Mål for søgning til ungdomsuddannelserne (UDSAT SAG)
Som følge af Folketingets aftale ”Fra folkeskole til faglært” fra november 2018 skal kommunerne fra 2020 udarbejde lokale måltal for søgning til ungdomsuddannelserne og præsentere disse samt de seneste års søgetal til ungdomsuddannelserne på kommunernes hjemmeside. Københavns Kommune skal dermed fastsætte måltal for søgning til ungdomsuddannelserne.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. At udvalget fastsætter målet for søgningen til ungdomsuddannelserne som 1. prioritet efter 9. og 10. klasse til henholdsvis a) 20 pct. søger erhvervsuddannelserne, b) 75 pct. søger de gymnasiale uddannelser og c) 5 pct. søger øvrige uddannelser.
Problemstilling
Kommunen skal en gang årligt fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever efter 9. og 10. klasse. Måltallene skal fastsættes i tre kategorier:
- Erhvervsuddannelserne, både eud og eux
- Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige
- Øvrige uddannelser (bl.a. FGU og STU)
Der er fastsat et nationalt mål om at mindst 25 pct. søger erhvervsuddannelserne direkte efter 9. og 10. klasse i 2020 og at søgningen hæves til 30 pct. i 2025. Udvalget har i forbindelse med strategien ”Vores børn – vores ansvar” sat som mål at 20 pct. skal være på erhvervsuddannelse 15 måneder efter folkeskolen.
Hvis det aktuelle søgetal til erhvervsuddannelser er under 10 pct., skal kommunerne udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen skal beskrive, hvilke initiativer der iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannelser.
Tabel 1 - Den aktuelle søgning i Københavns Kommune:
|
(pct.) |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
|
Søgning til erhvervsuddannelserne
|
12,6 |
12,6 |
12,8 |
11,4 |
|
Søgning til gymnasiale uddannelser
|
80,3 |
80,0 |
81,9 |
80,4 |
|
Søgning til øvrige
|
7,2 |
7,4 |
5,3 |
8,2 |
Der var i 2020 i alt 4.772 elever i Københavns Kommune, der søgte uddannelse efter 9. og 10. klasse.
En del af ansøgerne vil ikke umiddelbart kunne begynde på de uddannelser de har søgt som 1. prioritet, da der både er adgangskrav til EUD (2 i danske og matematik samt bestået folkeskolens afgangseksamen) og til de gymnasiale uddannelser (4 i gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen). Der er dog også mulighed for at blive optaget uden adgangskravene via. samtale og optagelsesprøve.
Løsning
Måltal
Udvalget har i forbindelse med strategien frem til 2021 ”Vores børn – fælles ansvar” sat målet, at 20 pct. af de unge går på erhvervsuddannelse 15 måneder efter folkeskolen, og at 20 pct. har gennemført en erhvervsuddannelse 5 år efter folkeskolen. For at nå de strategiske mål skal søgningen til erhvervsuddannelserne hæves fra det aktuelle niveau og foreslås sat til 20 pct.
Der er ikke fastsat mål for søgningen eller fastholdelse på de gymnasiale uddannelser. Konsekvensen af en målsætning om 20 pct. i erhvervsuddannelser vil være, at færre unge i København skal søge gymnasiale uddannelser. Forvaltningen anbefaler derfor, at målet sættes til 75 pct. som konsekvens af, at målet for søgning til erhvervsuddannelser sættes til 20 pct., og et mål om mindre end 5 pct. på øvrige uddannelser (FGU, STU mm.) ikke vurderes som muligt at nå. Alle unge skal angive uddannelsesønske ved afslutning af folkeskolen.
Øvrige uddannelser indbefatter den nye Forberede GrundUddannelse (FGU) og Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Forvaltningen anbefaler et mål på 5 pct. da der vil være en mindre andel af de unge der ikke er klar til en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen.
Alternative måltal
Alternativt kan målene tage udgangspunkt i den nuværende søgning. Således kunne målet for søgningen sættes til at øge søgningen med fx ca. 1 procentpoint til erhvervsuddannelserne (til 12,5 pct.), stort set fastholde søgningen til gymnasiale uddannelser (på ca. 80 pct.) og stort set fastholde søgningen til øvrige uddannelser (på ca. 7,5 pct.).
Der skal som følge af lovgivningen fastsættes mål årligt.
Arbejdet med målene
Målene og tallene for søgning skal jf. lovgivningen formidles på kommunens hjemmeside. Derudover foreslår forvaltningen, at målene for søgningen indgår i kvalitetsrapporten, der forelægges BUU hvert andet år.
Københavns Kommune er ikke forpligtet til at lave en handleplan for søgningen til erhvervsuddannelserne da den aktuelle søgning er over 10 pct. Udvalgets strategi og de greb der indgår i strategien er nogle af de handlinger der skal understøtte målet om, at flere søger mod erhvervsuddannelser. Derudover har budgetpartnerne i budget 2018 og budget 2019 afsat midler til, at styrke udskolingen og samarbejde mellem skoler og virksomheder bl.a. med henblik på at styrke de erhvervsfaglige kompetencer og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Senest 1. marts skal elever i 9. og 10. klasse søge til ungdomsuddannelserne.
Som følge af lovgivningen skal der sættes måltal for søgningen i 2020 som det sker med denne sag. Senest ved udgangen af marts 2021 skal udvalget igen fastsætte måltal.
Tobias Børner Stax / Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 16. december 2020:
Ø stillede ændringsforslag om følgende at-punkt til erstatning for indstillingens at-punkt:
"1. At udvalget fastsætter målet for søgningen til ungdomsuddannelserne som 1. prioritet efter 9. og 10. klasse til henholdsvis a) 15 pct. søger erhvervsuddannelserne, b) 80 pct. søger de gymnasiale uddannelser og c) 5 pct. søger øvrige uddannelser".
Ændringsforslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 5 medlemmer: C, V, Ø og Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti
Imod stemte 6 medlemmer: A, B, F og O.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Herefter blev indstillingen godkendt uden afstemning.
F ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket A, B og O tilsluttede sig: "Vi støtter målene i Børne- og Ungdomsudvalget strategi for søgning til ungdomsuddannelserne, men målene kræver, at vi hurtigt får besluttet flere indsatser for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne, så målene giver mening. Vi skal styrke de praktiskbetonede arbejdsformer i folkeskolen og genoverveje, hvordan ungdomsuddannelser er opdelt".
C, V, Ø og Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi mener ikke, at forvaltningen bør bede uddannelsesvejledningen om at skrue ned for valget af gymnasiale ungdomsuddannelser, men snarere bør placere det senere tilvalg af en erhvervsuddannelse som en fin mulighed. Dermed vil der ikke formidles en opfattelse af, at den ene af de to uddannelser opfattes som spild eller dobbeltuddannelse, men vi ville tværtimod sende et signal om, at vi ser det som en positiv styrkelse af ungdommens almendannelse - og samtidig fastholde ønsket om, at flere unge københavnere bliver faglærte.”