Opfølgning på medlemsforslag i BUU om indsats for afgangseksamen til udsatte og anbragte unge

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget tager stilling til, om forvaltningen skal udarbejde et budgetnotat til brug for forhandlingerne om OFS 2025-26 om en foranalyse, der bl.a. skal afdække opmærksomhedspunkter og risici samt forudsætninger for en bæredygtig model i samarbejde med Socialforvaltningen (SOF), jf. løsningsafsnittet og
2. at "Medlemsforslag om indsats for afgangseksamen til udsatte og anbragte unge" besluttet i BUU den 5. februar 2025 hermed er håndteret.

Problemstilling

Medlemsforslaget fra den 5. februar 2025 pålagde BUF, efter dialog med SOF og Den Sociale Investeringsfond, at vende tilbage til udvalget med en afdækning af mulighederne og forudsætningerne for at implementere et forsøg efter inspiration fra Aarhus Kommune med konceptet "Lær for Livet". Medlemsforslaget var bl.a. motiveret af; at Den Sociale Investeringsfond betaler hele indsatsen indledningsvist, og at Aarhus Kommune løbende betaler tilbage, såfremt der opnås et positivt resultat med indsatsen. Det er oplagt, at Københavns Kommune ligeledes undersøger mulighederne for investeringer i indsatsen for en afgangseksamen til alle unge. På den baggrund stiller vi dette medlemsforslag.

Lær For Livet er et landsdækkende læringsprogram målrettet udsatte og anbragte børn og unge med almindelige læringsforudsætninger. Programmet kombinerer årlige læringscamps med individuel mentorstøtte og tæt brobygning mellem barnet, skolen og hjemmet. Formålet er at styrke deltagernes faglige kompetencer, motivation og trivsel med henblik på at øge andelen, der gennemfører folkeskolens afgangseksamen og efterfølgende uddannelse. I Aarhus har programmet vist positive resultater, bl.a. højere beståelsesprocent ved folkeskolens afgangsprøve (FSA), bedre karakterer og øget trivsel.

Andelen af københavnske elever, der ikke består dansk og matematik ved FSA, er steget siden 2019. I 2024 var andelen 10,9 % af eleverne, mod 6,9 % før Corona. Risikoen for ikke at bestå er særligt høj blandt børn og unge i udsatte positioner og blandt anbragte børn. Manglende afgangseksamen er en af de mest afgørende faktorer i forhold til unges risiko for at ende uden for uddannelse og beskæftigelse.

Løsning

Forvaltningen har været i dialog med Aarhus Kommune om deres erfaringer med og evaluering af indsatsen, med Socialforvaltningen om det eksisterende samarbejde med Lær For Livet og perspektiver på en ny indsats. Forvaltningen har derudover været i tæt dialog med Lær For Livet og Den Sociale Investeringsfond, og med afsæt i modellen fra Aarhus undersøgt en mulig forsøgsmodel i en københavnsk kontekst.

Medlemsforslaget indebærer et forslag om at organisere forsøgsmodellen som en social effektinvestering i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond. På baggrund af forvaltningens dialog med de førnævnte parter er investeringen i forsøget indledningsvist anslået til 24,2 mio. kr. over fem år for 100 børn, hvoraf kommunen potentielt bidrager med 10 mio. kr. og resten søges finansieret af Den Sociale Investeringsfond og eventuelt øvrige fonde og puljer. Dette beløb skal fastlægges mere præcist i foranalysen. I en resultatbaseret model som denne vil tilbagebetaling til investor kun ske ved opnåede resultater (i bilag 1 og 2 uddybes Lær for Livet og Den Sociale Investeringsfonds rammer og model).

Potentielle besparelser

De forventede besparelser stammer primært fra færre og kortere anbringelser samt et reduceret behov for sociale og specialiserede foranstaltninger. Disse besparelser ligger overvejende inden for SOF’s område, da det er her udgifterne til anbringelser, botilbud og øvrige sociale indsatser afholdes. Hertil kommer gevinster ved at flere gennemfører folkeskolens afgangseksamen og starter på ungdomsuddannelse. Resultater, der ligger indenfor BUF’s område, men ikke medfører besparelser. Gennemførsel af FSA og ungdomsuddannelse øger igen sandsynligheden for beskæftigelse og mindsker risikoen for offentlig forsørgelse, hvilket knytter an til Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningens (BIF) område. Staten opnår gevinster gennem højere skatteindtægter og lavere overførselsudgifter, mens evt. kriminalitetsfald bidrager til mindre belastning af både kommunale og statslige ressourcer. Lavere udgifter til sundhed vil tilfalde regionen.

De direkte økonomiske gevinster for BUF er derfor, isoleret set, begrænsede.

Behov for foranalyse

Erfaringer fra både Aarhus Kommune og tidligere københavnske indsatser viser, at en bæredygtig model forudsætter en klart afgrænset målgruppe, tydelig rollefordeling mellem involverede aktører, tilstrækkelig administrativ kapacitet samt forankring i skoledagen. Hertil kommer behovet for tidlig juridisk og datamæssig afklaring, især når civilsamfundsaktører indgår i tæt samarbejde med skoler og familier, samt udvikling af en realistisk finansieringsmodel, der afvejer høje opstartsomkostninger og usikre langsigtede effekter. Disse forhold er uddybet i bilag 3.

En foranalyse kan danne grundlag for videre prioritering af ressourcer til en eventuel indsats og kortlægge mulighederne for finansiering. Forvaltningen vurderer at det vil være muligt at udføre foranalysen i løbet af 2026, med henblik på en efterfølgende afrapportering til udvalget.

Opmærksomhedspunkter som indgår i foranalyse

• Høj effekt – høj pris: Selvom evalueringer viser faglige gevinster, er indsatsen relativt ressourcekrævende. I foranalysen bør der tages stilling til, om der kan opnås effekt for en større gruppe børn.
• Kompleks målgruppe: Målgruppen er vanskelig at fastholde, bl.a. fordi der ofte opleves ustabilitet i anbringelsesforløb, hyppige skoleskift, lav skolemotivation og praktiske barrierer i forhold til deltagelse i camps og mentorforløb.
• Ressourcekrævende implementering: Samarbejdet med Lær For Livet har i både Aarhus og SOF været forbundet med udfordringer, herunder en stor koordineringsopgave i forvaltningen, uklarhed om målgruppen og utilstrækkeligt afklarede ansvarsforhold
• Langsigtede effekter: En del af effekterne indtræder sent og på tværs af sektorer, hvilket gør business casen og resultatbaseret betaling vanskelig
• Dårlige erfaringer med lignende tiltag: Børne- og Ungdomsforvaltningens lignende projekter, Gejst og Københavner Akademiet, havde begrænset dokumenteret varig effekt. Flere deltagere oplevede et fald i motivation efter forløbet.
• Høje juridiske og organisatoriske krav: Aarhus Kommune brugte betydelige ressourcer på at afklare juridiske forhold om rammer for datasikkerhed og kontakt mellem børn og voksne.
• Uprøvet finansieringsmodel i København: Konstruktionen med social effektinvestering er endnu ikke afprøvet i en københavnsk kontekst. Erfaringerne fra Aarhus har været blandede, og der vil være behov for grundig afklaring af model, incitamenter, organisering samt hvordan eventuelle besparelser tilbageføres til Den Sociale Investeringsfond.

Politisk handlerum

Udvalget kan vælge at tage forvaltningens afdækning til efterretning og afslutte behandlingen af medlemsforslaget uden videre foranalyse. Dermed vil forsøget heller ikke kunne sættes i gang. Alternativt kan udvalget bede forvaltningen udarbejde et budgetnotat på en foranalyse til forhandlingerne om OFS 2025-26. Løftes et evt. budgetønske om foranalyse ikke ved disse forhandlinger, bortfalder sagen automatisk.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Intet yderligere.

Tobias Børner Stax                                     Mette Seneca Kløve