2. regnskabsprognose

Udvalget skal tage stilling til 2. regnskabsprognose samt til håndtering af forventet merforbrug på den ordinære drift i 2019.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender 2. regnskabsprognose for 2019
2. at udvalget godkender, at det forventede merforbrug på den ordinære drift i 2019 håndteres ved en ekstraordinær besparelse på i alt 30,8 mio. kr. i 2019 for at sikre en økonomi i balance

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget skal melde forventninger til det samlede regnskabsresultat til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i tre kvartalsvise regnskabsprognoser i henholdsvis maj, august og november. Nu fremlægges den 2. regnskabsprognose med forventningen til regnskabsresultatet for 2019. Forventningen er baseret på forbrug og aktiviteter i de første 6 måneder af året. I indstillingen kommenteres de væsentligste afvigelser, forvaltningens anbefaling til udmøntning af ekstraordinær besparelse fremgår af bilag 1, mens mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillingsniveau fremgår af bilag 2. Bilag 3 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen.

Generelt gælder det, at udvalget er forpligtiget til at overholde budgettet. Det betyder, at udvalget ikke må overskride budgettet, og merudgifter skal opvejes af kompenserende besparelser inden for udvalgets ramme. 

Løsning

Af tabel 1 nedenfor fremgår forventningen til det samlede resultat ved 2. prognose. Samlet set forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. i 2019. Heraf forventes 39,1 mio. kr. i decentral opsparing (skoler og institutioners opsparing), mens der forventes et merforbrug på den ordinære drift på 41,1 mio. kr.

Tabel 1: Forventet regnskabsresultat 2019

Decentral opsparing

Som det fremgår af tabel 1, er forventningen ved 2. prognose, at den decentrale opsparing udgør 39,1 mio. kr. ved udgangen af 2019. Den decentrale opsparing dækker over enheder med opsparing og gæld.

Som omtalt i 1. prognose afspejler budgettildelingen på energiområdet ikke det faktiske forbrug til el og varme for flere skoler og institutioner. Desuden er der indarbejdet effektiviseringer, som ikke forventes at kunne realiseres blandt andet på grund af udskydelse af anlægsinvesteringer. Forvaltningen har iværksat en analyse af energiområdet. Som resultat af denne forventer forvaltningen et merforbrug på 13 mio. kr. i 2019, som håndteres decentralt. Det forventede merforbrug er derfor indarbejdet i forventningen til den decentrale opsparing på 39,1 mio. kr.

Ordinær drift

Ved 2. prognose forventes et merforbrug på den ordinære drift på 41,1 mio. kr. Dette merforbrug skal ses i sammenhæng med den ekstraordinære besparelse på 66,9 mio. kr. i forbindelse med budgetudmeldingen, som udvalget besluttede i november 2018 for at sikre et budget i balance. Der er således for 2019 samlet set tale om en forventet budgetmæssige ubalance ved 2. prognose på 108 mio. kr.

Den budgetmæssige ubalance og det deraf følgende forventede merforbrug kan i store træk forklares med flere børn end budgetteret i særligt de almene skoler og specialtilbud, og overført merforbrug fra 2018 jf. tabel 2 og 3. 

 Tabel 2: Forventet resultat af ordinær drift 2019

Som det fremgår af tabel 3, forventes der 20,0 pct. flere børn i specialundervisningstilbud og 2,6 pct. flere i almen undervisning end budgetteret. Samlet set forventes de flere børn at medføre en merudgift i 2019 på 77,4 mio. kr. En stigning på 19,9 mio. kr. fra budgetudmøntningen jf. tabel 2.

Tabel 3: Forventet aktivitetsafvigelse 2019

I forbindelse med forhandlingerne om budget 2020 søger forvaltningen om dækning af den økonomiske udfordring på specialområdet som følge af stigende dækningsgrader og aktivitet. Derudover fremlægger forvaltningen sammen med Økonomiforvaltningen en supplerende model for regulering af demografitildelingen, så der også reguleres for ændringer i dækningsgrader og ikke kun demografien på det almene undervisningsområde.

Opfølgning og korrigerende handlinger

Forvaltningen har på baggrund af resultatet af 2. prognose opdateret udfordringen på specialområdet for 2019 på kommunens risikoliste. Det fremgår nu med 48,6 mio. kr., der udgør det forventede merforbrug på ordinær drift på specialområdet i 2. prognose jf. tabel 1. 

Der er en strukturel ubalance i økonomien, der dels vil kræve handling på kort sigt i forhold til indeværende år og det forventede merforbrug ved 2.prognose, dels kræve handling i forbindelse med budget 2020. Et evt. merforbrug på den ordinære drift ved årets afslutning vil overføres til næste år og skal håndteres af udvalget i forbindelse med udmeldingen af budget 2020. Der må ikke budgetteres med et merforbrug.

I forhold til nærværende sag om 2. prognose anbefaler forvaltningen, at udvalget foretager korrigerende handlinger for at sikre en økonomi i balance i 2019. Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at der ved 2. prognose sker en delvis håndtering af merforbruget på den ordinære drift. Som udtryk for rettidig omhu og i lyset af den usikkerhed som efter 2. prognose fortsat gælder for resten af året anbefales at gennemføre en ekstraordinær besparelse på 30,8 mio. kr. svarende til 75 pct. af det forventede merforbrug efter nedenstående model, der også er yderligere beskrevet i bilag 1:

1) Budgettet til specialskolerne og specialdaginstitutioner reduceres med 5,5 mio. kr. Reduktionen udmøntes for det første ved en reduktion af bevillingen til ledelse og administration på 2,5 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der en højere bevilling til ledelse og administration end på det almene område, og der foreslås en bevilling på niveau med det almene område. Derudover foretages en generel reduktion på 3,0 mio. kr. af budgetterne til de specialskoler, som har elever med ADHD og autisme (kat. 3). De 3,0 mio. kr. svarer til ca. 250.000 kr. pr. skole. Modellen herfor er beskrevet nærmere i bilag 1.

2) Det resterende forventede merforbrug på 25,3 mio. kr. håndteres ved, at alle enheders budgetter reduceres med en lige andel. Det vil sige, at skoler og klynger på både det almene og specialområdet, samt bydækkende enheder, områderne og centrale kontorer bidrager. Det vil påvirke en gennemsnitlig skole eller en klynge med en reduktion af budgettet på ca. 0,3 pct. Det svarer på almene skoler i gennemsnit til ca. 92.000 kr. og ca. 211.000 kr. i gennemsnit på de kommunale klynger.

I tabel 4 fremgår det, hvor meget de enkelte bevillingsrammer reduceres med.

Tabel 4: Ekstraordinær besparelse på 30,8 mio. kr. fordelt på bevillingsområder i 2019

Foretages der ikke korrigerende handlinger på nuværende tidspunkt, vil udvalget blive pålagt af ØU at bringe økonomien i balance inden næste prognose. Dette kan ske ved at søge om et internt lån til dækning af merforbruget eller ved at foretage en ekstraordinære besparelse i form af et eller flere elementer fra forvaltningens anbefaling ved 2. prognose og eventuel yderligere besparelser ved 3 prognose. I forhold til muligheden for at foretager yderligere besparelser efter 3 prognose efterlader dette et meget begrænset tidsrum for de decentrale enheder til realisering heraf.

Endelige er der op til 3 mio. kr. af de midler som ved OFS 18/19 blev afsat til indsatser, som skal bremse væksten på specialområdet, hvor aktiviteterne på nuværende tidspunkt kan stoppes, og midlerne prioriteres til dækning af merforbruget.

Sagen om bevillingsmæssige ændringer som følge af 2. regnskabsprognose behandles også på dette møde.

Det forventede regnskab pr. august 2019 for hele kommunen fremlægges for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.  

Den 6.11.2019 skal Børne- og Ungdomsudvalget tage stilling til 3. regnskabsprognose for 2019.

Tobias Børner Stax                         /Sti Andreas Garde     

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 14. august 2019:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (A) stillede ændringsforslag om følgende nye 2. at-punkt:

"2. at udvalget godkender, at det forventede merforbrug på den ordinære drift i 2019 håndteres ved en ekstraordinær besparelse på i alt 8,8 mio. kr. som sammensættes af de elementer fra sagen som direkte berører specialområdet i 2019 for at sikre en økonomi i balance - dvs. specialskoler- og specialdagtilbud (3+2,7=5,7 mio. kr.), ledelse og administration (2,5 mio. kr.) og administration (0,6 mio. kr.".

Ændringsforslaget blev godkendt, hvorved forvaltningens indstillede 2. at-punkt bortfaldt.

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (A) stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende supplerende 3. at-punkt:

"3. at forvaltningen i forbindelse med sagen om 3. prognose fremlægger forslag til yderligere håndtering af det forventede merforbrug på den ordinære drift i 2019, herunder mulighed for at søge om internt lån og foretage målrettede besparelser på specialrammen".

Ændringsforslaget blev godkendt.

Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Dansk Folkeparti tilsluttede sig: "Når Børne- og Ungdomsudvalget for andet år i træk står i den situation, at blive henvist til at foretage ekstraordinære besparelser uden for budgetforhandlingerne som følge af merudgifter, så understreger det, at hele området er underfinansieret i budgettet. Derfor må det være et mål for partierne i den kommende budgetaftale at sikre, at der tilføres flere penge til børne- og ungdomsområdet. En væsentlig del af merforbruget skyldes, at der er en stigende søgning til kommunens folkeskoler og flere børn i specialundervisningen. Et overvældende flertal af partierne i Borgerrepræsentationen har igennem en lang årrække erklæret deres støtte til, at en større andel af de københavnske børn skulle gå i folkeskolen frem for fri- og privatskoler, og kommunen fører hvert år kampagner for dette. Men budgetmodellerne har indtil nu ikke taget tilstrækkelig højde for, at en stigende andel selvsagt betyder væsentligt stigende udgifter. Det er uholdbart, hvis realiseringen af kommunens politiske målsætninger for folkeskolen skal finansieres ved at forringe kvaliteten og rammevilkårene for skoler og institutioner."

Det Konservative Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "En væsentlig del af merforbruget i folkeskolen skyldes, at antallet af privatskoler er stabilt, fuldt bookede og derfor ikke kan tage flere elever. Når det totale antal elever stiger falder %-delen i privatskoler som en naturlig konsekvens. Set over en lang årrække er antallet i privatskoler index 100 på nær det sidste år, hvor der er sket et minimalt fald pga. statslig lukning af to muslimske friskoler."