Mødedato: 22.04.2026, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om håndtering af kapacitetsudfordringen på Tagensbo Skole

Se alle bilag

Det foreslås,

1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Tagensbo Skole udarbejder en plan og et budgetnotat for kapacitetsudvidelse af skolen i en model, hvor dele af skolebygningerne fra den nedlagte Bispebjerg Skole indgår, og eventuelt andre modeller.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivering

I et notat til BUU forelagt på udvalgsmødet den 17. december 2025 om Tagensbos fremtidige kapacitet siges det, at udvalget har mulighed for at pege på et alternativ til skoledistriktsændringer, jf. bilag 1. Skolens egen ledelse og bestyrelse har svært ved at se, at alene justeringer af distrikt vil løse kapacitetsudfordringerne de næste mange år. Derfor vil det være rettidig omhu at sikre, at udvalget samtidig med det endelige forslag til distriktsændringer også forelægges et supplement til og eventuelt alternativ til forslag om distriktsændringerne for Tagensbo Skole.

Til top