Undervisningsmiljøundersøgelserne er en god anledning til at høre børnenes
mening om det fysiske og psykiske miljø på skolen og til at inddrage deres
synspunkter i det videre arbejde.
Det foreslås at styrke det arbejdet med
demokratisk dannelse. I den forbindelse skal Københavns Kommunes Ungdomsskoles
arbejde med demokratiske processer og det igangværende arbejde med brugerdemokrati,
børneråd og børnetalsmand følges nøje og indgå i det lokale arbejde med
demokratisk dannelse.
Følgende initiativer foreslås igangsat:
7.1 Plan for medindflydelse
Børne- og Ungdomsforvaltningen
fremlægger i efteråret 2006 en plan for, hvorledes børn og unges medindflydelse
på undervisningsmiljøet kan styrkes med henblik på undervisningsmiljøundersøgelsen
i 2007.
7.2 Medborgerskabsprojektet
Stevnsgades Skoles
medborgerskabsprojekt viser gode veje til at arbejde med at gøre børn og unge
til demokratiske medborgere. Der stilles forslag om, at flere skoler skal have
mulighed for at indgå i medborgerskabsprojektet.
8.
Ledelse på skolerne
OECD reviewet af den danske folkeskole
fra 2004 fastslår, at skoleledelse er blandt de enkeltfaktorer, der har størst
betydning for forbedring af folkeskolens resultater. Uden en markant
ledelsesmæssig indsats, hvor der både udstikkes retning for den enkelte skole,
og hvor der konsekvent følges op på initiativer og aftaler, kan ambitionen om,
at den københavnske folkeskole bliver blandt landets bedste, ikke realiseres.
Det foreslås derfor, at der iværksættes
en samlet pakke af gensidigt understøttende initiativer vedr. ledelse.
8.1 Udrulning af ny ledelsesstruktur
Udrulningen af en ny ledelsesstruktur
på de københavnske folkeskoler accelereres, så udrulningen er afsluttet i 2007.
8.2 Kontraktledelse
Københavns Kommunes mål om
kontraktledelse omsættes i konkrete procedurer og redskaber, der understøtter
de udviklingsmæssige mål for folkeskolen. Det betyder mere konkret, at der
indføres en virksomhedskontrakt mellem distriktsforvaltningen og den enkelte
skole. Virksomhedskontrakten indeholder som minimum målbare indsatsområder
vedr. øget fagligt niveau, udfordringer for såvel svage som stærke elever,
livsglæde og livskvalitet for børnenes liv i skolen, mønsterbrydning, tryghed,
sygefravær og arbejdsmiljø blandt lærerne. Der indføres en resultataftale og en
resultatlønaftale mellem Børne- og ungdomschef og skoleleder. Den
resultatafhængige aflønning aftales på baggrund af de mål, der er opstillet i
resultatkontrakten.
8.3 Åremålsansættelser
Der gives mulighed for at anvende
åremålsansættelser af skoleledere i tilfælde, hvor der i forbindelse med
ansættelsen er helt konkrete og særligt udfordrende opgaver for skolelederen,
som forventes løst i åremålsperioden.
8.4 Målstyringskoncept
Børne- og Ungdomsforvaltningen udvikler
et målstyringskoncept, der supplerer de overordnede redskaber til
resultatledelse.
8.5 Kompetence- og lederuddannelse
Uddannelse integreres i den
sammenhængende lederpakke og sikrer ledernes fortsatte praktiske og formelle
kompetenceudvikling. Der tilbydes formel kompetencegivende lederuddannelse
(diplom i ledelse, samt støtte til fortsat kompetence og karriereudvikling fx
gennem videreuddannelse på masterniveau) samt en række praksis- og værktøjsorienterede
lederkurser (ledelse i praksis, målstyring og netværks- og interessevaretagelse).
8.6 Coaching, sparring og rådgivning
Der iværksættes et initiativ, der gør
det muligt for såvel den enkelte skoleleder som ledelsesteamet om coaching,
sparring og rådgivning. Disse tilbud skal sikre en mulighed for at forhøje
ledelses effektivitet ved at kunne tilbyde hjælp, når behovet er der.
9.
Folkeskolernes integrationsindsats
En folkeskole, hvor børn og forældre
mødes på tværs af etniske og sociale grupperinger, er medvirkende til at sikre
en stærk sammenhængskraft i samfundet og en høj grad af tillid borgerne
imellem. Hertil kommer, at evnen til at samarbejde på tværs af etniske og
kulturelle miljøer bliver en væsentlig kompetence på fremtidens arbejdsmarked.
Det er derfor positivt, hvis eleverne allerede rustes hertil i folkeskolen.
Det er derfor vigtigt at der gøres op
med den etniske og sociale polarisering af de københavnske folkeskoler, og det foreslås
derfor, at følgende initiativer iværksættes:
9.1 Bydækkende fordelingspolitik
Det foreslås, at fordelingspolitikken
gøres bydækkende gennem anvendelse af Københavnermodellen for Integration og
omlægninger af skoledistrikterne. Som et forsøg sættes der i
Holmbladsgade-kvarteret og på Vesterbro fokus på en mere ligelig fordeling af
sprogligt svage børn, mens der i den resterende del af byen er fokus på en mere
ligelig fordeling af tosprogede børn.
Gennem en udvidelse af
Københavnermodellen for Integration og ændringer af byens skoledistrikter skal
det sikres, at der er mindst 50 pct. danske elever i alle nye børnehaveklasser.
I særligt belastede områder, hvor det
ikke er muligt at opnå en hensigtsmæssig fordeling gennem ovenstående tiltag,
skal der som et nyt pædagogisk tiltag etableres forsøg med heldagsskoler. Det
drejer sig om Tingbjerg Skole, Hillerødgades Skole og Klostervængets Skole. Se
punkt 10 nedenfor.
Det skal bemærkes, at omlægning af
skoledistrikterne forlægges Børne- og Ungdomsudvalget, Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen i særskilt indstilling. Ligeledes vil spørgsmålet om
skolestrukturen på Ydre Nørrebro blive forelagt Børne- og Ungdomsudvalget,
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i særskilt indstilling.
Der foretages løbende evalueringer med
analyser af søgemønstre, tilfredshedsmålinger, faglige tests og vurderinger af
det sociale samspil mellem børnegrupperne.
9.2 Sprogtest af alle 5-årige
Fra efteråret 2007 gennemføres der en
sprogtest af alle 5-årige. Sprogtesten suppleres med en vurdering af barnets
sociale og motoriske udvikling.
Sprogtesten anvendes til en målrettet
rådgivning til forældre om valg af skole – bl.a. i forbindelse med
Københav
nermodellen for Integration. Sprogtesten anvendes således som udgangspunkt
for tilbud til tosprogede forældre om at få deres børn ind på en skole med få
tosprogede elever. Tilbuddet om deltagelse i Københavnermodellen for Integration
gives til en gruppe tosprogede med blandede dansksproglige kompetencer, således
at 33 pct. af børnene ligger i den stærkeste gruppe, 33 pct. ligger i
midtergruppen og 33 pct. ligger i den svageste gruppe. Det er vigtigt, at
gruppen af tosprogede, der starter på en skole med få tosprogede elever, består
af både sprogligt stærke og sprogligt svage elever, således at det at være
tosproget ikke automatisk forbindes med negativ faglig og dansksproglig
udvikling og dermed i sig selv bliver stigmatiserende. Endvidere må det
forventes, at de stærke tosprogede elever kan fungere som brobyggere til de etnisk
danske elever.
9.3 Oplysningskampagne vedr. frit
skolevalg
Tosprogede forældre vælger typisk den lokale skole eller etnisk privatskole, fordi
mange af dem ikke kender deres ret til frit skolevalg. Dette valgmønster
forstærker den etniske opdeling af folkeskolerne. Der igangsættes derfor
i 2007 en oplysningskampagne rettet mod tosprogede forældre vedr. det frie
skolevalg. I det hele taget
intensiveres oplysningsindsatsen overfor såvel tosprogede som etnisk danske
forældre i 2007.
9.4 Privatskolernes bidrag til
fordelingspolitikken
En række af de mere traditionelle
privatskoler bidrager med deres elevoptag af primært etnisk danske og
ressourcestærke elever betydeligt til den etniske og sociale polarisering i den
københavnske folkeskole.
Der ligger en væsentlig kommunal
interesse i at samarbejde med disse privatskoler om et øget optag af især
ressourcesvage tosprogede elever, således at disse ikke koncentreres i
folkeskolerne.
Der indledes derfor en dialog med
privatskoler om deres frivillige bidrag til fordelingspolitikken. Forinden
undersøges praktiske, juridiske og økonomiske muligheder.
9.5 Mangfoldighed i dagtilbud
Det besluttede fordelingsprojekt på
dagtilbudsområdet – Mangfoldighed i Københavns Dagtilbud – skal videreføres og
koordineres med fordelingspolitikken på skoleområdet. Projektet omfatter
bydelene Valby, Bispebjerg, Nørrebro, Brønshøj-Husum samt Sundby Nord og skal
udvikle metoder til at skabe en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede
børn i vuggestuer og børnehaver.
10.
Forsøg med heldagsskoler
Det forslås, at der igangsættes forsøg
med heldagsskoler i områder af byen, der er præget af etnisk og social
polarisering. Mange børn i disse områder har brug for særlig støtte til
udvikling af sprog, viden om omverdenen og sociale kompetencer. I de pågældende
byområder går kun ca. halvdelen af de tosprogede børn i fritidsinstitution,
hvorfor der er et uudnyttet integrationspotentiale.
På Hillerødgades Skole, Klostervængets
Skole og Tingbjerg Skole er det på grund af beboersammensætningen i
skoledistriktet ikke muligt at opnå det generelle mål om etnisk og socialt
blandede skoler. Det forslås derfor, at der på disse skoler igangsættes et
fem-årigt forløb med heldagsskoler. Hovedelementerne i forsøgene vil være:
- Et stærkt fokus på faglighed
- Tæt integration af undervisning og fritid med
fokus på det enkelte barns udviklingsperspektiv
- Gratis fritidstilbud til alle
- Billig, sund og økologisk skolemad
Der vil blive indledt nærmere
drøftelser vedr. rammer, organisation og ledelse med lokale interessenter og de
faglige organisationer. Ligeledes skal opgavefordelingen mellem institutioner,
frivillige foreninger og andre parter afklares.
I Tingbjerg skal forsøget ske inden for
rammerne af en ny partnerskabsaftale, hvor områdets foreløbige resultater og
planer inddrages.
Heldagsskolerne evalueres løbende.
11.
Renovering af skolebygninger
Der skal sikres gode fysiske rammer for
elevernes og lærernes dagligdag. I den forbindelse er der behov for en
omfattende renovering af de københavnske folkeskoler.
Der er udarbejdet en renoveringsplan
for skolerne og deres legepladser/minikunststofbaner baseret på følgende
principper:
·
Renoveringen skal
sikre en vedligeholdelse af tidssvarende standard og funktion
·
Moderniseringen
af skoler, der ikke er omfattet af den egentlige udbygning, skal sikre, at også
disse skoler har en tidssvarende lokaleindretning og struktur
·
Renovering og
modernisering skal gennemføres over en flerårig periode, så skolerne kan
fungere samtidig
·
Renovering og
modernisering gennemføres i tæt dialog med skolerne
Børne- og Ungdomsforvaltningen og
Københavns Ejendomme har opgjort det samlede renoveringsbehov til 1,7 mia. kr.
Af praktiske og økonomiske grunde vil renoveringen skulle gennemføres over en
flerårig periode. Det skal endvidere bemærkes, at der er afsat midler under
Københavns Ejendomme til vedligeholdelse. Størrelsen af skolernes budget til
vedligeholdelse de kommende år vil afhænge af de årlige budgetforlig og Københavns
Ejendommes prioritering af grundbidraget. Af de i alt ca. 281,0 mio. kr., der
er afsat til vedligeholdelse og renovering under Københavns Ejendomme i 2006,
er de 104,3 mio. kr. (dvs. omkring 49 pct.) afsat til folkeskoleområdet.
Med udgangspunkt i disse
budgetforudsætninger udarbejdes der en plan for over en årrække at renovere de
københavnske folkeskoler. I planen vil indgå forløbet på de igangværende
projekter, herunder udskudte projekter fra den igangværende plan.
12.
Børneplan II
Københavns Kommune skal – i takt med
etableringen af de nye by- og boligområder i bl.a. Ørestad City, Ørestad Syd og
Sydhavn – fortsat stille gode dagtilbud, skoler og fritidstilbud til rådighed
for borgerne. Samtidig skal det sikres, at kvaliteten fastholdes, og at
borgernes adgang til at vælge mellem forskellige tilbud tilgodeses.
I forbindelse med planlægningen af de
nye byområder udarbejdes der derfor en samlet plan for skole- og
daginstitutionsområdet i det nye byområde, som indgår i en helhedsplan for de
samlede kommunale servicetilbud i byområdet,
I den sammenhængende plan for skole- og
dagpasningstilbuddene skal sikres en fortsat pladsgaranti i dagtilbud, skoler
og fritidsinstitutioner samt at der oprettes tilbud til børn og unge med
særlige behov lige så vel som tilbud på almenområdet.
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Miljø-
og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen igangsætter et arbejde med
henblik på at udarbejde en plan for det fremtidige udbygningsbehov i de enkelte
byområder.
ØKONOMI
De initiativer, der præsenteres i
indstillingen, indgår i forhandlingerne om budget 2007.
I sagen vedr. igangsætning af
'Faglighed for alle', som fremlægges som en særskilt indstilling på dette
udvalgsmøde, fremlægger Børne- og Ungdomsforvaltningen forslag om, at der
afsættes 2,5 mio. kr. af Børne- og Ungdomsudvalgets bufferpulje til aktiviteter i
forbindelse med igangsætningen af 'Faglighed for alle' i 2006.
MILJØVURDERING
Indstillingen er ikke omfattet af
Børne- og Ungdomsudvalgets eller Økonomiudvalgets liste over sager, der skal
miljøvurderes.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Indstillingen sendes i høring hos skolebestyrelser, forældrebestyrelser, institutionsbestyrelser, Fællesrådet for Folkeskolen, Det fællespædagogiske Råd, Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber, Det centrale Forældreforum, Skole og Samfund, Københavns Forældreorganisation, Frie Grundskolers Fællesråd, private skoler i Københavns Kommune, KLF, LFS, PMF, BUPL, paraplyorganisationerne for de selvejende institutioner, Københavns Fælleselevråd, Miljø- og Teknikudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Høringsfristen fastsættes til den 9. juni 2006.
Fællesindstillingen behandles
først i Økonomiudvalget efter høringen har fundet sted.
BILAG VEDLAGT
- Bilag 1: Udkast til høringsbrev
- Bilag 2: Forligstekst vedr. 'Faglighed for alle'
Peter Rasmussen Claus
Juhl