Mødedato: 21.11.2012, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Fremlæggelse af 10 anlægsregnskaber

Se alle bilag

Børne- og Ungdomsudvalget forelægges 10 anlægsregnskaber for afsluttede anlægssager, inden disse fremsendes til Økonomiforvaltningen og kommunens Interne Revision.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,

  1. at Børne- og Ungdomsudvalget tager aflæggelsen af 10 anlægsregnskaber til efterretning

Problemstilling

Aflæggelse af anlægsregnskaber skal ske senest i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet jævnfør Indenrigs- og Socialministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommuner.

 

I Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) anvendes budgettet til en given anlægssag primært til rådgivning, indvendig vedligeholdelse, montering og inventar. I BUF er en anlægssag først afsluttet, når de daglige brugere har indkøbt det nødvendige inventar, hvilket godt kan strække sig ud over selve færdiggørelsen af et givent byggeri. Derfor er der sjældent sammenhæng mellem de oplyste ibrugtagningsdatoer og færdiggørelsen af anlægsregnskabet, da ibrugtagningsdatoen henviser til det tidspunkt, hvorfra en given bygning bruges til formålet (institution, skole etc.).

Løsning

Denne indstilling indeholder anlægsregnskaber for 10 afsluttede anlægssager.

Ifølge kommunens kasse- og regnskabsregulativ skal anlægsregnskaber opgøres i regnskabsårets prisniveau for det år, hvor regnskabet aflægges.

Skema 1 viser både det faktiske resultat og resultatet opgjort i regnskabsårets prisniveau. Det faktiske resultat er fundet ved at fratrække faktisk forbrug i BUF fra den oprindelige anlægsbevilling i BUF. Samtidigt vises den samlede anlægsbevilling, som indeholder Kejd’s og BUF´s andele samt bevilling til evt. køb eller leje (deponi).

Skema 2 viser regnskabsforklaringen til de enkelte sager grupperet efter typen af forklaring.

Skema 1


 

 

 

Oprindelig bevilling og resultat i 1.000 kr.

Fremskrevet til prisniveau 2012 og i 1.000 kr.

Anlægssag

BR-dato

Ibrugtagning

Oprindelig bevilling

BUF´s andel

Resultat

Bevilling

BUF´s Andel

Resultat

Solen og Stjernerne, Flytning

30/10-2008

Januar 2010

6.300

600

153

6.865

662

176

Børnegården i Vanløse, udvidelse

19/2-2009

Oktober 2009

8.139

291

90

8.986

317

98

Nørretoppen og Blide, sammenlægning.

15/1-2009

Marts 2010

4.039

237

47

4.377

257

52

Blågård, sammenlægning

15/1-2009

Marts 2010

5.507

213

8

5.968

231

9

Utterslev skole

18/5-2006

Medio 2010

1.400

900

-203

1.659

1.067

-103

Reetablering af Kloden

28/8-2008

November 2009

1.950

1.950

-131

2.187

2.187

-119

Haraldsgården, sammenlægning

15/1-2009

September 2010

991

64

-110

1.074

69

-119

Abel Cathrinesgade 17

19/2-2009

Januar 2010

6.136

977

-229

6.650

1.059

-249

Kettegårds allé 65-67

29/1-2009

Ikke ibrugtaget

8.100

605

292

8.778

656

323

Anlægspuljer 2009

10/6-2009

Løbende, flere projekter i bevillingen

17.701

17.435

517

19.183

18.894

736

Sum

 

 

60.263

23.272

434

65.727

25.399

804

 
Skema 2

Anlægssag

Resultat i 1.000 kr.

Forklaring på mer-/mindreforbrug

Solen og Stjernerne, Flytning

176

Mindreforbruget skyldes, at omkostninger til selve flytningen blev mindre end forventet.

Børnegården i Vanløse, udvidelse

98

Mindreforbruget skyldes, at der ikke blev anvendt så mange midler på inventar, som der var budgetteret med.

Nørretoppen og Blide, sammenlægning.

52

Mindreforbruget skyldes, at der ikke opstod uforudsete udgifter, som der var budgetteret med.

Blågård, sammenlægning

9

Ingen bemærkninger til resultatet. Mindreforbruget er udtryk for budgetteringsusikkerhed, som er normal i anlægssager.

Utterslev skole

-103

Merforbruget skyldes, at der blev anvendt flere midler på undervisningsmidler end budgetteret.

Reetablering af Kloden

-119

Merforbruget skyldes, at der opstod en del uforudsete myndighedskrav, som medførte øgede omkostninger.

Haraldsgården, sammenlægning

-119

Merforbruget skyldes, at det var nødvendigt at investere i nyt telefonanlæg, hvilket ikke var medtaget i budgettet.

Abel Cathrinesgade 17

-249

Merforbruget skyldes, at det var nødvendigt at medtage omkostninger til husleje, hvilket ikke var med i budgettet.

Kettegårds allé 65-67

323

Sagen blev ikke gennemført. Mindreforbruget på sagen skyldes, at sagen blev stoppet inden hele budgettet til projektering var anvendt.

Anlægspuljer 2009

736

Mindreforbruget kan ikke opgøres pr. sag, da bevillingen indeholder mange sager. Mindreforbruget er derfor et udtryk for, at der samlet set blev anvendt mindre end der var budgetteret med. Bilag 10b viser en detaljeret opgørelse.

Økonomi

Ifølge kommunens kasse- og regnskabsregulativ skal anlægsregnskaber opgøres i regnskabsårets prisniveau for det år, hvor regnskabet aflægges. De aflagte regnskaber udviser et samlet netto mindreforbrug på 804.752 kr.. (2012 P/L)

 

Løber et anlægsprojekt over flere år, vil der grundet prisfremskrivningen være en forskel mellem det faktiske resultat og resultatet opgjort i prisniveauet i regnskabsåret. Det faktiske resultat viser her et samlet mindreforbrug på 433.847 kr. Det er den sum kommunens kasse reelt er blevet påvirket med.

 

Efter de gældende principper i bestiller/udførermodellen for anlægssager bærer Børne- og Ungdomsforvaltningen det økonomiske ansvar for den del af anlægssagen, hvor bevillingen er givet til Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvorfor et netto mindre forbrug er med til at finansiere et merforbrug på andre anlægssager hos Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen bærer her det budgetmæssige ansvar for samtlige ovenstående anlægsregnskaber, hvilke udgør et samlet netto mindreforbrug på 804.752 kr. (2012 P/L), svarende til en kassemæssig effekt på kr. 433.847.

 

Kassemæssig dækning for det samlede mer-/mindreforbrug er anvist indenfor Børne- og Ungdomsforvaltningens årlige samlede anlægsramme. Der har de seneste år været overskud eller balance på Børne- og Ungdomsforvaltningens anlægsramme. Mindreforbruget i ovenstående sager er derfor typisk brugt til at dække et merforbrug i andre anlægssager som ikke er medtaget i denne indstilling.

Videre proces

Regnskaberne fremsendes til Økonomiforvaltningen og Intern Revision.

Børne- og Ungdomsforvaltningen forventer at aflægge anlægsregnskaber for ca. 60 afsluttede anlægssager i løbet af efteråret 2012. Med denne indstilling er der aflagt 41 anlægsregnskaber, jf. BUU 30.5.12 (2012-105384), BUU 12.9.12 (2012-113961) og BUU 10.10.12 (2012-133789).

De sidste aflægges på BUU-møde d. 5/12-2012.

 

                                     Else Sommer                  /Knud Langberg

Beslutning

Sagen blev udsat.
Til top