Mødedato: 23.04.2025, kl. 13:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

2. behandling af budgetforslag 2026

Se alle bilag

Børne- og Ungdomsudvalget skal med denne sag godkende effektiviseringer og finansiering af udløb i udvalgets budgetforslag 2026. Derudover skal udvalget godkende de obligatoriske bilag til kommunens budget.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

  1. at forslag til opfyldelse af kravet om nye effektiviseringer på 24,4 mio. kr. godkendes,
  2. at beslutte, hvilke bevillingsudløb, det er relevant at videreføre og henvise til forhandlingerne om budget 2026, og hvilke udløb, som udvalget selv finansierer med budgetforslaget og
  3. at de obligatoriske bilag til kommunens budget - opfølgning på investeringsforslag fra 2018 og frem, udvalgsafsnit, takstbilag og bevillingsoversigt til budgetforslag 2026 - godkendes.

Problemstilling

BUU skal aflevere et budgetbidrag med effektiviseringer for 96,1 mio. kr. til Økonomiudvalget (ØU). Til at indfri effektiviseringsmåltallet er der 62,2 mio. kr. i stigende profiler fra effektiviseringer vedtaget i tidligere budgetter, 9,4 mio. kr. fra udvalgets investeringsforslag og 0,1 mio. kr. i tværgående effektiviseringer. Der skal derfor findes nye effektiviseringer for 24,4 mio. kr. i 2026 for at opfylde ØU’s krav.

Med udgangen af 2025 udløber der bevillinger for 182,7 mio. kr. Det betyder, at de tilhørende aktiviteter ophører, hvis der ikke findes finansiering til en fortsættelse. Udvalget skal i sit budgetforslag tage stilling til håndtering af udløb.

Udvalget skal godkende Opfølgning på investeringsforslag fra 2018 og frem, udvalgsafsnit, takstoplysninger og bevillingsoversigt, som er obligatoriske bilag til budgetforslaget.

Løsning

På baggrund af udvalgets 1. behandling af budgetforslaget 12. marts har forvaltningen sammensat et budgetforslag med tre effektiviseringer for i alt 27,3 mio. kr. og varig finansiering af udløbet til den centrale klageenhed på 2,9 mio. kr. Forslaget er er præsenteret i tabel 1.

Tabel 1. Budgetforslag 2026 (mio. kr. i 2026 P/L)

Forslag til opfyldelse af effektiviseringskrav

2026

Varig

1.1

Mindreforbrug på fritidsordninger

-16,9

-16,9

1.2

Mindreforbrug på dagplejen

-9,8

-10,0

1.3

Samlokalisering af KKFO på Damhusengens Skole

-0,6

-1,3

Samlede effektiviseringsforslag

-27,3

-28,2

Bevillingsudløb der finansieres med budgetforslaget

Central Klageenhed i BUF

2,9

2,9

Hovedtotal

-24,4

-

Hvis budgetforslaget i tabel 1 godkendes, vil udvalget opfylde kravet om nye effektiviseringer for 24,4 mio. kr. i 2026. Ingen af de 3 effektiviseringer påvirker serviceniveauet. Mindreforbrugene på fritidsordninger og dagplejen skyldes færre børn end budgetteret, og påvirker således ikke budgettet til de enkelte institutioner. Og det er besluttet, at KKFO’en tilknyttet Damhusengens Skole skal flyttes til skolen, så KKFO’ens nuværende lejemål kan opsiges.

Med finansieringen af den centrale klageenhed fastholdes enhedens arbejde med at sikre, at borgerne får en lovmedholdelig sagsbehandling og et koordineret sagsforløb. Enheden er også med til at sikre organisatorisk læring, som er med til at forebygge klager.

Forvaltningen har udarbejdet 8 alternative effektiviseringsforslag, som kan erstatte de tre ovenstående forslag, eller som kan finansiere yderligere udløb. De alternative effektiviseringsforslag fremgår af tabel 2 samt bilag 1.4-1.11. 

Tabel 2. Alternative effektiviseringsforslag (mio. kr. i 2026 P/L)

Forslag til opfyldelse af effektiviseringskrav

2026

Varig

1.4

Øget forældrebetaling KKFO

-13,5

-13,5

1.5

Reduktion i aktivitetspuljen på klubområdet

-1,0

-1,0

1.6

Prisstigning på skolemad

-2,1

-2,1

1.7

Øget medlemsbetaling for fritids- og juniorklubber

-9,4

-11,4

1.8

Lokal prioritering af effektiviseringer

-10,0

-10,0

1.9

Ophør af tilskud til bemandet legeplads i fritidscenter Bispebjerg Syd

-1,0

-1,0

1.10

Rammebesparelse på Europaskolen

-0,4

-1,0

1.11

Rammebesparelse på de administrative enheder

-1,0

-1,0

Hovedtotal

-38,4

-41,0

Siden 1. behandlingen er forslagene blevet kvalitetssikret, og der er kun foretaget mindre justeringer på den baggrund. Den eneste væsentlige ændring er i forslaget om en rammebesparelse på administrationen, hvor det er skaleret til mellem 1,0-3,0 mio. kr. Desuden er der i bilag 8 et notat, der beskriver, om det er muligt at spare på Europaskolen.

I perioden mellem 1. og 2. behandling af sagen har forvaltningen sendt forslagene til kommentering hos forældreorganisationer, fagforeninger og de parter, der bliver direkte berørt af de respektive forslag. Der er kommet 5 høringssvar, som fremgår af bilag 2. Høringssvarene udtrykker en bekymring for, at de foreslåede effektiviseringer vil få negative konsekvenser for kvaliteten af undervisning og fritidstilbud.

Udløb af bevillinger

Udvalget skal tage stilling til udløb for i alt 182,7 mio. kr., som udvalget drøftede ved 1. behandlingen af budgetforslaget den 12. marts. På baggrund af drøftelsen har forvaltningen indarbejdet i budgetforslaget, at udvalget selv finansierer udløbet til den centrale klageenhed.

Derudover anbefaler forvaltningen at udløb på i alt 76,2 mio. kr. vedrørende en varieret og inspirerende skole for alle samt Cool Kids og Chilled gruppeforløb for børn og unge med angst videreføres og indgår i forhandlingerne om budget 2026. Midlerne til en varieret og inspirerende skole for alle bruges primært til skolernes drift og fastholder de ekstra pædagogiske ressourcer, som har været i udskolingen siden 2018, mens gruppeforløbene i Cool Kids og Chilled bidrager til at gribe børn og unge med symptomer på psykisk mistrivsel.

Alle udløb er beskrevet i bilag 3, og udvalget kan vælge, hvilke udløb, som skal indgå i forhandlingerne om budget 2026.

Opfølgning på investeringsforslag

I bilag 4 gennemgås tidligere besluttede investeringsforslag for BUF. Der følges i alt op på 21 investeringsforslag. Heraf forløber implementeringen af 15 forslag efter planen, mens det i de resterende forslag har været nødvendigt at korrigere tidsplanen for implementeringen. De justerede tidsplaner forventes ikke at have en betydning for den samlede varige effektivisering. I Overførselssagen 24-25 overføres der i alt 17,0 mio. kr. til 10 af de 21 forslag fra 2024 til 2025.

Politisk handlerum

BUU skal finde effektiviseringer i budgetforslaget for at aflevere 96,1 mio. kr. til ØU, men udvalget kan vælge mellem forvaltningens forslag og scenarier eller finde effektiviseringer på anden vis. Udløbene kan helt eller delvist henvises til forhandlingerne om budget 2026. Endelig kan udvalget bede om uddybning eller ændringer til opfølgningen på investeringsforslag og øvrige obligatoriske bilag

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger.

Videre proces

Intet yderligere.

 

Tobias Børner Stax                                       Sti Andreas Garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 23. april 2025:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

I tilknytning til indstillingens 2. at-punkt fandt udvalget at følgende bevillingsudløb er relevante at videreføre og dermed henvise til forhandlingerne om budget 2026: a) ”En varieret og inspirerende skole for alle”, b) ”Cool Kids og Chilled gruppeforløb for børn og unge med angst”, c) ”Rekruttering og fastholdelse på velfærdsområderne”, d) ”Bedre seksualundervisning i folkeskolen”, e) ”Stærke ungefællesskaber i ungdomsklubber” (evt. med mindre bevilling), f) ”Erhvervsdag for alle 7. klasser”, g) ”Børnesundhedsprofilen”, h) ”Tilskud til sidste skoledagsfestival”, i) ”5 pct. stigning i rengøring af toiletter” og j) ”Pilot med gratis menstruationsprodukter på 5 skoler”.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket resten af udvalget tilsluttede sig: ”Vi glæder sig over, at vi i udvalget har fundet pengene til at videreføre den centrale klageenhed i BUF. Men vi mener, at der er en række yderligere udløb som også bør videreføres, men som kræver at der findes den nødvendige finansiering til dem ved efterårets budgetforhandlinger.  Det gælder bl.a. ”Børnesundhedsprofilen”, ”Cool kids og Chilled”, ”Bedre seksualundervisning”, ”stærke ungefællesskaber i ungdomsklubber” og den store fireårige bevilling til ”En varieret og inspirerende skole for alle.””

Til top