Medlemsforslag om at indføre en ugentlig "klassens time"

Det foreslås,

1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen, med input fra med KFE og andre relevante parter, forelægger en sag for udvalget om obligatorisk genindførelse af en ugentlig klassens time for alle folkeskoleklasser og på alle årgange i Københavns Kommune, jf. motivationen,

2. at sagen beskriver, hvilke formål og opgaver, som nu bliver løst i "klassens tid", der kan og ikke kan løses inden for rammerne af en ugentlig klassens time og

3. at Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejder modeller for, hvordan klassens time kan implementeres på den enkelte skoler samt et budgetnotat for yderligere understøttelse af klassens time på skolerne gennem fx styrkelse af klasselærer-funktionen, undervisningsmateriale i fælles beslutninger og efteruddannelsesindsatser.

(Stillet af Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre)

Motivering

Forslagsstillerne ønsker at få genindført klassens time som en obligatorisk time for eleverne i alle klasser og på alle årgange ved de Københavnske folkeskoler.

Klassens time giver plads til dialog om klassens sociale liv, konflikthåndtering, samarbejde og fælles beslutninger i et struktureret forum, hvor alle elever bliver hørt. Klassens time kan rammesætte elevernes erfaringsopsamling om deres undervisning og samvær. Klassens time kan sikre konfliktløsning, hvor alle elever tager del og være med til at styrke fællesskaberne, forebygge eksklusion og udvikling af mobning i klasserne. Klassens time kan sikre, at elevrådets vigtigste sager afgøres med inddragelse af alle elever.

En fast klassens time giver også læreren et bedre indblik i klassernes sociale liv og mulighed for at udvikle undervisningen og aktiviteterne, så der kan skabes et større fagligt engagement, et større tilhørsforhold og en større skolemæssig motivation blandt eleverne, For vi ved fra uddannelsesforskningen, at elevernes trivsel bliver bedre og deres faglige engagement bliver større, når de oplever at blive mere inddraget.

Men klassens time kan også både styrke elevernes vilje til at blande sig i politik og deres evne til demokratisk samtale, og dermed understøtte skolens formål om at skulle udvikle elevernes forståelse og ansvarsfølelse for andre mennesker som aktiv deltager i et demokratisk samfund.

Klassens time blev med folkeskoleloven i 2013 erstattet af ’klassens tid’. Timetallet blev bevaret på 30 pr. årgang, men kravene til faste intervaller forsvandt og formålet blev mere uklart. Det har svækket elevernes stemme i skolen og samtidig placeret mange lærere i en umulig position, hvor ansvaret for inddragelsen af eleverne blev forskudt fra skolen til den enkelte lærer, når det ikke længere var en fast del af skolens virke, med klare rammer og prioritering og opbakning fra ledelsens side.

Der har yderligere været en tendens til, at regelmæssige møder for hele klassen forsvinder fra skoleskemaet i udskolingsårene, på trods af at motivationsudfordringer og konflikter mellem eleverne i klasserne samtidig kan vokse sig større i takt med at eleverne bliver ældre. Derfor er det nødvendigt at København nu sender et klart signal, og både stiller krav til og sikrer bedre rammevilkår for, så klassens tid kan blive til hele klassens time.

Danske elever har stor viden om hvordan demokratiet formelt fungerer i Danmark. Det er gentagne gange påvist af den store internationale undersøgelse ICCS. Men i den seneste undersøgelse fra 2022 oplever eleverne desværre også i mindre grad end tidligere skolen som et åbent og motiverende sted for demokratiske samtaler og inddragelse. Derfor er der behov for at skabe bedre rammer for at udvikle et åbent klasserum, hvor eleverne opfordres til at give deres meninger til kende, bliver respekteret for disse meninger, diskuterer med hinanden og lytter til andre. Den almindelig klasseundervisning og pensumbaseret læring kan ikke gøre det alene. De uformelle aktiviteter i skolen, hvor eleverne gør egne erfaringer med demokrati, oplever medindflydelse og bliver inddraget i beslutningsprocesser, der angår deres skolehverdag, er afgørende. Det kan en genindførelse af en obligatorisk klassens time være medvirkende til i de københavnske skoler.

Der er i folkeskoleloven allerede afsat 30 timer årligt til klassens tid. Forslagsstillerne ønsker på den baggrund, at der fremlægges en model for genindførelse af klassens time ved alle kommunens skoler, der både kan gennemføres uden ekstra budgetmidler, og med tilførsel af budget til fx at styrke efteruddannelse og vejledning af lærere gennem fx. styrkelse af klasselærer-funktionen, undervisningsmateriale i fælles beslutninger, og vejledningsmateriale og efteruddannelsesindsatser for lærerne.