Mødedato: 14.11.2007, kl. 08:15

Høring om Grønne budgetter 2009

Se alle bilag

Høring om Grønne budgetter 2009

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. november 2007

 

 

10.      Høring om Grønne budgetter 2009  J.nr. 2007-87557

 

 

 

Udvalget skal tage stilling til forslag til høringssvar om Teknik- og Miljøudvalgets forslag om "Grønne Budgetter 2009".

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1.  at udvalget godkender forslag til høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget.

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har på sit møde den 3. oktober 2007 behandlet forslag om "Grønne Budgetter 2009 " og besluttet at sende forslaget i høring. Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til forslag om, at økologi, miljøcertificering og CO2-reduktion prioriteres som miljøindsatsområder i Københavns Grønne Budgetter for budgetåret 2009.

 

Løsning

Børne- og Ungdomsforvaltningen forslår følgende høringssvar:

"Børne- og Ungdomsudvalget kan tiltræde forslaget om, at økologi, miljøcertificering og CO2-reduktion prioriteres som miljøindsatsområder i Københavns Grønne Budgetter for budgetåret 2009.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har med de nuværende omlagte institutioner opnået en økologiprocent på 73 %, og mangler at få omlagt 277 daginstitutioner, 193 fritidshjem- og klubber samt hjemkundskab på alle skoler.

Børne og Ungdomsudvalget vurderer, at Agenda 21 planen 2008-11´s målsætning om, at Børne- og Ungdomsforvaltningens skoler og institutioner skal opnå en økologiprocent på 75 % i 2011, er realistisk.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har miljøcertificeret 100 skoler og institutioner, og forventer at yderligere 200 institutioner er miljøcertificeret i 2009.

Børne- og Ungdomsudvalget gør opmærksom på, at Børne- og Ungdomsforvaltningen først vil have miljøcertificeret alle kommunale enheder i 2011.

Børne- og Ungdomsforvaltningen planlægger flere aktiviteter og indsatser frem til udgangen af 2009, som vil kunne give en reduktion af CO2-udledningen. Aktiviteter og indsatser kommer til at omfatte miljøledelsesarbejdet på skoler og institutioner, klimakonferencen 2009 med vægt på børn og unges handlekompetence og energirigtige løsninger ved nybygning og renovering af skoler og institutioner.  

Børne- og Ungdomsudvalget vurderer, at Børne- og Ungdomsforvaltningen i takt med indførelse af miljøledelse i forvaltningen og renovering af skoler og institutioner vil kunne reducere CO2-udledningen."

 

Økonomi

Børne- og Ungdomsforvaltningen vurderer, at forslagets prioritering af økologi og CO2-reduktion ikke vil medføre budgetmæssige meromkostninger for forvaltningen i 2009.

Forvaltningen vurderer, at forslagets prioritering af miljøcertificering vil medføre budgetmæssige meromkostninger for forvaltningen i 2009. Børne- og Ungdomsudvalget har ikke taget stilling til finansiering af miljøcertificering for budgetåret 2009.

 

Videre proces

Indstillingen genbehandles i Teknik og Miljøudvalget med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

1.      Høringsmateriale fra TMU

 

 

 

                                                Else Sommer                   Jan Dehn

 

 



 

Til top