Mødedato: 16.08.2023, kl. 09:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

2. Regnskabsprognose 2023

Se alle bilag

2. regnskabsprognose for Børne- og Ungdomsudvalgets regnskab 2023 viser et forventet merforbrug på 173,0 mio. kr. inkl. ukrainerelaterede udgifter. Udvalget skal med denne indstilling tage stilling til håndteringen heraf.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

  1. at udvalget godkender 2. regnskabsprognose for 2023.

Problemstilling

Det forventede regnskab viser på nuværende tidspunkt et merforbrug på 173,0 mio. kr. Udgifterne forbundet med ukrainske fordrevne er opgjort til 71,2 mio. kr., der forventes dækket ved de kommende budgetforhandlinger. Ses der bort fra ukrainerelaterede udgifter, forventes der et merforbrug på 101,8 mio. kr.

Det forventede merforbrug er ca. 50 mio. kr. lavere end ved 1. prognose, hvilket delvist skyldes den ekstraordinære besparelse på 0,75%, som udvalget besluttede. Det er primært strukturelle udfordringer med stigende aktivitet på efterskoler, specialområdet, dagområdet mv., der driver merforbruget.

Forventningen forelægges efterfølgende Økonomiudvalget (ØU).

Løsning

Det samlede forventede regnskabsresultat 2023 på 173,0 mio. kr. er udspecificeret i tabel 1.

Tabel 1: Forventet regnskabsresultat 2023 (mio. kr.)

Bevillingsområde

(mio. kr.)

Forventet korrigeret budget

Forventet forbrug i alt

Forventet

resultat

Heraf

udgifter

til Ukraine

Forventet resultat ekskl. Ukraine

Dagtilbud

5.183,6

5.247,6

-64,0

17,3

-46,7

Specialdagtilbud

400,8

405,3

-4,5

0,2

-4,3

Undervisning

4.474,8

4.554,0

-79,2

48,3

-30,9

Specialundervisning

1.265,6

1.290,1

-24,5

1,9

-22,6

Sundhed

362,1

362,8

-0,7

1,5

0,8

Administration

252,0

252,1

-0,1

2,0

1,9

I alt

11.938,9

12.111,9

-173,0

71,2

-101,8

Det forventede forbrug i tabel 1 indeholder udgifter som følge af fordrevne ukrainere. Fraregnes disse udgifter er der et forventet samlet merforbrug på 101,8 mio. kr.

Merforbruget er ca. 50 mio. kr. mindre end ved 1. regnskabsprognose. Ændringen skyldes hovedsageligt, at det forventede merforbrug til energi er faldet, og at den etårige rammebesparelse på 0,75 pct. af budgettet (ca. 65,0 mio. kr.), som udvalget besluttede med 1. regnskabsprognose, har påvirket det forventede forbrug. Udgifter til stigende energipriser er til forskel fra 1. prognose indeholdt i det forventede forbrug.

Merforbruget skyldes primært, at en større andel af de københavnske børn og unge bruger forvaltningens tilbud. På dagtilbudsområdet er det særligt vuggestuer og klubber, mens det på undervisning bl.a. er flere unge i 10 klasse på efterskole. Samtidig er der fortsat økonomiske udfordringer på specialområdet.

Hovedforklaringerne på det forventede regnskabsresultat er beskrevet i indstillingen, mens der i bilag 1 er mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillingsniveau. Bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen (ØKF).

Ordinær drift

Ordinær drift er forventningen til årets forbrug og aktivitet, hvor der ses bort fra den decentrale opsparing. Som det ses af tabel 2, er der en strukturel ubalance på den ordinære drift på 103,5 mio. kr. ekskl. Ukrainerelaterede udgifter.

Tabel 2. Ordinær drift og Udgifter til Ukraine

Bevillingsområde

(mio. kr.)

Udgifter til Ukraine

Ordinær drift (ekskl. Ukraine)

Dagtilbud

17,3

-54,6

Specialdagtilbud

0,2

-3,3

Undervisning

48,3

-21,0

Specialundervisning

1,9

-25,8

Sundhed

1,5

0,8

Administration

2,0

0,4

I alt

71,2

-103,5

Det er særligt på dagtilbud, undervisning, og specialområdet, at der er merforbrug.

På dagtilbudsområdet skyldes det forventede merforbrug primært, at der er flere børn end budgetteret, der bruger forvaltningens tilbud. Faldet i børnetallet, særligt de 0-årige, har ikke medført et tilsvarende fald i antallet af børn indskrevet i dagtilbud, mens BUF's budget er blevet nedskrevet (demografireguleret) på baggrund af det lavere børnetal. Samtidig er der flere børn end budgetteret i fritids- og juniorklubber. Endelig er der forventede merudgifter til udflytterkørsel på 7,0 mio. kr., forlængelse af pavillonleje på 6,0 mio. kr. samt merudgifter til ledig kapacitet på dagtilbud, som kan estimeres til ca. 13,0 mio. kr.

På undervisningsområdet skyldes merforbruget primært flere udgifter til efterskoleelever på 17,7 mio. kr. samt stigende aktivitet på modtageklasser og sygeundervisning på samlet set 8,6 mio. kr.

På specialområdet er der fortsat voksende økonomiske udfordringer med flere børn med mere komplekse problemstillinger. Der blev i Overførselssagen 2022-23 givet en etårig bevilling på 25,1 mio. kr. til specialområdet i 2023, som blev fordelt mellem specialdagtilbud og specialundervisning. Tilførslen løser ca. halvdelen af den økonomiske udfordring i 2023, og der er derfor fortsat et merforbrug på specialområdet, hvoraf befordring udgør 11,4 mio. kr. Da bevillingen er etårig, vil udfordringen i 2024 vokse med de midlertidigt bevilligede midler på 25,1 mio. kr., jf. sagen om ’Styrket trivsel for københavnske børn og unge’, som blev behandlet i BUU 21.06.23.

Decentral opsparing

Den decentrale opsparing dækker over skoler og institutioners samlede opsparing og gæld. De decentrale enheder forventer selv, at den decentrale opsparing reduceres fra 71,3 mio. kr. i regnskab 2022 til -23,0 mio. kr. i regnskab 2023.

Opsparingen på skoler og dagtilbud fremgår af tabel 3. De almene skoler forventer at have en gæld på 33,1 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til en gæld på 2,9 mio. kr. i regnskab 2022. På dagtilbudsområdet ses et fald i opsparingen fra 73,9 mio. kr. i regnskab 2022 til en forventet opsparing på 7,9 mio. kr. i 2023.

Tabel 3. Decentral opsparing 2022 og 2023

Bevillingsområde

(mio. kr.)

Decentral

opsparing

1. prognose

2022

Decentral opsparing

2. prognose 2022

Decentral opsparing

3. prognose 2022

Decentral opsparing i R22

Decentral opsparing 1. prognose 2023

Decentral opsparing i 2. prognose 2023

Dagtilbud

52,3

53,4

61,6

73,9

21,6

7,9

Specialdagtilbud

2,4

-4,0

-0,1

-1,3

1,3

-1,0

Undervisning

18,7

10,0

-24,0

-2,9

-30,5

-33,1

Specialundervisning

9,7

-1,7

4,7

1,3

4,2

3,2

Sundhed

0,8

-2,0

1,7

0,8

4,8

0,0

Administration

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

I alt

83,9

55,8

43,9

71,8

1,4

-23,0

Håndtering af forventet merforbrug

Forvaltningen anbefaler ikke, at udvalget på nuværende tidspunkt vedtager flere kompenserende besparelser. Der er fortsat usikkerheder forbundet med udviklingen i forbruget. Det kan fx være, at aktiviteten er overestimeret, eller at skoler og institutioner ikke bruger så meget af deres opsparing, som de har indberettet. Derudover må det forventes, at en yderligere reduktion af skoler og institutioners budgetter ikke vil medføre en tilsvarende reduktion i det forventede forbrug.

Hvis der frem mod årets afslutning fortsat forventes et merforbrug, så skal udvalget ansøge om at optage et internt lån til finansiering af merforbruget i 2023. Det skyldes, at udvalget i henhold til kommunens bevillingsregler ikke må overskride den samlede driftsramme. Lånet skal godkendes af ØU og Borgerrepræsentationen (BR), og kan kun gives, hvis der samtidig tilvejebringes servicemåltal samlet set i kommunen. Tilbagebetalingstiden på interne lån er som udgangspunkt 6 år, og afdragene skal finansieres med ekstra besparelser og effektiviseringer fra 2024.

Politisk handlerum

Udvalget kan vælge at godkende indstillingen og afvente udviklingen frem mod 3. regnskabsprognose, som behandles den 15. november 2023. Udvalget kan også vælge at beslutte yderligere besparelser for at reducere merforbruget samt foretage opbremsninger som fx ansættelsesstop.

Økonomi

Intet yderligere. 

Videre proces

Regnskabsprognosen for 2. kvartal for hele kommunen behandles i ØU den 23. august 2023.

 

Tobias Børner Stax                                  Sti Andreas Garde

 

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 16. august 2023:

Indstillingen blev godkendt.

Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket resten af udvalget tilsluttede sig:

”Vi mener, at Københavns regulering af budgetposter efter demografi ikke blot bør tage højde for det samlede antal børn og unge men tage afsæt i det faktiske antal af børn og unge, der anvender kommunalt finansierede velfærdstilbud, således at serviceniveauet kan fastholdes, når der er stigende søgning til vuggestuer, efterskoler, fritidsklubber, specialtilbud etc.”

Til top