Status på skolers og institutioners antimobbeplaner
Status på skolers og institutioners antimobbeplaner
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 13. december 2006
6. Status på skolers og institutioners antimobbeplaner
J.nr. 2006-4330
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til
Børne- og Ungdomsudvalget,
at udvalget tager redegørelsen for status på
skolers og institutioners antimobbepolitik til efterretning
RESUME
Børne- og Ungdomsudvalget drøftede 16.august 2006 den
brugerundersøgelse, der var blevet gennemført på skole- og fritidshjemsområdet.
Udvalget besluttede blandt andet at bede forvaltningen om en status på skolers
og institutioners mobbepolitik pr. september 2006, samt en undersøgelse af,
hvorvidt børn og lærere mener, at mobbepolitikken har en effekt.
SAGSBESKRIVELSE
Tidligere initiativer:
Der er i flere år foretaget politiske drøftelser om forebyggelse af
mobning i de københavnske skoler og institutioner. I 2002 besluttede
Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der skulle foretages en undersøgelse af
skolernes arbejde med antimobning. Ifølge besvarelserne viste det sig, at kun
16% af de undersøgte skoler havde formuleret en egentlig mobbepolitik. Til
gengæld viste undersøgelsen også, at næsten alle skoler havde gennemført tiltag
med fokus på elevernes trivsel og samvær.
Udvalget behandlede resultatet af undersøgelsen på sit møde februar
2003. Udvalget besluttede at bede forvaltningen igangsætte forskellige
initiativer, der kunne støtte op omkring skolernes arbejde med at forebygge
mobning. Ligeledes fremgik det af "Målsætning 2003 for fritidshjem og KKFOer",
at institutionerne skulle lave en antimobningspolitik. Som resultat heraf
udarbejdede en arbejdsgruppe februar 2004 inspirationshæftet " Tiltag mod
mobning- hvad kan skole og fritidsinstitution gøre?". Inspirationshæftet blev
sendt ud til samtlige skoler og fritidsinstitutioner. Desuden afholdt
forvaltningen marts 2004 en stor konference med det formål at inspirere institutionernes
antimobbearbejde. Ydermere underskrev Uddannelses- og Ungdomsborgmesteren en
national Trivselserklæring, iværksat af Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Som yderligere antimobbeinitiativ kan nævnes, at skolernes elevsikkerhedsrepræsentanter
en gang årligt skal medvirke til, at forebyggelsen af mobning sættes på
dagsordenen blandt skolens elever.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog december 2005 at fastsætte en
deadline for skolers og institutioners udarbejdelse af lokale
antimobningsplaner til september 2006. Udvalget vedtog også, at forvaltningen
forår 2006 skulle afholde en temadag om antimobning.
Børne- og Ungdomsudvalget drøftede 16.august 2006 den
brugerundersøgelse, der var blevet gennemført på skole- og fritidshjemsområdet
(kaldet KL-kompas). Udvalget besluttede blandt andet at bede forvaltningen om
en status på skolers og institutioners mobbepolitik pr. september 2006, samt en
undersøgelse af, hvorvidt børn og lærere mener, at mobbepolitikken har en
effekt.
Forvaltningen har løst opgaven på to måder: a) dels ved en elektronisk
spørgeundersøgelse, b) dels ved fokusgruppesamtaler.
Ad a) Forvaltningen har bedt samtlige skoler og
fritidshjem i normalområdet svare elektronisk på tre spørgsmål. Svarprocenten
er for skolernes vedkommende 73, og for fritidsinstitutionernes vedkommende 62.
Resultatet ser således ud
Har jeres skole/institution
udarbejdet en antimobbe-/trygheds-/trivselspolitik?
|
|
Skoler |
Institutioner |
|
Ja |
89% 42 |
83% 52 |
|
Nej |
11%< o:p> 5 |
17% 11 |
|
Total |
100% 47 |
100% 63 |
Hvis ja, indeholder jeres
antimobbe-/trygheds-/trivselspolitik en plan for, hvad I gør, når der er
konstateret mobning?
|
|
Skoler |
Institutioner |
|
Ja |
93% 39 |
86% 44 |
|
Nej |
7% 3 |
14% 7 |
|
Total |
100% 42 |
100% 51 |
Hvis jeres skole/institution
har en hjemmeside, ligger jeres antimobbe-/trygheds-/trivselspolitik da på
jeres hjemmeside?
|
|
Skoler |
Institutioner |
|
Ja |
90% 38 |
53% 26 |
|
Nej |
10% 4 |
35% 17 |
|
Total |
100% 42 |
100% (12%, altså 6 institutioner angiver ikke at have hjemmeside) |
Bemærkninger til resultaterne:
Tre fjerdedele af alle normalskolerne har svaret. Forvaltningen er
bekendt med, at en del af de skoler der ikke har svaret, er i besiddelse af en
antimobbepolitik, som ligger på deres hjemmeside. Kun en tiendedel af de
skoler, der har svaret, har ikke udarbejdet nogen antimobbepolitik. Næsten alle
(93%) af de skoler, der har lavet en sådan politik, har beskrevet hvad skolen
gør, når der er konstateret mobning. (Baggrunden for spørgsmålet er, at
forvaltningen tidligere har meldt ud til skoler og institutioner, at en
antimobningspolitik både skal indeholde, hvordan skolen forebygger, og hvad man
gør for at gribe ind, når skaden er sket). Kun hver tiende af de skoler, der
har en antimobbepolitik, har ikke lagt den ud på deres hjemmeside.
Knap to tredjedele af fritidsinstitutionerne har svaret. Mere end fire
femtedele af de, der har svaret, har udarbejdet en antimobbepolitik. Og hos
mere end fire femtedele af de der har udarbejdet en antimobbepolitik, rummer
denne politik en beskrivelse af, hvad institutionen gør, når der er konstateret
mobning. Halvdelen af institutionerne har lagt politikken ud på deres
hjemmeside.
Hvad angår skoler, er procenten for, hvor mange der har udarbejdet en
antimobbepolitik, altså steget fra 16 til 89 i de fire år der er gået fra 2002
til 2006. For institutionernes vedkommende er procenten i 2006 83.
Forvaltningen vil rette henvendelse til de skoler og institutioner, der
enten ikke har svaret eller har svaret at de ikke har udarbejdet en sådan
politik, med henblik på at skolerne og institutionerne indhenter det forsømte.
Ad b) Forvaltningen har undersøgt hvorvidt børn og
lærere mener, at mobbepolitikken har en effekt, på følgende måde: Der er
udvalgt fire skoler. Skolerne har alle i flere år haft antimobbepolitik og
ligger i hver sit distrikt. To elever og en lærer har deltaget i en
fokusgruppesamtale. Der har været to fokusgrupper med fire elever i hver og en
fokusgruppe med fire lærere. Alle fire skoler er således repræsenterede i alle
tre grupper. Udfra båndoptagelser af samtalerne kan man konkludere flg. om
børns og lærers oplevelse af antimobbepolitikkens effekt :
Elevernes oplevelse
Kun få elever kan redegøre hvad skolens antimobbepolitik går ud på.
Eleverne giver udtryk for at mobning ikke fylder så meget i hverdagen. Eleverne relaterer i høj grad skolens
antimobbepolitik til hvad der sker i klasseværelset, både i form af den enkelte
lærers praksis og i form af nedskrevne regler "i klassen hænger papirer, hvor
der står noget om at behandle hinanden godt".
Eleverne giver udtryk for at sætte stor pris på, at lærerne jævnligt
tager spørgsmål om trivsel og hvordan man behandler hinanden, op i klassen.
Eleverne fremhæver elementer som erfarne, omsorgsfulde lærere, AKTvejledere,
mægling, trivselsuger, spilleregler som betydningsfulde, når det handler om at
forhindre mobning. De giver udtryk for at det er godt, at "noget er skrevet
ned".
Lærernes oplevelse
Lærerne giver udtryk for, at anti-mobbepolitikken generelt er på
dagsordenen på skolerne. Det skyldes, at trivsel og skolemiljø i flere år har
været indsatsområder på skolerne. Den formelle anti-mobbepolitik fungerer ifølge
lærerne som et signal om, at 'her tolereres mobning ikke'. Den har en høj
signalværdi, og den legitimerer dialog om eventuelle problemer på de respektive
skoler. I praksis fungerer politikken mere som et afsæt til handling og som
'noget der holder skolen fast på det', end den er regelsættende for lærere og
elevers adfærd. Politikken er en måde at italesætte mobbeproblemer på, og det
medfører ændringer i praksis. Ikke kun fordi politikken indholder en 'kogebog',
som lærerne kan følge ifm. konkrete situationer, men mest fordi den lægger op
til en generel opmærksomhed over for temaer som tryghed og trivsel.
Der er enighed blandt lærerne om, at en aktiv anti-mobbepolitik fordrer
- et ejerskab, som både er
kollektivt (som en 'skolekultur') og individuelt ('et engagement/en vilje til
virkelig at gøre det man siger').
- Ledelsesmæssig opbakning og et godt lærersamarbejde er også
nødvendigt. Hvis politikken skal føres ud i livet (fra papir til virkelighed),
så kræver det at skolen aktivt ser på denne/og vurderer hvorvidt lærergruppen
har kompetencerne til at føre den ud i livet
- Ressourcer, fx. mht. individuelle samtaler med elever
- Et individuelt engagement
Nogle af lærerne beskriver anti-mobbepolitikken som noget der virker
som et redskab, altså noget man kan
bruge konkret handleanvisning(jf. 'kogebogen'). Men handlingsanvisningen kommer
mest til udtryk i form af lærernes henvendelse til AKT-lærerne, der fungerer
som vejledere.
Opsamlende om læreres og
elevers oplevelse af antimobbepolitikkens effekt:
For lærere og elever har anti-mobbepolitikken på skolerne en betydning
på to måder:
-
Den har
en signalværdi i kraft af at være
nedskrevet
-
Den har
en virkning i hverdagen i form af
bevidsthed og opmærksomhed blandt elever og lærere om trivsel og tryghed
Der er enighed blandt elever og lærere om, at den'nedskrevne'
(formelle) anti-mobbepolitik på skolerne har en værdi i sig selv, fordi den
signalerer at trivsel og tryghed er højt på skolens prioriteringsliste
For eleverne udmønter den formelle politik sig primært i klasselokalet,
og dens virkning er primært afhængig af lærernes engagement og aktivitet på
området. For lærerne eksisterer den både som en 'kogebog', der kan henvises
til, og som en slags reflektionsredskab man har i 'baghovedet' i dagligdagen.
Der er tilsyneladende forskel på lærernes udøvelse af politikken – for nogle er
det en nedskreven formalitet, som man kan henvise til, for andre (deltagende
lærere fokusgruppen) er politikken blevet en del af hverdagen og den 'levede
virkelighed'.
Der er overensstemmelse mellem elever og lærere på to punkter:
-
At
anti-mobbepolitikkens virkning i praksis er et fælles projekt, dvs. gælder både
elever, lærere, forældre o.a.
-
At
eleverne har et begrænset kendskab til skolernes formelle 'nedskrevne' politik,
men at de ved, at skolen arbejder for et trygt skolemiljø, hvor mobning ikke
tolereres
En konklusion er, at hvis den formelle anti-mobbepolitik skal blive en
del af skolens hverdag (kultur), så kræver det et fælles arbejde, dvs. både blandt elever og lærere. Det kræver
opmærksomhed og prioritering, både organisatorisk og individuelt. Frem for alt
kræver det ejerskab.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
Ingen
Else Sommer