Mødedato: 22.02.2006, kl. 08:15

Supplerende kriterier i forbindelse med tildeling af voksenelevløn til ansøgere til Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Supplerende kriterier i forbindelse med tildeling af voksenelevløn til ansøgere til Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 22. februar 2006

 

 

3.      Supplerende kriterier i forbindelse med tildeling af voksenelevløn til ansøgere til Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

  J.nr. 263215

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget godkender forslag til supplerende kriterier for tildeling af voksenelevløn inden for midlerne til voksenelevløn på i alt 24,9 mio. kr.

 

at      kriterierne evalueres efter andet optag med supplerende kriterier i 2006

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 22. februar 2006

Khaled Mustapha (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag: "Udvalget beder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om finansiering, således at alle på 25 år og derover fra København kan modtage voksenelevløn på SOSU-hjælperuddannelsen. Udgiften finansieres af kontoen til uforudsete udgifter."

 

Forslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

 

 

For

Imod

Undlod

Jan Andreasen, A

 

X

 

Jette Bergenholz Bautrup, A

 

X

 

Jesper Christensen, A

 

X

 

Lars Rasmussen, A

 

X

 

Kasper Johansen, B

 

 

X

 

Majbritt Mamsen, C

 

X

 

Bo Asmus Kjeldgaard, F

 

X

 

Ninna Thomsen, F

 

X

 

Louise Frevert, O

 

 

 

Pia Allerslev, V

 

X

 

Khaled Mustapha, Ø

X

 

 

RESULTAT

1

9

 

 

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt.

 

Khaled Mustapha (Ø) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Enhedslisten beklager, at der ikke kan skaffes midler til voksenelevløn til alle 25-årige og derover på SOSU-uddannelserne. Det vil bidrage til at sikre den øgede rekruttering, der er nødvendig for at få tilstrækkeligt med kvalificeret personale til at løse opgaverne i forhold til byens ældre, handicappede og syge."

 

 

 

RESUME

Som en del af en styrket rekrutteringsindsats på Social- og Sundhedsuddannelserne (SOSU-uddannelserne) har der siden 2003 været et tilbud om voksenelevløn på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen til alle ansøgere, der er fyldt 25 år med bopæl i Københavns Kommune.

 

Rammen til voksenelevløn i 2006 udgør 21,9 mio. kr. Derudover tildeles 3 mio. kr. i støtte til voksenelevløn fra det Regionale Arbejdsmarkedsråd. I alt er der således 24,9 mio. kr. til voksenelevløn i 2006.

Under forudsætning af, at forslaget om overflytning af midler fra budgettet for voksenelevløn til Social- og Sundhedshjælperuddannelsen i 2006 tiltrædes af Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget, vil det være muligt at optage 365 elever med voksenelevløn i 2006.

 

Tilbuddet om voksenelevløn forventes ikke at kunne imødekomme antallet af kvalificerede ansøgere. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler, at der fastsættes yderligere kriterier for tildeling af voksenelevløn samt et pointsystem, således at der objektivt, enkelt og gennemsigtigt kan prioriteres blandt ansøgerne. Forvaltningerne foreslår, at ansøgere, der modtager kontanthjælp, ansøgere, som har udvist stabilitet og haft tilknytning til pleje-, omsorgs- og sundhedsområdet i Københavns Kommune samt ansøgere, som har relevant uddannelse/kompetence på området prioriteres. 

 

Det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg har på møde den 30. november 2005 tiltrådt, at der ved januaroptaget til Social- og Sundhedshjælperuddannelsen i 2006 tildeles voksenelevløn til 75 elever efter først-til-mølle-princippet. Også det følgende optag vil foregå efter først-til-mølle-princippet, indtil de nu foreslåede supplerende kriterier i givet fald godkendes.


 

Til top