Revidering af Styrelsesvedtægt for Folkeskolen i Københavns Kommune

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at Børne- og Ungdomsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at den reviderede version af Styrelsesvedtægt for Folkeskolen (jf. bilag 1) godkendes,
2. at Guldberg Skole og Tove Ditlevsen Skole ophører som Københavns Kommunes klimaskoler,
3. at Styrelsesvedtægt for Folkeskolen fremover indeholder oplysninger om, hvilke skoler der har modtagelsesklasser, men ikke på hvilke klassetrin,
4. at de foreslåede justeringer vedrørende modtagelsesklasser (jf. bilag 4) godkendes og
5. at skoleledelsen delegeres kompetencen til at reducere undervisningstiden.

Problemstilling

Københavns Kommunes Styrelsesvedtægt for Folkeskolen blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 13. marts 2014. Siden er styrelsesvedtægten løbende blevet opdateret, men den afspejler ikke længere nyere national lovgivning og kommunale beslutninger, og den er samtidig lang, detaljeret og utidssvarende. Forvaltningen foreslår derfor en opdatering af styrelsesvedtægten, som samtidig gør den lettere at læse og anvende af bl.a. skoleledelser og bestyrelser, mindre sårbar overfor løbende ændringer samt lettere at holde opdateret. Alle ændringer fremgår af bilag 2.

Styrelsesvedtægten regulerer blandt andet skolestruktur, herunder Ny i København og modtagelsesklasser. Da der er brug for at tilpasse og justere kapacitetsudnyttelsen på modtagerområdet i forbindelse med omlægning af Ukraineklasser til almene modtagelsesklasser, foreslår forvaltningen, at der indføres ændringer i styrelsesvedtægten, både af muligheden for løbende justeringer af hold og en konkret beslutning om omlægning til skoleåret 2025/26.

Endelig er den politiske beslutning om Mangfoldige Børnefællesskaber grundlag for inkluderende læringsmiljøer i de almene skoler, og det foreslås derfor, at der gøres op med kategorierne for specialtilbud i styrelsesvedtægten.

Løsning

En opdateret og slankere styrelsesvedtægt

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) foreslår, at styrelsesvedtægten opdateres og slankes, så den i højere grad henviser til gældende lovgivning i stedet for at gengive den. Det mindsker risikoen for hyppig opdatering og forældede regler i styrelsesvedtægten. Forvaltningen foreslår ligeledes, at særskilte politiske temaer i højere grad prioriteres fremhævet i strategier, politikker og udvalgssager end i styrelsesvedtægten.

Forvaltningen anbefaler, at Guldberg Skole og Tove Ditlevsen Skole ophører med at være klimaskoler i Københavns Kommune, som det ellers blev besluttet i 2009. Skolerne har i dag ikke et særligt fokus på klima og ønsker derfor, at dette fjernes fra styrelsesvedtægten. Skolernes bestyrelser vil fortsat, jf. styrelsesvedtægten, kunne vælge at profilere sig på udvalgte områder i overensstemmelse med gældende love og regler samt inden for rammerne af kommunale beslutninger og bevillinger.

Folkeskolens kvalitetsprogram Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse blev vedtaget ved en ændring af folkeskoleloven den 12. december 2024. Loven indeholder 33 initiativer, hvor langt de fleste af initiativerne kan implementeres uden yderligere beslutninger eller ændringer i styrelsesvedtægten. Gennemgående for kvalitetsprogrammet og revideringen af styrelsesvedtægten er et øget fokus på frisættelse. I kvalitetsprogrammet afskaffes den understøttende undervisning og loven fastsætter, at det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til skoledagens længde med mulighed for at delegere beslutningen til skolens ledelse. BUU har i forbindelse med behandling af sagen ”Kvalitetsudviklingen i den københavnske folkeskole” den 5. februar 2025 ønsket, at det indarbejdes i forslag til Styrelsesvedtægten for Folkeskolen i Københavns Kommune, at kompetencen til at reducere undervisningstiden delegeres til skoleledelsen.

Skoler med modtagelsesklasser

Forvaltningen foreslår, at styrelsesvedtægten fremover kun indeholder oplysninger om, hvilke skoler, der har modtagelsesklasser. I dag fremgår det, hvilke skoler, der har hhv. indskolings-, mellemtrins og udskolingshold. BR skal stadig tage stilling til, hvilke skoler, der har modtagerhold, men forvaltningen kan fremover justere kapaciteten efter dialog med skolerne, når der fx er behov for flere mellemtrinsklasser og færre indskolingsklasser.

Justeringer i aktuel kapacitet på modtagerområdet

Den samlede kapacitet planlægges øget fra 392 almene pladser i dette skoleår til 448 almene pladser i næste skoleår, hvilket svarer til fire ekstra almene hold på tværs af byen. Samtidig planlægges det at lukke 15 ukrainske modtagelsesklasser, da holdene har meget ledig kapacitet. I december 2024 var der fx 155 ledige pladser på hold forbeholdt ukrainske elever.

Forvaltningen foreslår, at modtagelsesklassen på Tingbjerg Skole (i indskolingen) lukkes ultimo 2025, og at eleverne flyttes på Bellahøj Skole. Det foreslås samtidig, at alle modtagelsesklasser på Nørrebro Park Skole (indskoling og mellemtrin) lukkes, da skolen er presset på kapacitet, og at eleverne flyttes til Grøndalsvængets Skole, hvor der vil blive oprettet et ekstra hold på mellemtrinnet. Forvaltningen foreslår, at modtagelsesklassen for ukrainske børn i indskolingen på Ellebjerg Skole omlægges til en almen modtagelsesklasse, ligesom de tre hold på indskolings-, mellemtrin og udskolingsniveau på Tove Ditlevsens Skole. Endelig foreslår forvaltningen, at modtagelsesklassen for ukrainske elever i udskolingen på Vigerslev Allé Skole omlagt til alment hold, ligesom holdet på mellemtrinnet. Desuden foreslås en modtagelsesklasse på mellemtrinnet på Sundbyøster Skole lukket.

Alle berørte skolebestyrelser har været hørt, og der er indkommet tre høringssvar fra hhv. Tove Ditlevsens Skole, Ellebjerg Skole og Nørrebro Park Skole. Høringsbrevene- og svar fremgår af bilag 5 og 6.

Mangfoldige børnefællesskaber

På baggrund af beslutningen om mangfoldige børnefællesskaber er der udarbejdet en overordnet beskrivelse af målgruppen for specialundervisning i hhv. almen og segregerede specialtilbud i styrelsesvedtægtens bilag om specialundervisning. Beskrivelsen erstatter de nuværende kategorier, som i dag anvendes som retningsgivende for den centrale visitations afgørelser om specialpædagogisk bistand. Målgruppebeskrivelsen skal tydeliggøre, at specialpædagogisk bistand fortrinsvist gives i almenskolen, samt definere en samlet målgruppe for segregerede specialtilbud. Forvaltningen vender tilbage til udvalget med en sag om målgruppebeskrivelsen i efteråret 2025.

BUU's ønsker til Styrelsesvedtægten på BUU-mødet den 23. april 2025

På baggrund af Børne- og Ungdomsudvalgets drøftelse den 23. april 2025 af et foreløbigt forslag til styrelsesvedtægt har forvaltningen nu indskrevet i styrelsesvedtægten:

a) at elevrådsrepræsentanter og deres stedfortrædere vælges af skolens elever - s. 9,

b) at på skoler, som har en KKFO tilknyttet, skal der foruden to repræsentanter for skolens ansatte medarbejdere være mindst én medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen, som er ansat i KKFO’en – s. 5,

c) at medarbejderrepræsentanterne i skolebestyrelsen - med respekt for deres eventuelle tavshedspligt - har både ytringsret og ytringspligt over for skolebestyrelsen i forhold til alvorlige udfordringer på skolen – s. 6,

d) at forvaltningen placerer modtagelsesklasser på skoler med et stærkt fagmiljø inden for dansk som andetsprog – s. 10 og

e) at det er et mål for de københavnske skoler, at eleverne ikke blot skal modtage undervisning, men også aktivt bidrage som medskabere af den – s. 18.

Forvaltningen kan ikke imødekomme et ønske fra BUU om at alle medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen skal have samme særlige beskyttelse som tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter ifm. bestyrelsesarbejdet. Ønsket falder udenfor den politiske kompetence, idet løn- og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Beskyttelsen af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er fastlagt i ”Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse”, som er indgået mellem Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet, og det kun aftaleparterne, der kan aftale udvidelse af andre medarbejdergrupper.

Øgede beføjelser til skolebestyrelserne

Kommunalbestyrelsen kan delegere beslutningskompetence til skolelederen eller skolebestyrelsen. Skolelederen er en del af den kommunale ledelsesstruktur og træffer beslutninger efter folkeskoleloven. I modsætning til skolelederen har skolebestyrelsen en selvstændig kompetence og er altså ikke en del af den kommunale enhedsforvaltning. Når kommunalbestyrelsen delegerer sine kompetencer til skolebestyrelsen, skal der derfor være lovhjemmel. I bilag 7 fremgår opgaver, der kan delegeres til henholdsvis skoleleder og skolebestyrelse.

Politisk handlerum

Det kan besluttes, at der skal foretages en mindre omfattende redigering af styrelsesvedtægten, fx beskrivelse af modtagelsesklasser på klassetrin mv. Det kan også besluttes, at styrelsesvedtægten i endnu højere grad skal kortes ned. Det kan besluttes, at forvaltningen skal starte en høring af skolebestyrelserne i forhold til at udvide deres beføjelser.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sagen skal behandles i BR.

BUU får operationalisering af målgruppebeskrivelse for specialundervisning til behandling i 2025 med henblik på visitationsprocessen i skoleåret 2026/27.