Mødedato: 20.05.2020, kl. 16:00
Mødested: Udv. vær. D - 1.sal, vær. 103

2. anlægsoversigt 2020

Se alle bilag

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til anlægsbudgettet for 2021, herunder overholdelse af måltal.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

  1. at udvalget godkender forvaltningens forslag til prioritering af anlægssagerne i 2021 og dermed overholdelse af måltallet for 2021.

Problemstilling

KL og regeringen indgik torsdag den 26. marts 2020 en aftale om tiltag vedrørende kommunernes økonomi i lyset af COVID-19. Aftalen indeholder en ophævelse af anlægsloftet i 2020.

Økonomiudvalget (ØU) har på den baggrund den 31. marts 2020 besluttet at annullere måltalsstyringen for anlægsudgifter i 2020, og Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) skal med denne indstilling dermed kun forholde sig til overholdelse af anlægsmåltallet for 2021.

Størstedelen af budgettet til de anlægsprojekter, som vedrører BUU, ligger i Byggeri København (ByK) og Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID) under ØU. ØU's prioritering har dermed afgørende betydning for eksekveringen af fx helhedsrenoveringer af skoler samt ny kapacitet af skoler og dagtilbud.

BUF’s anlægsbudget vedrører primært monteringsmidler og lignende, som afhænger af projekter i ByK og KEID, idet midlerne som udgangspunkt først kan bruges fra det år, hvor nye skoler og daginstitutioner ibrugtages.  

Som følge af ØU’s beslutning om at annullere måltalsstyringen for 2020 besluttede BUU på mødet den 29. april 2020 at fremrykke to anlægsprojekter til 2020 for i alt 8,2 mio. kr.

BUU's anlægsmåltal er i 2021 er på 236,1 mio. kr. (2020-pl), hvilket er ca. 0,1 mio. kr. mere end budgettet på 236 mio. kr. (2020-pl), når der tages højde for fremrykningerne til 2020. Forvaltningen foreslår derfor, at der ikke prioriteres yderligere i det indmeldte budget for 2021.

Løsning

Beslutningen om fremrykningerne til 2020 fra den 29. april er indarbejdet i 2. anlægsoversigt og fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Ændringer i anlægsbudget 2020-2022, 2020-pl

Anlægsprojekt

2020

2021

2022

700 juniorklubpladser

2.198

0

-2.198

Lavtskylstoiletter. Vandcase 3

5.994

-5.994

0

I alt

8.192

-5.994

-2.198

Den ene fremrykning til 2020 vedrører investeringsmidler til etablering af lavtskylstoiletter og vandbesparende armaturer. Der fremrykkes i alt 6 mio. kr. til 2020, som bidrager til opfyldelse af udvalgets effektiviseringsmåltal i 2021 med 1,4 mio. kroner. Investeringen er tidligere blevet udskudt til 2021 pga. overholdelse af anlægsmåltal. Derudover fremrykkes ca. 2,2 mio. kr. til etablering af klubfællesskab på Christianshavn.

Før fremrykningerne var BUF’s anlægsbudget i 2021 5,9 mio. kr. højere end måltallet. Ændringerne reducerer budgettet i 2021 med 6,0 mio. kr. og medfører derfor, at måltallet opfyldes for 2021.

På grund af anlægsbudgettets afhængighed til projekter i ByK og KEID er det ikke muligt at fremrykke yderligere midler i BUF til 2020.

Ændringer i BUF-projekter under ØU

ØU besluttede på mødet den 21. april at fremrykke en række BUF-projekter i regi af ByK og KEID. Fremrykningerne fremgår af bilag 1.

ØU har besluttet at fremrykke midler til helhedsrenoveringer på 10 skoler samt til etablering af Fremtiden Fritidstilbud på 6 skoler. Derudover fremrykkes midler til 10 øvrige projekter, herunder planlægningsbevillinger til madskole på Ellebjerg Skole og kapacitetsudvidelse af Frederiksgård Skole, renovering af Damhusengens Skole samt fugtudbedring på Rådmandsgades Skole og Frejaskolen. Endeligt fremrykkes der midler til vedligehold og udskiftning af tage og vinduer på 6 lokationer i byen.

Fremrykningerne til 2020 i ByK og KEID gør det ikke muligt at øge forbruget i BUF i 2020, da det typisk først er muligt at anvende midlerne ved færdiggørelse af ny skole- og daginstitutionskapacitet.

Fremrykningen af projekterne er prioriteret mellem BUF og ØKF og indebærer et afledt behov for genhusning. Forvaltningen vil sammen med ByK frem mod budget 2021 vurdere behovet for genhusning. Genhusningsproblematikken er relevant for alle projekter, men særligt for specialskolerne Frejaskolen, Peder Vedels Skole og Strandparkskolen.

For anlægsprojekterne på Nørre Fælled Skole og Blågårds Skole er der gennemført en planlægningsfase for kombineret helhedsrenovering og kapacitetsudvidelse. I overførselssagen 2019/20 blev det besluttet at annullere kapacitetsudvidelserne i lyset af seneste behovsprognose, og der skal derfor foretages en fornyet planlægning af projekterne.

ByK og KEID planlægger ikke at foretage yderligere ændringer i BUF-projekter ifm. 2. anlægsoversigt.

Økonomi

Intet yderligere.

Videre proces

Indstillingen er BUF's bidrag til 2. anlægsoversigt, som forelægges for Økonomiudvalget i juni 2020. Økonomiudvalget behandler i alt 4 anlægsoversigter i 2020. Hvis der opstår yderligere behov for, at BUU skal tage stilling til Børne- og Ungdomsforvaltningens anlægsprojekter i 2021, forelægges det for BUU, så det kan indgå i anlægsoversigterne.

 

Tobias Børner Stax                                                 /                 Sti Andreas Garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 20. maj 2020:

Indstillingen blev godkendt.

Til top