Mødedato: 20.02.2019, kl. 10:30
Mødested: Comwell Borupgaard, Nørrevej 80, 3070 Snekkersten

Medlemsforslag om skoledistriktet ved Utterslev Skole

Det foreslås,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget anmoder Børne- og Ungdomsforvaltningen om at vende tilbage til udvalget med en redegørelse vedr. de samlede muligheder, der er for at afhjælpe elevpresset på Utterslev Skole, herunder ændring i skoledistriktet, udbygning af nuværende skole etc. samt hvilke konsekvenser de enkelte løsninger har for andre skoler i området 

(Stillet af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti)

Motivation

Børne - og Ungdomsudvalget behandlede skoledistrikter i Utterslev/NV i foråret 2018, og der kom en midlertidig løsning på plads, som skal genbesøges her i foråret 2019. For at sikre et gedigent beslutningsgrundlag, bør vi allerede nu se på hvilke løsningsmuligheder, der findes. 

 

Beslutning

Medlemsforslaget blev godkendt, idet forvaltningen vender tilbage til udvalget med en egentlig sag på udvalgsmødet den 24. april 2019. Forinden giver forvaltningen - på et udvalgsmøde - en kort mundtlig redegørelse om løsningsmulighederne.
Til top